Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: SofieHansen efter 30 Juni , 2013, 22:55

Titel: Høns og katte
Indlæg af: SofieHansen efter 30 Juni , 2013, 22:55
Som lykkelig ejer af tre skønne racekatte (Hellig birma, med begrænset adgang til haven under opsyn) og forhåbentlig snart lykkelig hønseejer, kunne det være interessant at høre om nogen herinde har spændende erfaringer, gode som mindre gode, at dele ud af - med høns og katte i haven samtidigt? :)

Vi tænker lidt at få hønsene fra de er varmefrie og kan klare sig selv (om muligt) - og i den første periode holde dem inde i hønsegården, således, at kattene kan lure dem af udefra, alt imens, at vi lurer kattene af og ikke mindst, deres adfærd og interesse i hønsene bag hegnet. Når hønsene så er store og kattene forhåbentlig ikke har rindende mundvand, var planen at lade dem indtage haven i hinandens selskab.
Er dette måden at gøre det på - eller har andre måske andre gode bud på en (forhåbentlig) succesfuld "sammenføring" på havevandringen, så alle er glade og ingen er spist?  :D
Titel: Sv: Høns og katte
Indlæg af: Christina ♦ efter 30 Juni , 2013, 22:59
vi har en norsk skovkat her, og vores egne kyller er han ikek bange for og ligner en der vil æde dem, men vores feriekoloni høns er voksne så der er STORE og FARLIGE ha ha ha ,, min datter og jeg var på hønsebesøg hos en her fra forum som havde en nabokat der gik sammen med hønsene i haven, og den lignede ikke en der havde lyst til at rage eller æde hønsene, så jeg er sikker på det sagtens kan lade sig gøre
Titel: Sv: Høns og katte
Indlæg af: SofieHansen efter 30 Juni , 2013, 23:14
Sikke et fantastisk svar, Christina - Når der så forhåbentlig kommer andre og stemmer i, er det helt perfekt  ;) :D

Desuden fortæller din historie om dine små kyller kontra dine feriehøns, at min idé med sammenføringen måske slet ikke er så tosset endda. Jeg er især "bange" for den ene af kattene, da nogen vist har bildt ham ind, at han er en vild løve, når han er i haven ;)
Titel: Sv: Høns og katte
Indlæg af: Christina ♦ efter 30 Juni , 2013, 23:17
nååå du har også en løve.. ha ha ha
vores tror bare han er det indenfor ..

men jeg er sikker på det kan lade sig gøre, og når kyllerne er blevet store, så er katten jo ikke SÅ stor mere i forhold til dem  :)

Dyr har jo en spøjs måde at omgå hinanden på (så længe de bliver fodret og ikke er sultne)  :laugh:
Titel: Sv: Høns og katte
Indlæg af: pilegaarden efter 30 Juni , 2013, 23:20
Jeg har 3 katte, hvoraf i hvert fald én færdes i hønsegården med jævne mellemrum. Nemlig hankatten der afliver rotter.
Jeg har ikke haft skruk med kyllinger i år, men det har jeg de øvrige år. Og katten har ikke vist 'interesse' for kyllingerne, og ingen kyllinger er forsvundet.
Så kat og høns kan sagtens lære at gå sammen.

Jeg tror dog at det er vigtigt at skrukken er der, til at passe på kyllingerne, da kyllingerne ellers helt sikkert ville have vakt kattens interesse.
Titel: Sv: Høns og katte
Indlæg af: August P.n.k efter 30 Juni , 2013, 23:21
Mine to katte rør ikke mine dværghøns, tvært imod hos os skræmmer høns og kaniner tit kattene væk og spiser deres mad hvis de bliver fodret mens de er ude. Undtagen kyllinger og kaninunger er vores dyr helt kattesikre :)
Titel: Sv: Høns og katte
Indlæg af: SofieHansen efter 30 Juni , 2013, 23:27
Så lyder det da ikke helt håbløst, løve eller kat ;)
Vi skal kun have høner, så ingen kyllinger i fare her på matriklen, under alle omstændigheder - men det glæder mig stort at høre, at det altså ikke er umuligt. Er ganske sikker på, at kattene allerede nu synes, at de kommer for "lidt" ud, så det ville være at foretrække, at de ikke skal dele tiden 50/50 med hønsene, når den tid kommer. For alle parter :)

Christina
Det er da ikke engang lyv', hvis man blot holder dem mætte, er man vist allerede godt kørende :)
Titel: Sv: Høns og katte
Indlæg af: morT4 efter 01 Juli , 2013, 00:05
Har også både hund, katte, høns og kyllinger, som færdes sammen i haven. Hønemor er ikke bange for at angribe både hund og katte, hvis hun syntes de kommer for tæt på og hønsene skal nok fortælle kattene, hvis de syntes de er for tæt på godbidderne, som jeg smider til dem hver dag. Det er altid kattene der viger pladsen  ::) Har aldrig mistet kyllinger til katte eller hund. Hunden elsker dog at drille hanen, så hanen til sidst må løbe efter hunden og det er lige præcis det hunden syntes er sjovt  ;D
Titel: Sv: Høns og katte
Indlæg af: SofieHansen efter 01 Juli , 2013, 00:22
morT4: Med din fortælling der, kan man kun glæde sig endnu mere til, at der kommer høns til :) Hvis bare en stor nok høne kan fortælle kattene hvem der bestemmer, så kan der vist kun komme noget godt (og vel til tider morsomt) ud af den kommende "familieforøgelse" der! :)
Titel: Sv: Høns og katte
Indlæg af: Ankerine efter 01 Juli , 2013, 02:21
Vi bor i udkanten af en landsby, har fritgående høns og er hænge-ud-sted for landsbyens og de omkringliggende gårdes kattebestand. Til tider er der 7-8 katte på vores terrasse. De er alle lidt utrygge ved hønsene, der sagtens kan finde på at gå hen og snakke til kattene - det er UHYGGELIGT ::)!!! For nogle år siden havde vi en Maran-høne med kyllinger i et græsningsbur på vores store plæne ved terrassen Hun blev stiktosset, når nogen kiggede på hendes små - så alle katte gik forbi buret i respektfuld afstand og med bortvendt hoved. Det så absolut sjovt ud :-). Hunden gjorde i øvrigt det samme..... Vores nabos forholdsvis nyanskaffede halvlanghårede kat kan derimod godt finde på at tage en middagslur i en af redekasserne (går ind gennem hønselemmen) - og naboen er tosset over det, for høvlspåner er ikke sjove at rede ud af pelsen på hende  ;D ;D ;D. Så jeg tror altså ikke at der sker noget om helst ved at lukke kattene ud - bortset fra måske det med høvlspånerne i pelsen ::).
Titel: Sv: Høns og katte
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 01 Juli , 2013, 07:29
Det kan nu også godt gå galt, ikke for at male fanden på væggen, men der er en del der har fået taget dværghøns og kyllinger af katte. Jeg ville holde godt øje i begyndelsen.

Hos os gør kattene heller ikke de voksne høns noget, ej heller den hollandske dværg der ikke er større end en solsort..., når hønsene er i deres indhegning (fold hvor kattene kan komme). Til gengæld havde jeg dværghønen med inde i garagen den anden dag, hvor hun trissede rundt, og det var for fristende for en af kattene, der nu så hønen som et byttedyr, og lagde an til angreb. Jeg var der heldigvis, og kunne få katten væk, og hønen i sikkerhed.

Mine halvstore ISA Warren kyllinger er ikke bange for katte (det er der ingen af hønsene der er), men især en af ISAerne er meget modig, og fór i flæsket på min halvfede røde hankat den anden dag. Han gik lige så fredeligt, da han fik et ordentligt fur af ISAen på bare 3 måneder, som ikke mente, at Oliver hørte til på hendes domæne. :o
Titel: Sv: Høns og katte
Indlæg af: Benny efter 08 Juli , 2013, 13:59
Huh, Ja det ved jeg ikke... Jeg har 3 Katte, og indtil for nyligt også 3 hunde, det er så nu degraderet til 2 hunde....

Jeg vil da ikke sige, at hverken hunde eller katte, jager høns, for det ville være at lyve... Men hønsene går lige så frit som resten... Og det kan godt overveje, om de gider at gå uden om, hvad enten det er hund, kat eller får, der ligger i vejen...

Så hønsene, er der ingen af vores husdyr der føler sig voldsomt fristet til at æde, men er man et æg, skal man ikke ligge alt for ubeskyttet, og slet ikke se alt for fristende ud, hvis en af hundene kommer forbi... Men de er flinke nok, til at udrydde alle beviserne... Sikkert ud fra devicen: Hvad vi ikke ved, har vi ikke ondt af.  ;D  ;D  ;D

M.V.H....Benny..