Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Susanna-K efter 19 Juni , 2013, 19:05
-
Jeg har købt 6 sussex unge høner, som er nær æglægning, håber jeg.
De to af dem opdager jeg så har meget krumme tæer på den ene fod.
Hvad kan det skyldes og er det noget der generer dem tror i.
Og så undrer det mig, at de 5 har meget lyse ben, mens den 6. har gule ben ?
Er det fordi de ikke er renracede, som jeg ellers blev lovet.
-
Sussex skal have lyse ben. Sådan nærmest lyserød-hudfarvede. Gule ben er en fejl. Måske er den ikke ren sussex. De krumme tæer kan skyldes rugefejl eller for varmt sand under en varmelampe da de var kyllinger. Hvis det bare er til hygge-havehøns, og de ikke er generede af det i dagligdagen, så gør det ikke noget. Du skal måske bare klippe negle på dem ind imellem, da de jo ikke slides normalt. Hvis de er generet af de krumme tæer, så snak med sælger. Evt. kan du jo levere dem tilbage og få pengene igen. Det er frækt ikke at gøre opmærksom på sådan en fejl. Det lyder umiddelbart ikke som høns jeg ville avle videre på, når der er 2 ret alvorlige fejl ved hønsene. Men de kan jo godt give gode æg, være søde havehøns og i sidste ende gode suppehøns trods alt. Men et prisnedslag ville da være det mindste. Man kan godt købe høns der har fejl hvis man ved det, og prisen er derefter. Nu ved jeg jo ikke hvad du har givet for dine hønniker, men du skal da ikke betale fuld pris for "defekte varer".