Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Ilse B efter 01 Juni , 2013, 14:08

Titel: Det pipper!!
Indlæg af: Ilse B efter 01 Juni , 2013, 14:08
Hej,
Jeg har en skruk der ligger med syv æg, og i morgen aften er der gået 21 dage. Nu til morgen er der tydelig pippen *o  betyder det så at nogen klækker i dag, eller kan de godt pippe i æggene så lang tid?
Det er første gang med kyllinger så det er vildt spændende.
På forhånd tak :)
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: Susanne efter 01 Juni , 2013, 14:16
Det kan godt pippe kraftigt fra æggene det sidste døgn - måske lidt længere.

Så det er svært at vide om det rent faktisk er kyllinger, der allerede er kommet ud eller om det er fra æggene, pippene kommer.

Der kan godt komme kyllinger ud på 20. dagen også :)

Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: Rudy efter 01 Juni , 2013, 14:17
Ja, de første kan under tiden godt være der på 19. dagen. Og så er det om at have en stabil og "klog" skruk, der bliver på renden til de sidste er klækkede.
For forlader hun reden med de først klækkede kyllinger så går resten til.
Det er en tid man virkelig skal være obs. på skrukken og holde kik med hende.
Men heldigvis ordner hun oftest selv det hele på bedste vis  /o
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: Ilse B efter 01 Juni , 2013, 14:56
Tak for svar. Men hvad hvis skruk går før alle er klækkede, skal man så lægge hende tilbage og evt. spærre hende inde, eller hvad gør I ?
Min skruk er en silke, og hun har ligget totalt stabilt fra dag et, max 10min i døgnet er hun ude, hun er bare sååå dygtig.
Tænk, måske kyller i morgen, jeg kan slet ikke vente, man går jo helt i barndom.
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: Rudy efter 01 Juni , 2013, 15:01
Du må bare håbe på at din skruk bliver på reden til alle er klækkede og tørre. At spærre hende inde kan nogle gang gå godt, men hun kan også godt blive meget urolig og stå og trampe/jokke på kyllingerne og det duer jo heller ikke.

Livet som hønse-avler kan være fuld af udfordringer, men man lærer at "af læse" sine dyr og lave modtræk som ofte kan forhindre de helt store uheld.
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: Ilse B efter 01 Juni , 2013, 15:55
Tak for svar Rudy, så må jeg jo bare krydse fingre og vente *e
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: TosseTina efter 02 Juni , 2013, 13:26
Hej Ilse
Hvordan går det med det hele?
Fik lige taget et billede af en af mine. Har nu set tre tørre og en fugtig, et æg med hul i og tre, hvor der ikke sker noget. Idag er også min skruks 21 dag.
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: Ilse B efter 02 Juni , 2013, 15:57
Hej Tina,
Nej hvor er den sød, hvad er det for en slags ?
Sent i går aftes var der en lille mørk tot der stak hovedet ud og pippede inderligt. I dag stak jeg hånden forsigtigt ind under skruk for at fjerne skaller, 4 tomme!  Og stadig 2 hele æg.Det sidste  var ikke lige til at finde. Så nu kan det ikke tage lang tid før vi må se dem.
Jeg købte 12 rugeæg, har ingen hane og kunne godt tænke mig at have nogle Dværg kochin. Så det blev nogle gule og blå, vist også blandet gul- blå, så det er jo spændende hvordan de kommer til at se ud.
Så du har 8 æg, ikke? Skal jeres skruk flyttes?
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: TosseTina efter 02 Juni , 2013, 16:12
Hej Ilse.
En spændende tid.  ;)
Otte æg ja, og jeg var lige derude og kigge nu, et æg som der er hul på og et hvor der ikke er sket noget og ellers bare et lille mylder af små kyllinger som kravler rundt i mors fjerdragt, det må være seks stykker.

Men du har fire kyllinger nu, det er jo super, så mangler vi begge at få to udklækket.

Min skruk+mor er en Maran. Hanefar er kæmpe jersey.

Jeg flyttede hønen i skrukhus, da jeg så hun ville have kyllinger. Et hus der står på jorden med en sikker indhegning foran, når de i morgen eller på tirsdag vil ud og gå.

Jamen så krydser jeg fingre for alle fire æg.  ::)
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: Ilse B efter 02 Juni , 2013, 17:51
Seee , er den ikke bare perfekt *p  så fin og så lille bitte.
Jeg har aldrig holdt så lille kylling før, ma bliver jo helt rørt!.
En skal mere fundet, og et mylder af ben og dun.
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: TosseTina efter 02 Juni , 2013, 17:53
Nøj hvor sød.  /o
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: Ilse B efter 03 Juni , 2013, 18:47
Hej Tina,
Hvordan gik det? Er alle 8 klækket, har du fået lov til at se dem?
Først her i eftermiddag kom min skruk på benene, og man kunne se alle 7 kyllinger på en gang. Det er slet ikke til at fatte at noget kan være så kært, og så er det også nogle helt specielt kloge kyllinger jeg har, de kan både finde Vand og mad. De skal vist snart på kyllinge-gymnasiet
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: TosseTina efter 03 Juni , 2013, 18:53
Tillykke Ilse. Så fik du alligevel flere end mig, for den der var på vej ud, kom ikke og det æg hvor der ikke var sket noget, lå en død kylling i noget ildelugtende vætske.  :-\

Men jeg er glad for dem jeg fik.  ;D

Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: Ilse B efter 03 Juni , 2013, 20:32
Hvorfor sker det mon, at de ligger og dør?   *t  men det bliver vel hurtigt glemt når man ser 6 krudtugler suse omkring.
Kan du måske vise et billede af dem? Jeg ser om ikke jeg kan få et i morgen af mine. De er jo nøjagtig lige gamle, så bare for at se hvr forskellige de er. Altså hvis du har lyst. Jeg er helt ny i " faget" , og er nysgerrig på alt.
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: TosseTina efter 03 Juni , 2013, 21:26
De gad ikke lige at stille op til fotografering. De ville hellere putte under mor. Jeg fik lige fat i den ene, så må vi se om jeg fanger dem på et billede i morgen.
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: TosseTina efter 05 Juni , 2013, 14:22
Så er der billeder.  :)
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: TosseTina efter 05 Juni , 2013, 14:24
Og billeder.  ;D
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: Ilse B efter 05 Juni , 2013, 16:29
Åh, de er altså så nuttede. Jeg har prøvet at veje en af dem, 27 gr, og når man så tænker på at en pakke gær vejer 50 gr!!

Er der mon nogen der ved hvorfor kyllinger hopper op på deres mors ryg og kure ned på den anden side?
Jeg har også problemer med at få dem til at være samlet, men her er et billede af Pingo, den ligner og går som en pingvin.
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: TosseTina efter 05 Juni , 2013, 16:59

Er der mon nogen der ved hvorfor kyllinger hopper op på deres mors ryg og kure ned på den anden side?


Jeg tror det er fordi vi skal have noget at grine af.  ::)

Din Pingo er godt nok sød.  /o
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 06 Juni , 2013, 06:47
Kyllinger ER bare dejlige hver gang *p
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: TosseTina efter 10 Juni , 2013, 16:13
Hej Ilse
Jo de sandbader, jeg vejede denne kylling idag 80 gram. Ca 1 uge gammel. Ægget har ca vejet 65 gram, så det er jo også fra et stort æg.
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: Ilse B efter 10 Juni , 2013, 17:42
Hej, hvor er fin, det ser ud til at den er ved at få små fjer ved vingernes det er nogle af mine også.
Ved nogen hvordan man kønsbestemmer sådan nogle kræ ? Det kunne være sjovt at vide hvad der er hvad.
Der er noget forskel på størrelsen på mine. Er de største mon hanerne?
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: TosseTina efter 10 Juni , 2013, 17:45
Hej Ilse
Der er helt sikkert nogen der kan kønsbestemme dem allerede nu, men jeg kan ikke. Jeg mener at have læst at hunnernes fjerdragt først bliver klar, hvor hannerne har bare pletter og dun.
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: TosseTina efter 10 Juni , 2013, 17:46
Nåh ja, så får hannerne større, længere og kraftigere ben.
Titel: Sv: Det pipper!!
Indlæg af: Ilse B efter 10 Juni , 2013, 22:03
Tak Tina,
Jeg vil tjekke kylleben imorgen. Hvis det holder stik er Pingo en høne, altså en der skal blive, og den er nok den sødeste af dem. Måske. Næsten. Næ, de er alle søde.