Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Lipu efter 15 Maj , 2013, 13:34
-
Der gik man lige og troede (og håbede) at den store blå wyandot 1-årige hane var rolig og omgængelig, lige indtil jeg skulle lukke dem ind fra havetur i dag. Flokken fulgte troligt med mig hen til hønsegården (nok i håb om en håndfuld korn) og jeg går så ind i gården først for at undersøge det smadrede æg jeg fandt inde i huset tidligere og opdager så ikke at hanen går til angreb og hakker mig i benet bagfra!!! Nøj, hvor blev jeg overrasket men får sparket ud efter ham og råbt af ham! Han har aldrig gjort det før men jeg synes måske han virker lidt arrig overfor nogle af damerne. Han har jagtet én i forsøg på at betræde hende, men hun er næsten altid flygtet fra ham. Inde i gården virker han også meget bestemt når de får lidt korn på jorden og vil ikke rigtig lade alle damer få noget at æde. Det skal siges at det er en sammenbragt flok i sensommeren sidste år, men ved ikke om det har noget at sige nu når forårskådheden går i ham?
Jeg ved godt at der er delte meninger om sådan en adfærd, men indtil videre er taktikken vel at sætte ham på plads? Jeg har nemlig en søn på 2 som gerne skulle kunne gå i fred blandt hønsene, men hvis det sker igen så ryger knoppen altså...
Mht til det smadrede æg, så ved jeg ikke hvad der er sket. Det var hakket i stykker oppe i reden hvor 4 andre æg lå og skallen lå så på gulvet. Om det har noget med adfærden at gøre ved jeg ikke, måske bare et tilfælde, men det er heller ikke noget der er sket før... hmm
Undskyld den lange smøre og hav en god dag derude :)
-
Af med hovedet ! For det første, for din søn's skyld og for det andet, kan det jo ske at være arveligt !!
-
små børn og fri omgang med dyr i kønsdrift, er en dårlig kombination, en god hane har temprament, og værner om flokken , overfor alt anderledes der gør ham utryg, så du kan se det som en styrke, eller som på vej i gryden.
-
Vi har en ganske god hane som på ingen måde angriber hverken mig eller min datter på 3 år. De går også frit i haven så her ville en hane som din ikke leve mange dage. Fint han forsvarer sin flok - men angreb på børn og voksne kan vi bare ikke leve med.
Men altså her fodrer den 3 årige også - og hønsene (og hanen) kommer løbende når de ser hende, så måske det kunne være en metode? Altså at de associerer din søn med mad?
-
altså hvis hanen ikke opvarter damerne bedre end det du beskriver, så skal der være nogle mer end ualmindeligt gode gener til, for at han ikke blev til tarteletter herhjemme. Hvis han så oven i det angriber er der jo ikke meget der taler for hans eksistens.
-
Jeg ville bestemt ikke bruge tid på at opdrage på en ilter/hidsig hane, medmindre det var en 97p. avls-hane ;)
-
Ja jeres svar kommer ikke bag på mig men mange tak for dem alligevel :) Måske jeg bare skulle anskaffe mig en dværghane i stedet for ham her :)
Randi, min søn er vant til hønsene og de til ham da han er med ude ved dem hver dag og fodrer dem også. En anden ting er at befrugtningen er utrolig dårlig på de æg vi har i rugemaskine nu (8 ud af 29) men om det er hanen, for mange fjer eller os der ikke har håndteret dem rigtigt ved jeg ikke lige... :)
Nå men haner kan man vel altid finde? :)
-
Haner er der masser af, især hvis man ikke går så højt op i race.
En arrig hane bliver bare mere arrig med tiden, og det er desværre også arveligt.
-
Jeg har en kæmpestor sort-kobber maranhane gående, han er så god som dagen er lang. Til gengæld går her også en lille bantamhane på ca. 600 g, han hopper i benene på mig, hvis han kan se sit snit til det.
Så om det er dværg eller stor er vist lige meget.
Jeg vil til enhver tid sige at livet er for kort til aggressive hane, men de smager dejligt /o
-
Hehe ja okay de små kan vel også være arrige :)