Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: TrineG efter 14 Maj , 2013, 23:02

Titel: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: TrineG efter 14 Maj , 2013, 23:02
Hej alle i kloge hønseholdere :-)
Jeg overvejer at bestille en rcom 20 rugemaskine fra p&t poultry i England, da den er ca 1000kr billigere end herhjemme. Men nu kommer jeg så lidt i tvivl om den kommer med et "dansk" eller "engelsk" stik.
Er der nogen herinde som har prøvet at købe der igennem eller har hørt om andres erfaringer?
Eller eventuelt nogen som har denne maskine som kan se om det er en løs ledning så man selv kan skifte den ud?
På forhånd tak for hjælpen

Trine/ hønseholder i ca. 1 år og eeeelsker det :-)
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: pilegaarden efter 14 Maj , 2013, 23:05
Jeg har (sammen med andre herinde) købt R-Com 50 pro derfra. Disse maskiner kom med dansk stik.
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: TrineG efter 14 Maj , 2013, 23:09
Tak for det hurtige svar Pilegaarden, så må man jo gå stærkt ud fra at denne maskine også har "dansk" stik :-)
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: karoline efter 15 Maj , 2013, 12:29
Ellers er det jo muligt at få en adaptor ;)

Karoline
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: Anja Østedgaard efter 15 Maj , 2013, 21:56
Jeg har en r-com 20, købt samme sted, er mega glad for den, og den er med helt almindeligt dansk stik :) Den fungerer virkelig godt!  /o
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: TrineG efter 15 Maj , 2013, 23:09
Jeg har en r-com 20, købt samme sted, er mega glad for den, og den er med helt almindeligt dansk stik :) Den fungerer virkelig godt!  /o
Tak Anja, ja har læst mange indlæg herinde om lige præcis den maskine og faldt pladask for den, så den må jeg eje :-)
Hvor længe gik der inden den blev leveret, kan du huske det?
Mvh Trine
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: pilegaarden efter 15 Maj , 2013, 23:36
@Trine

Tillykke med dagen  <I

Ikke for at dryppe malurt i bægeret, men du skal være OBS på at der er en del der har oplevet kalibreringsfejl/problemer med R-Com maskinerne ved opstart, inklusiv mig selv. Der er helt sikkert også mange der ikke har haft problemer - dem hører man så bare ikke om. :)
 
Det skal dog ikke afholde dig fra at investere i en sådan maskine, da man selv kan kalibrere maskinerne, når man sætter dem i gang.
Jeg synes blot at jeg vil nævne det så du er opmærksom på det ved første rugning. Det er en god ide at have noget 'ekstern udstyr' til at tjekke at både temperatur og fugtighed i maskinen er korrekt kalibreret, i begyndelsen af første rugning.

Jeg er efter nogle rugninger ganske glad for min egen R-Com 50.

Opstår der spørgsmål i denne forbindelse smider du dem blot herind, så er der nogen der vil komme til hjælp.
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: TrineG efter 15 Maj , 2013, 23:43
Mange tak :-)
Og tak for de gode råd, det er altid rart med input og egne erfaringer. Jeg tror jeg investerer i et termometer og hygrometer, det lyder vældig fornuftigt. Så er man på den sikre side.
Mvh Trine
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: kurup efter 16 Maj , 2013, 07:21
Jeg købte samme maskine fra et andet firma i England og der kom den med en adapter til stikket, har ikke haft kalibrerings problemer og det eneste minus var størrelsen.  Super god maskine /o
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: TrineG efter 16 Maj , 2013, 08:51
 /o
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: Henriette Hall efter 16 Maj , 2013, 10:18
Jeg købte også en r-com 20 fra England. Den ankom efter 3-4 dage. Dansk stik og absolut ingen kalibreringsproblemer. Den har kørt fuldstændigt driftsikkert i flere år nu. Men det er smart at bruge destilleret vand i den, så den ikke får kalkbelægninger. Så jeg har altså haft en fuldstændig problemfri oplevelse. ;)
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: TrineG efter 16 Maj , 2013, 12:50
Hvor er det godt at høre, rart med mange tilbagemeldinger.
Den er nu bestilt, men kom dog til, i ren skruk ;D , at bestille rcom 20 PRO, med fuldt overlæg. Har forelsket mig i den maskine efter mange aftener med utube videoer, med gennemgang af funktionerne i maskinen. Tak for alle svarene, nu kan jeg bare læne mig tilbage og vente i spænding  :) 
MVH Trine
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: TrineG efter 16 Maj , 2013, 15:11
Nå, de sender åbenbart ikke Rcom til Danmark mere! Hjælp hvad gør jeg så?

Mailen jeg modtog fra dem er herunder:

"Hello

Thanks for the order unfortunately we cannot ship rcom products to Denmark . we can ship any other products from our website but not rcom.

Kind Regards

Glyn Adams
Senior Engineer
P&T Poultry"
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: Anja Østedgaard efter 16 Maj , 2013, 19:40
Hva? Underligt.. Hmm..  :o
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: TrineG efter 16 Maj , 2013, 20:11
Præcis, kan jo høre at mange har købt der igennem, så det er lidt sært. Jeg har skrevet tilbage for at få at vide hvorfor de ikke kan sende lige præcis dem, men alle andre mærker af rugemaskiner. Afventer svar fra dem.
Mvh Trine
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: Frost efter 17 Maj , 2013, 15:34
Hej Trine.

Så fik jeg også langt om længe bestilt mig en rcom 20 pro i dag. Det er også kommet e-mail med order comfirmation. Når jeg så læser dette indlæg, så nu bliver jeg helt nervøs for om der også kommer en mail til mig om, at de ikke længere sender til DK  :'(.
Lad os håbe, at det lykkes at få et par maskiner til DK alligevel  /o

Mvh. Heidi.
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: TrineG efter 17 Maj , 2013, 15:44
Hej Heidi
Jeg fik også en order conformation, men så bagefter kom den anden mail med afslaget.
Jeg håber virkelig for dig at det lykkes  :)
Har været nødt til bare at bestille standart udgaven gennem danki.dk herhjemme nu, da pro udgaven er alt for dyr, i forhold til hvad jeg skulle have givet for den i England. Men giv endelig lyd hvis der sker mere i din bestilling.
Jeg har stadig ikke modtaget noget svar på hvorfor de ikke ville sende Rcom til DK.
Mvh. Trine
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: mcquolle efter 17 Maj , 2013, 16:39
Kontakt konkurrencestyrelsen. Det er ulovligt at forhindre varernes fri bevægelighed indenfor eu. Er sikker på den danske grossist har brokket sig til producenten, og så har producenten truet p&t med at miste forhandlingen hvis de sælger til dk. Har vi ikke en bruger herinde som bor i england? Måske man kan få den sendt via ham....
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: TrineG efter 17 Maj , 2013, 17:44
Hej Morten, ja det ville være en mulighed, men de har jo ikke indrømmet at det er derfor de ikke sender dem afsted, de har slet ikke udtalt sig, så det er svært at bruge som bevis. Men ellers en forrygende ide  /o
Mvh Trine
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: Frost efter 17 Maj , 2013, 18:27
 :'( :'( og endnu mere  :'( :'( :'( Jeg har lige tjekket mail igen. Det var også samme sørgelige mail fra p&t poultry  :'( :'( :'( øv med øv på!
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: TrineG efter 17 Maj , 2013, 19:30
Øv øv, og du fik samme mail uden forklaring?
Mvh. Trine  /d
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: pilegaarden efter 19 Maj , 2013, 22:47
Hej Morten, ja det ville være en mulighed, men de har jo ikke indrømmet at det er derfor de ikke sender dem afsted, de har slet ikke udtalt sig, så det er svært at bruge som bevis. Men ellers en forrygende ide  /o
Mvh Trine

Jeg ser først 'udviklingen' nu.

@TrineG - kan du finde bare én anden grund til at de ikke kan sende RCom's til DK?

Nu har du jo så bestilt andet sted fra, så det er ikke relevant længere for dig.

Men Frost burde sende en mail tilbage til P&T og tage kampen op, for det de foretager sig er i strid med EU's regler. Og mig bekendt har UK endnu ikke meldt sig ud af EU, selvom de har gjort sig overvejelser i den retning.
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: TrineG efter 19 Maj , 2013, 23:09
Ja det er da en super trist udvikling. Kunne kun finde en eneste forhandler som havde PRO udgaven af Rcom herhjemme og der koster den 5000kr. Det er noget af et spring fra ca.3500kr som den koster hos P&T.
Har heller ikke andre logiske forklaringer på afslaget, end det omtalte. Men håbede at få et svar tilbage sort på hvidt, men har intet modtaget.
Jeg var begyndt at tage rugeæg fra den dag jeg bestilte den, så jeg var lidt under tidspres, derfor blev jeg nødt til at bestille standard udgaven herhjemme. Håber at modtage den tirsdag eller onsdag  :)
Mvh Trine
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: pilegaarden efter 19 Maj , 2013, 23:28
Har heller ikke andre logiske forklaringer på afslaget, end det omtalte. Men håbede at få et svar tilbage sort på hvidt, men har intet modtaget.

Da det de foretager sig strider mod reglerne i EU, vil de naturligvis ikke sætte det på tryk. De er formodentlig bekendte med den legale side af hvad de gør. Men så meget mere grund til at tage kampen op (Frost). Det er en kamp som bør kunne vindes.
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: mcquolle efter 19 Maj , 2013, 23:41
Synes generelt ikke man skal true, men det var da måske værd at true med konkurrencemyndigheder og politianmeldelse. Måske det virkede.
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: pilegaarden efter 19 Maj , 2013, 23:57
Oplysning om gældende lovgivning, og eventuelle konsekvenser af overtrædelse af samme, er vel ikke at true?

Jeg har ikke noget problem med at true, hvis det er det der skal til, for at jeg/andre ikke fratages de rettigheder som er givet gennem dansk/international lovgivning.

Er det 'offeret' eller 'forbryderen' du ønsker at vise hensyn ved ikke at bruge 'trusler'?
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: TrineG efter 20 Maj , 2013, 00:07
Da det de foretager sig strider mod reglerne i EU, vil de naturligvis ikke sætte det på tryk. De er formodentlig bekendte med den legale side af hvad de gør.
Helt enig Pilegaarden, men man kan jo altid håbe på en fortalelse, eller at fange dem i et uopmærksomt øjeblik :-)
Men håber da på, at få åbnet handlen op igen for alle Rcom produkter, da jeg kan se herinde, at der er rigtig mange, som har købt der igennem.
Mvh Trine
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: pilegaarden efter 20 Maj , 2013, 00:12
En aktuel bestilling, med modtaget afslag, kan være nøglen til at genåbne salget.

Dit tilfælde er ikke så godt at bruge da du jo nok ikke ønsker at købe både i DK og UK.  :)
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: skjoldan efter 20 Maj , 2013, 00:27
jeg har bestilt en ruge maskine her i fredag så håber den kommer næste uge nogle der har erfaring derfra
http://incubatorsonline.co.uk/

har bestilt denne her det  var den billigste af den model jeg kunne finde 1243 kr med portoen
http://incubatorsonline.co.uk/index.php/48egg.html
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: Line86 efter 22 Maj , 2013, 15:27
Er der nogen der kender til den her rugemaskine? Hvis man nu bare vil prøve at udruge et par æg..
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: voldsgaard efter 20 Juni , 2013, 22:12
Hvad er der sket i denne sag, jeg vil i år ha bestilt mig en rugemaskine og overvejer stærkt en Rcom 20 da jeg ikke har behov for en større model.

mvh jens
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: pilegaarden efter 21 Juni , 2013, 00:11
Hej Jens.

Ro på nu. Det er EU reglerne de forbryder sig mod og EU er jo 'offentligt' så det klares ikke på en eftermiddag  ;) ;D

En afklaring kan vel forventes inden 2020.  /d

Forhåbentlig tager det ikke så lang tid.

Jeg har i venlige toner, ad flere omgange, gjort RCOM opmærksom på at de arbejder på tynd is, og inviteret til at vi, uden at indblande myndigheder, får genåbnet for muligheden for danske kunder til at købe fra UK. De har, efter en enkelt tilbagemelding med besked om at chefen var ude af kontoret, valgt at holde radiotavshed. De sidste 2-3 mails jeg har sendt til dem (med chefen i kopi) har de valgt at ignorere.

Jeg har derfor kontaktet Europe Direct, som det hedder, og spurgt ind til om det der foregår ikke strider mod Europatraktatens artikel 81. Jeg har ikke nævnt nogen navne overfor Europe Direct, da jeg egentlig stadig ville foretrække hvis vi kunne få genåbnet salget uden en straffesag mod P&T Poultry.

Kontakten til Europe Direct blev foretaget i søndags og jeg fik øjeblikkeligt et auto-reply tilbage som sagde at svartiden normalt var max 3 arbejdsdage. Hmmm - vi har nu passeret 4. arbejdsdag, og jeg har ikke hørt noget tilbage. Overrasket - nej, overhovedet ikke. Jeg har, i en helt anden sag, oplevet at EU er umulige at råbe op, selv om man har håndgribelige beviser for at der sker klare brud på EU's regler.

Nå men hvis jeg ikke får en reaktion fra Europe Direct senest inden weekenden, så er intentionen at kontakte EU direkte (Europe Direct er et lokalt kontor i DK, tilsvarende kontorer findes i de øvrige EU lande). Jeg har fundet de nødvendige adresser allerede, men ville helst undgå at gå den vej, da de kræver navne på de implicerede parter.

Jeg skal nok opdatere, når der er noget at skrive om.

I mellemtiden kan du jo prøve om du kan finde en brugt maskine i DK.     
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: voldsgaard efter 21 Juni , 2013, 16:48
Hej Erik

Jamen det lyder jo godt nok noget tungt at arbejde med Erik men jeg har overvejet at købe en ny hos america da hos p&t koster de knap 3100kr og america skal ha 3500kr for deres.

mvh jens
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: pilegaarden efter 21 Juni , 2013, 22:57
Prisen hos P&T Poultry er fra 18 juni til 18 juli £280 tilsvarende knapt DKK 2.500.

Transporten fra UK er så nok lidt dyrere end indenfor DK's grænser.

Men det hjælper jo lige fedt da der p.t. er lukket for indkøb af RCOM fra P&T for ikke-engelske/irske kunder.
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: voldsgaard efter 22 Juni , 2013, 19:30
Ja ok Erik men vi må vente og se tiden an.

mvh jens
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: pilegaarden efter 23 Juni , 2013, 00:09
Jens

Kan du vente et par dage med at bestille din maskine?

Jeg har netop sendt en lille 'udfordring' til P&T, og håber at de lukker døren lidt på klem.

Jeg forventer at de reagerer i løbet af mandag-tirsdag. Sandsynligvis skal de lige have en juridisk rådgiver indover.
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: pilegaarden efter 23 Juni , 2013, 23:24
Hej igen Jens.

Du kan bestille din RCOM 20 hos P&T Poultry.

De lover at honorere din bestilling.

 *y *o

Årh, jeg skulle måske lige tilføje at det også gælder for andre.
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: Mette Kleist efter 24 Juni , 2013, 06:47
Hej igen Jens.

Du kan bestille din RCOM 20 hos P&T Poultry.

De lover at honorere din bestilling.

 *y *o

Årh, jeg skulle måske lige tilføje at det også gælder for andre.


Hvor er det sejt Erik! Fedt at der er nogen som dig, der tager kampen op.  /o
Det er virkelig godt gået!!  <M *b
Titel: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: Louise Rosenbaum efter 24 Juni , 2013, 08:12
GOOD JOB ; )
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: Lisbet Woller efter 24 Juni , 2013, 09:25
Godt kæmpet, Erik    /o

Og for lige at vende tilbage til udgangspunktet: du kan godt risikere at maskinen kommer med UK stik - det gjorde min. Vi klippede det af og satte et andet på, sværere var det ikke!
Omkring problemer med maskinen, så havde jeg selv en del "sjov" med den, hvilket resulterede i flere mislykkede rugninger. Jeg prøvede at få P & T til at fikse det på garantien, men den er åbenbart ikke 2 år ligesom her i DK, så den gik ikke. Jeg bestilte nye ventilatorer hos America, og siden har den kørt upåklageligt.

Jeg har aldrig kunnet finde ud af det der med kalibrering, så her skal der stå 38,3 grader på displayet, for at maskinen har en temp. på 37,6-7.
Jeg vil anbefale nye ejere af maskinen at ofre de to midterste pladser på æggebakken, og anbringe et check-up termometer der, indtil man kender sin maskine.

God fornøjelse med den i øvrigt - den er dejlig, når den virker  ;)
Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: pilegaarden efter 24 Juni , 2013, 23:17
Jeg har faktisk fået en fantastisk god dialog med P&T Poultry. Man kunne måske have ventet at de ville reagere anderledes, når en person de end ikke har registreret som tidligere kunde, pludselig begynder at sende dem mails med referencer til hvilke dele af EU traktaten de forbryder sig mod.
Men de har ageret utroligt professionelle, og relativt hurtigt, og altid svaret i meget høflige vendinger.

Jeg har notificeret EU om RCOM's restriktioner i de 'agent kontrakter' de tvinger ned over hovedet på deres distributører. Dog uden at give EU firmanavne, blot rettet forespørgsel om korrektheden/eller mangel på samme, i sådanne kontrakter. Jeg har indtil videre kun fået et auto-reply om at notitsen er modtaget. Både P&T og RCOM har modtaget en kopi af min henvendelse til EU. RCOM har ikke reageret.

P&T har reageret med tilsagn om at salg til andre europæiske lande er fuldt åbent, og opfordrer til at jeg giver alle nødvendige oplysninger til EU inklusiv deres navn. Som de siger gjorde de med det samme, hvad der var nødvendigt, nemlig at kontakte 'local trading standards' for juridisk bistand og indrettede deres handelsbetingelser derefter.

P&T oplyser samtidig at de faktisk er skide trætte af de restriktioner omkring salg de bliver pålagt af RCOM hele tiden. Restriktionerne betyder, iflg P&T, at feks kun de maskiner/tilbud der lige i øjeblikket ses på P&T's webpage er tilgængelige for P&T. De ville gerne kunne udbyde hele udvalget hele tiden. Hvilket er forståeligt.

P&T oplyser også de er ved at introducere et eget 'brand' kaldet Titan, som skulle være et godt alternativ til RCOM. Jeg har ikke kunnet finde det på deres webpage (kun produkter som æggelyser, automatisk hønselem osv), så jeg har efterspurgt et link. Det vender jeg tilbage med når modtaget.

 


Titel: Sv: Bestilling af rugemaskine fra UK
Indlæg af: Metmus efter 25 Juni , 2013, 19:28
Du er genial, Erik  /o /o /o