Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Marianne Vedel efter 18 Februar , 2009, 16:05

Titel: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 18 Februar , 2009, 16:05
Jeg har lige haft besøg af denne, jeg er i tvivl om det er en spurvehøg eller en duehøg, men jeg synes den var for stor til at være en spurvehøg.
Billedet er desværre ikke så godt, da det er taget med zoom og på nogen afstand. Men jeg har beskåret det så det stadig er i 10 mega pixels, til gengæld er det så kun selve fuglen jeg har skåret ud.
Den var meget interesseret i Jensen og damerne, men det så nærmest ud som om flokken søgte sammen med min store hankat for at søge beskyttelse hos ham. De gik på rad og række, først katten, så Jensen og endelig hønsene.
Heldigvis fløj den væk til sidst, men jeg har helt sikkert set spurvehøge tage småfugle i haven flere gange, og to gange har jeg mistet en høne op i den blå luft uden nogen spor, og det kunne jo være en duehøg.
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Berit efter 18 Februar , 2009, 16:07
For mig ligner det en musvåge  :)
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Vinni Knudsen efter 18 Februar , 2009, 16:18
Jeg er enig med Berit. Det ligner en musvåge. Håber den kan nøjes med at kigge, for det er en rimlig stor rovfugl der sagtens kan tage høns.
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 18 Februar , 2009, 16:37
JA, jeg tænkte også på musvåge, men syntes den var lidt lille. På den anden side er det lidt svært at bedømme størrelsen på afstand. Jeg kunne bare se den var alt for stor til at være en spurvehøg. Og selv om jeg har både kikkert og fuglebøger liggende i vindueskarmen i køkkenet, er jeg stadig usikker.
Men tak for jeres bud  :D :D
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 18 Februar , 2009, 16:50
Er ret sikker på at det er en musvåge ;)..
Havde det været Due eller spurvehøg så havde den haft stribede bukser på :D
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Berit efter 18 Februar , 2009, 17:41
Jeg synes den er for stor til at være en spurvehøg, jeg har en del musvåger her hvor jeg bor, derfor har jeg net over min hønsegård, så det er kun blomsterhønsene der får lov til at gå frit.  :D
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 18 Februar , 2009, 17:44
Tak skal I ha' Lugovets og Mikkel. Spurvehøgen havde jeg nu nærmest udelukket på forhånd, fordi den har jeg set så mange gange i haven, og den er noget mindre.
Ja, billedet kunne have været bedre, men det var nu en gang hvad jeg kunne tage med mit lille digitale kamera, det er i grunden sjovt, for når man står og kikker på fuglen ser den jo stor og tydelig ud, og når man så forsøger at fange den med kameraet er den bare en lille "dut" på billedet - også selv om man zoom'er.
Ja det har nok været en lille musvåge. Nu håber jeg ikke den tror den skal til at spise hos os <B <R <B <R Jeg har store planer for mit hønsehold nu til sommer. Mine to børnebørn fra New Orleans kommer til Danmark i fire uger, så der skal være æg i alle farver, og også helst et kuld kyllinger eller to, og jeg er helt sikker på at en musvåge ikke hører med i mine planer ::)
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Bettina efter 18 Februar , 2009, 19:07
Vi har rigtig mange musvåger også alt for mange, men vi har aldrig mistet nogen høns eller kyllinger til dem, de gemmer sig under moderen med det samme en rovfugl kommer i nærheden af dem, selv kattene har aldrig fået fat på nogen af kyllingerne, enten flygter de ind eller gemmer sig under moderen, men det kan være at jeg bare har været heldig. ;)
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 18 Februar , 2009, 19:32
 <B <R <B <R Jeg har store planer for mit hønsehold nu til sommer. Mine to børnebørn fra New Orleans kommer til Danmark i fire uger, så der skal være æg i alle farver, og også helst et kuld kyllinger eller to, og jeg er helt sikker på at en musvåge ikke hører med i mine planer ::)

[/quote]

Hej Marianne.
Jeg er HELT sikker på at dine to børnebørn fra New Orleans, ville syntes at det var VILDT spændene at du havde slået dig ned som falkoner, måske du lige skulle overveje det en ekstra gang...  8)
Der ville blive lidt at fortælle om hjemme i USA...  ::)
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Kate efter 19 Februar , 2009, 08:22
Jeg er også sikker på at det er en musvåge, vi har en del af dem der hvor jeg bor. Jeg tror endda det er en af dem der snuppede en høne fra mig.  <W

Nogen gange når jeg kommer hjem fra arbejde, går de på græsset og snupper diverse små dyr tror jeg. Men de har ikke været efter hønsene siden, så vidt jeg ved.

Har en ide om at det måske ikke er musvågen der har slået min høne ihjel, men det er dem som har spist hende.

Det er jo en flot fugl
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Mette Marie Andersen efter 19 Februar , 2009, 11:56
Jeg stemmer også for musvåge. Jeg vil tro det er en han (hannen er kun ca. halv størrelse af hunnen). Synes ikke rigtigt det liger en duehøg og en spurvehøg er altså ikke ret stor. Spurvehøgen er på størrelse med en lille due og ser man den flyve er man ikke i tvivl; de er lynhurtige og meget manøvredygtige (vi har jævntligt besøg af en spurvehøg, der luger lidt ud i vores gråspurvebestand). Umiddelbart synes jeg også at det på billeder ser ud somom en duehøg har længere hale end den på dit billede.
Rent statistisk er der også noget større chance for at det er en musvåge end en duehøg  ;).
Jeg har faktisk mange rovfugle ret tæt på; musvåger der yngler hver sommer i skoven 150 m fra haven, ugler der yngler fast i et krat 100 m fra haven, et tårnfalkepar i et gammelt træ i naboens have og så en spurvehøg der jævnligt dukker op. Heldigvis har de aldrig napset høns eller kyllinger hos os og jeg nyder synet af dem.
mvh
Mette
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Vibeke efter 19 Februar , 2009, 17:31
 prøv at gå ind på www.fugleognatur.dk

der er masser af billeder af alle rovfugle, også som unge. ;)

mvh
Vibeke
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 20 Februar , 2009, 11:12
Den er nu endegyldigt artsbestemt til at være en musvåge, og den ser ud til at synes vældig om at sidde i vores træer og iagttage diverse dyreliv i haven. Fint nok med mig, jeg synes da også det er lidt sjovt med en musvåge oven i alle de andre arter vi har, bl.a. ynglende grønspætter og store flagspætter.
MEN den skal bare holde sig fra mine høns!  ;D
Tak til alle for hjælp til at artsbestemme den.
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 20 Februar , 2009, 14:37
Jeg får Haveforeningens nyhedsbrev hver uge, og netop i denne uge bliver det nævnt at der er særlig mange musvåger i år, og at vi vil se mere til dem i haverne. Fint nok når teori og praksis passer sammen  ;)

Hvis nogen skulle være interesserede kan artiklen findes her:
http://www.haven.dk/hwarticles.asp?x=&detail=17193
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Finn Jensen efter 20 Februar , 2009, 16:15
Jeg ville ikke være tryg ved en musvåge i min have. Jeg har oplevet den tage en dværghøne....
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 20 Februar , 2009, 17:46
Jeg er absolut heller ikke tryg ved situationen, men jeg har ikke rigtig noget valg.  >:(
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 20 Februar , 2009, 22:22
Nu vi snakker om de dumme rovfugle, så har jeg også haft besøge adskillige gange af både musvåge, duehøg og spurvehøg... Nogle vil nok sige at spurvehøgen er for lille, men nej, er den sulten nok, så er en dværghøne et udemærket måltid...

Duehøgen har så sent som i eftermiddags siddet lige over hovedet på silkerne, og da jeg så så det da jeg kom cyklende fra skole gik jeg fuldstændig amok... Sidst den var på besøg snuppede den 9 høns på en uge eller lidt mere.. Lorte dyr! Undskyld sproget  <G
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Mette Marie Andersen efter 23 Februar , 2009, 09:25
Mht at beskytte vores tamkræ mod rovdyr, så har vi da det valg at vi kan hegne på en måde til rovfuglen ikke kan komme til  tamfjerkræet. Dvs. overdække indhegningen. OK det kan være svært at gøre i praksis, men umuligt er ikke  ;).
Jeg bliver lidt indigneret når nogen kalder rovfuglene 'dumme'. De er jo bare rovfugle, der gør hvad sådan nogen nu gør! Er der nogen der kan kaldes dumme, så er det dem der ligefrem gør det nemt for dem at snuppe deres tamdyr. Vi bor jo ikke ligefren i et land, hvor det drejer sig om liv og død for en hel familie, hvis rovfuglene napser nogle af tamdyrene! Jeg glæder mig over at de er på vej tilbage i vores natur. Der hvor vi boede før var der ikke så langt til Tystrup Bavelse søerne og dermed havørnene, så vi så dem jo ofte glide rundt på himlen og en gang var jeg så heldig at se en dem helt tæt på (10m!); en af dem var landet på resterne af en død hare (det var vinter og den var nok temmelig sulten) og der kom vovserne og jeg altså gående på vores sædvanlige eftermiddagstur. Det var fantastisk at se sådan en fugl så tæt på. Jeg blev overrasket og fuglen blev overrasket, men den sad lige et par sekunder og overvejede situationen inden den lettede. Nok til at jeg nåede at se den rigtigt. Da den så lettede så var det også bare en total 'WAUW-oplevelse'.
I sidste week-end stod min svigerfar og jeg og kiggede på en Blå Kærhøg (en han), der fløj lavt rundt over deres eng og ledte efter føde.
Vi vil så gerne have at de bevarer tigeren i Indien, jaguaren i sydamerika eller ulvene i Sverige, men de få rovdyr vi selv har er irriterrende og dumme og skulle bare tage at holde sig væk....  ;)
mvh
Mette
Titel: Sv: Hvilken fugl er dette?
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 23 Februar , 2009, 15:27
Her må jeg så nok sige at jeg tydeligvis ikke er enig med dig i alle dine synspunkter :).. Men jeg underskylder da hvis det har stødt dig at jeg skrev dumme rovfugle, men sådan er min holdning bare, og det er vist ret typisk for et bondebarn som mig der oven i købet er jæger :)...