Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Kastrup efter 11 Maj , 2013, 19:32
-
Jeg er nu ved at være færdig med at bygge mit hønsehus til mine havehøns.
Og jeg ved godt at meget af hyggen ved at have høns er at gå og hygge om dem og passe dem (hvilket jeg også vil gøre)... Men skiftende arbejdstider, familiefødselsdage osv. gør at jeg nogle gange gerne vil have lidt hjælp til nogle af dagligdags-opgaverne (og så synes jeg også det er lidt sjovt og nørdet).
Derfor har jeg tænkt mig at bygge noget automatik ved hjælp af en mini-computer og lidt andet elektronik.
Jeg har tænkt mig den grundlæggende skal have følgende funktioner:
- Åbne og lukke lemmen
- Åbne og lukke et "rullegardin" (for ikke at vække naboerne for tidligt)
- Styre ventilation (varmt/koldt)
- Tænde og slukke lys i hønsehuset (vinter)
- Tænde og slukke for varmeplade til vand (vinter)
- Dosere foder (godbidder de ikke skal have i fri mængde)
Og de lidt mere for sjov / lirede funktioner kunne være:
- Kamera-overvågning
- "Æggealarm"
Og så ville jeg lige høre om der var nogen som havde flere idéer til hvilke funktioner man kunne få brug for.. gerne funktionelle såvel som mere "sjove"
Mvh Kastrup ;)
-
Hejsa Kastrup
Det lyder som et spændende projekt, selv går jeg og roder med Arduino-platformen i min fritid og skal blandt andet bruge en del af min sommerferie på at få lavet noget styring til drivhusets ventilation og vanding samt befugtning af luften.
Det vil ligeledes være oplagt for mig at bygge en platform til styring af f.eks. åbning og lukning af hønsehuset, og styring af lys via diverse relæer.
Jeg har gjort mig tanker i samme retning som dig, så vil egentligt bare sige at du ikke er alene om at have nørdede planer med dine høns /o
-
Hej Anders.
Ja det lyder som et noget tilsvarende projekt du har gang i.. Jeg har tænkt mig at bruge en raspberry pi som platform, da jeg har noget kendskab til python programmering, men kan da være vi kan udveksle lidt erfaringer omkring relæ/motor/sensor teknik.
Mvh Henrik
-
Hold da op med lir /4
Syntes du har meget godt styr på dit ekstraudstyr. Andet...bum bum...varmestyring i siddepindene :o ::) ??? 8)
Bare husk at dæmpe lyset over feks 1/2 halv time om aftenen i de mørke mdr, ellers når tarteletfyldet ik op på siddepindene <J Bedst med mere lys om morgenen ;)
Go stil /o
-
Jeg faldt over et liret selvrensende-hønse-vandingssystem, der burde kunne bygges på arduino og evt. noget pneumatik- kan desværre ikke genfinde det lige nu.
Jeg prøver lige at beskrive det ret simple system, der dog hurtigt lyder meget kompliceret.
Ideen var et vandtrug der, efter timer, vippede, og dermed tømte indholdet ud på jorden. Herefter kørte truget langsomt tilbage i udgangsposistion. På turen tilbage blev det spulet af vandtilførslen, der var monteret med en dysse der gav nok tryk til at spule truget rent. Den var positioneret således at hele trugets længe kunne få en tur mens det bevægede sig tilbage på plads. Når truget var tilbage på plads blev det fyldt med vand af samme dysse.
-
Lyder som et spændende projekt. Nu er jeg mere til PLC-styringer end Arduino, men der er jo nærmest ubegrænsede muligheder.
Arduino kan med fordel købes hos www.dx.com - Har i det mindste set et ret stort udvalg hos dem...
Spændende at se hvad der kommer ud af det.
-
Her var den sku
http://www.backyardchickens.com/a/automatic-waterins-system
og her i en anden udførsel
http://www.youtube.com/watch?feature=endscreen&v=9ktdj18IStU&NR=1
Om den bygges over plc, rpi eller arduino er nok underordnet :)
Syntes desværre ikke selv jeg har tid til at kaste mig ud i det.
-
Tak for svar og idéer.. havde ikke lige set at der var liv i tråden ;)
Ang. lys, så havde jeg nu håbet at jeg kunne lave mine høns til "b-høns" af hensyn til mine naboers (og vores egen) morgensøvn.. men nu må jeg jo se...
Meget smart med vandet.. har selv tænkt lidt på det men, men det er ikke øverst på min ønskeseddel.
Jeg går efter hurtigt at få bikset en "brugbar" tidsstyret åbne/lukke-mekanisme til lemmen, så kommer det lirede på som tiden er til det ;D