Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Mutti-Dutti efter 09 Maj , 2013, 19:23
-
et emne, men lige nu er sgi ret sur.
Vi har nogle naboer, med 2 drenge på hhv. 11 og 13 år, som i de 10 år de har boet der, virkelig har drevet os til vanvid. Lige fra da drengene var gamle nok til at lege ude har det stået på råben og skrigen til langt ud på aftenen, som regel til omkring 22-23 tiden.
Fodbolde har vi haft i haven sådan cirka hver dag. De er selv bare gået herind og hentet, selvom haven er lukket helt af med hegn og hæk, alt 180 cm højt. Ikken en tanke for at vi evt. var i haven, nej de vader bare ind.
Så sidste år røg der et par gange en rude i drivhuset, den ene gang med et stykke træ der var kastet ind.
I dag har de så igen spillet fodbolde, og denne gang gik det ud over hønsene, bolden røg direkte ned i midten af hønsegården og hønsene fløj til højre og venstre, og så gik den ene ellers i selvsving og skreg vild op, ret lang tid.
Nu har de så lige gjort det engang til, 2. gang på 1½ time. Og så går de grinende rundt derinde, og jeg kan høre der bliver sagt: "det var godt vi ikke gik derind når de er hjemme".
Vi har måtte låse vores havelåge af, for at de ikke bare går herind, men vi har overhørt drengen sige at de vil kravle over en dag.
Vi har prøvet at snakke med forældrene, men de er fuldstændig tabt for omverdenen, og flipper helt ud. Nabomanden yndlings replik er: Nu har jeg altså været i politiet i mange år, så....."
De har en monster stor have og alligevel skal der spilles lige ved vores carport der stå i skellet, og der skal gang på gang tyres til bolden så den faktisk skal ca. 10 meter ind på vores grund for at ramme hønsegården.
Ja jeg er hys lige nu, og aner ikke hvad jeg skal gøre, jeg kan jo ikke lukke hønsegården af for at de ikke skal ramme hønsene.
Undskyld min lange smøre, men man er vel øm over sine høns ;)
-
Der stod jeg altså af, og det havde jeg nok gjort for længst..
Jeg ville i korte vendinger stå på deres dørtrin og bede dem holde deres rådne unger og deres fodbold på egen matrikkel.
Og så ville jeg tage manden i opløbet, og sige at, om han så har været ved politiet, siden politiet blev opfundet, så skal han stadig sørge for at hans unger ikke generer naboen
Jeg kan da blive helt sur på dine vegne.. :(
Man kan jo også komme til at punktere fodbolden hver gang den kommer over, så stopper det nok,, høns har jo meget skarpe næb /o
-
Det var da nogle yderst usympatiske naboer, du har :o
Gad vide, hvordan de selv ville reagere, hvis det var omvendt?
Jeg sender et stort kram og de bedste tanker til dig *b din familie og dine høns -tror faktisk jeg ville se mig om efter et andet sted at bo, hvis jeg havde sådanne naboer...
Jeg kan sørme godt forstå, at du er frustreret og ked af det naboskab
-
Jeg sidder og er helt lamslået :o
Sikke da nogle usympatiske naboer du har /d
Det at manden åbenbart mener han har mere ret til at være grov fordi han er en :police: gør ham dælme ikke mere elskelig i mine øjne.
Du får lige en *b herfra.
-
Forbyd børn. Nej spøg til side.
Sikke nogle møgunger, hvad gør de så ikke, når I ikke er hjemme ??
-
Man kan jo også komme til at punktere fodbolden hver gang den kommer over, så stopper det nok,, høns har jo meget skarpe næb /o
Vi har skam præsteret at punkterer et par bolde, hvorefter de gik ind i vores carport og rodede vores affaldssække igennem, for at finde bolden. Men altså hvis de vil rode i vores haveaffald skal de da være velkomne, hver sin fornøjelse :o
-
Må jeg foreslå at I invisterer i et stødhegn og en meget, meget kraftig strømgiver? <B
Kan du overdække hønsegården med net i øvrigt? Det koster ikke alverden og giver også god tryghed mth. rovfugle. Et overdækningsnet kan købes hos fx www.wulco.dk eller www.strandbynet.dk.
Jeg er derudover helt enig med Ina. Det er ikke rimeligt, at I skal finde jer i, at naboen går ind på jeres grund hele tiden, generer jer og jeres dyr. Uforskammet altså. /d
-
Hold da op hvor træls en familie, stakkel jer. *t
Jeg tror jeg kunne finde på at smøre bolden ind i lort, og sende den retur, hver eneste gang det skete. Mon ikke knægtene ville blive pænt trætte af at få den retur efterhånden.
Sikke en slapsvans til far, der ikke engang vil påtage sig sine egne børns opdragelse, og lære ungerne respekt for deres medmennesker og omverden.
Jeg er ihvertfaldt glad for han ikke er strisser længere, for unge rødder er der efterhånden rigeligt af, som politiet i forvejen lukker øjnene for, men hvis de lære hjemmefra at dårlig/ingen respekt for omverden er der vel ikke noget at sige til politiet har en smule svært ved at sætte sig i respekt. :o
-
Nabomanden yndlings replik er: Nu har jeg altså været i politiet i mange år, så....."
Det fremgår ikke klart om naboen fortsat er 'i politiet', men hvis han er, har han noget af et problem.
Han er nødt til at tage stilling til, om han vil få styr på sine møgunger, eller finde sig et nyt job.
Og det synes jeg at du skal fortælle ham, ansigt til ansigt.
-
ØV at nogle mennesker kan være så besværlige, og slippe godt fra det >:(
Når i nu har forsøgt ad den diplomatiske vej, så tror jeg at jeg ville punktere alle de bolde der ryger over hegnet, og sende dem retur samme vej med det samme. Så må de da på et tidspunkt blive trætte....
-
Mange tak for jeres opbakning, nogle gange er vi altså ved at tro det er os der bare er sippede mht. de unger. Metoden er fremover at ALLE bolde bliver punkteret /o så må vi ta´den derfra når så moderen kommer trækkende med faderen for at få opklaret hvor bolden er :police:
-
Var det ikke en god ide at kaste den punkterede bold/bolde tilbage til naboen, som Ann foreslår - så undgår I, at ungerne kommer ind til jer og leder og måske fiser det også ind i bøtten på både unger og forældre, at den adfærd ikke er acceptabel.
For hulan da hvor må det være forfærdeligt at have sådanne naboer - jeg har virkelig ondt af jer
-
Sikke nogen irriterende naboer! Har de ikke andre naboer, som bliver generet ligesom jer, som I kan alliere jer med? Måske gør det større indtryk, hvis der står en hel flok sure naboer på deres dørtrin?
-
Sikke nogen irriterende naboer! Har de ikke andre naboer, som bliver generet ligesom jer, som I kan alliere jer med? Måske gør det større indtryk, hvis der står en hel flok sure naboer på deres dørtrin?
Desværre er vi de eneste deres have støder helt op til, de andre har de en ret bred indkørsel ind til. Så vi er faktisk alene om deres evindelige boldspil og hvad de ellers finder på :(
-
Øv ja naboer er ikke altid det bedste i verden :( Synes bestemt ikke I er sippede, og når de bare vader ind på jeres grund, er det vel ikke lovligt? Kender I ikke en der kan låne jer et overvågnings kamera, så I kan få syn for sagen, hvad de går og laver når I ikke er hjemme, og derved have beviser til den lidt afstumpede fader...
Og den med lort på bolden, den er sgu god :D
-
Der stod jeg altså af, og det havde jeg nok gjort for længst..
Jeg ville i korte vendinger stå på deres dørtrin og bede dem holde deres rådne unger og deres fodbold på egen matrikkel.
Og så ville jeg tage manden i opløbet, og sige at, om han så har været ved politiet, siden politiet blev opfundet, så skal han stadig sørge for at hans unger ikke generer naboen
Jeg kan da blive helt sur på dine vegne.. :(
Man kan jo også komme til at punktere fodbolden hver gang den kommer over, så stopper det nok,, høns har jo meget skarpe næb /o
100% enig med Ina !!! Jeg ved at jeg havde sprunget en sikring for laaaaang tid siden !!
Punkter bolden hver gang og smid den tilbage over hegnet/hækken ! Når så de bliver træt af det og forældrene komme over, tror jeg at jeg ville få en blødning, for større idioter skal man da lede længe efter !!
Pyha... blir sku sur på jeres vegne !
-
Hmm... Det er selvfølgelig en super træls situation. Men at punktere boldene eller anden sanktion er da ikke løsningen...
Det bedste vil da vel være at tage en snak med naboerne om at det generer jer at der sparkes bolde over i jeres have og at drengene uanmeldt henter disse.
Der må da kunne findes en mindelig løsning.
Da jeg var dreng, stod nabokonen på lur og sprang frem og tog vores bold, hvis vi kom til at skyde den ind til hende. Hvorefter hun piftede dem. Vi skød absolut ikke boldene ind til hende med vilje.
Dette resulterede bare i, at vi kaldte hende Mutterfit og vi satte tyggegummi på hendes dørgreb og lavede andre skarnsstreger... Så den eneste effekt det havde, at hun piftede vores bolde, var at konflikten eskalerede.
Det vil nok også ske i dit tilfælde?!
Never wrestle with pigs. You both get dirty and the pigs likes it.... George Bernard Shaw
-
@Søren Roager - Hun skriver jo netop at de har forsøgt at tale med forældrene, og hvordan de hvisker om dem osv osv... Hvad skal man så gøre ?? og når faderen ovnikøbet er/var politimand hvad skal man så stille op ??
-
Ring til politiet.
Drengene har jo intet at lave hos jer og man må vel egentlig heller ikke bare sådan vade ind og gå rundt hos andre.
-
@cmilton - Ja, det kunne jeg godt læse...
Men er det ikke et forsøg værd at prøve igen...
Man kunne f.eks. starte med: Vi kom da hvis helt forkert ind på hinanden... Vi ønsker kun et godt naboskab... Vi oplever at der gentagne gange skydes bolde indtil os og det generer os fordi... Er der noget vi kan gøre ved det i fællesskab?
-
@cmilton - Ja, det kunne jeg godt læse...
Men er det ikke et forsøg værd at prøve igen...
Man kunne f.eks. starte med: Vi kom da hvis helt forkert ind på hinanden... Vi ønsker kun et godt naboskab... Vi oplever at der gentagne gange skydes bolde indtil os og det generer os fordi... Er der noget vi kan gøre ved det i fællesskab?
Jo Søren, men nu læser jeg det som om det har stået på i Laaaaaaang tid (læs: 10 år) så mon ikke det har været op og vende om til flere gange... Jeg læser dette indlæg som en frustration over at lige megeget hvor meget man forsøger, lige lidt hjælper det :)
-
Jeg vil sige, at her hvor vi bor er den eneste nabo en lejrskole. Det vil sige nye gæster fra, primært, Kbh. hver weekend, som synes det er FEDT at være på landet, og synes at de har RET til at gøre alt hvad det passer dem, nu de har betalt leje for en hel koloni i en hel weekend.
Jeg har haft problemer med løse hunde og en masse mennesker der har rendt ind på min grund, og henstillinger har som regel ikke ført til andet en sure miner fra gæsternes side af.
I februar invisterede jeg i et stødhegn rundt om hønsegårdene <B. Det har altså hjulpet på både hunde og nysgerrige byboere, der synes de har ret til at se alting an, fordi de er kommet på landet i en weekend.
Jeg anbefaler derfor, stadigvæk, en strømførende tråd. Det vil ungerne lynhurtig få respekt for, og så længe du husker at hænge et advarselsskilt op på hegnet, er det helt lovligt.
-
Jo Søren, men nu læser jeg det som om det har stået på i Laaaaaaang tid (læs: 10 år) så mon ikke det har været op og vende om til flere gange... Jeg læser dette indlæg som en frustration over at lige megeget hvor meget man forsøger, lige lidt hjælper det :)
Nu har der jo ikke været bolde over hækken i 10 år ?? Ungerne har vel også lov at lege og når børn leger er der mange gange råb og skrig. Bolden og uanmeldt adgang på matriklen ville jeg dog også protestere over.
Jeg ville også tage en samtale med dem igen. Det at han er indenfor politiet har da ingen betydning, ham og familien skal sgu stadig overholde regler og love...
Hvad med grundejerforening, har i ikke sådan en?
-
Nej, der har ikke været bolde over hækken i 10 år, men de sidste 5-6 år har der, inden da og endnu er der råben og skrigen indtil omkring kl. 23 hvor der på intet tidspunkt bliver tysset eller lign. Det er ingen hensyn tagen til naboer, vi er så bare de eneste der er så tæt på dem både hvad hus og have angår.
Vi har prøvet flere gange gennem årene at tale med dem om det, men det preller helt af på dem og det fortsætter bare. Vi har også fået at vide at vi jo bare kan vente til deres børn skal til at holde fester, når de har alderen til det, så vi går skam en sjov tid i møde, eftersom de er 11 og 13 år.
At boldene kommer susene må jo være sådan og så yager jeg den derfra hver gang alt efter mit humør, men hønsene skal det bare ikke gå ud over, det er det der gør mig rigtig sur lige nu >:(
Grundejerforeningen er ligeglade, den er ikke så meget værd, lige på det område men gode til at opkræve et yderst dyrt kontingent ;)
-
Skal I ikke bare have gæs? Sådan en godt hidsig stor gase, der kan tage imod drengene, og en dame han kan gå og skræppe op med hele dagen lang... ;-)
-
Mutti-Dutti.
Er naboen stadig 'i politiet'?
Han har et væsentligt problem han skal tage hånd om snarest, hvis han er.
-
Mutti-Dutti.
Er naboen stadig 'i politiet'?
Han har et væsentligt problem han skal tage hånd om snarest, hvis han er.
Ja det tror vi at han er. Men det er vidst ikke sådan helt alm politibetjent, vi kan ikke helt finde ud af hvad det er han laver derinde. Engang lige da de var flyttet ind, var der nogle gange en diplomat bil derinde. Senere var det en alm bil på svenske nummerplader, der i flere år holdt i deres indkørsel, når ikke den blev parkeret under et æbletræ i baghaven, og nogle gange blev den bagerste nummerplade pillet af når den holdt i carporten, men det vat da nogle af os naboer stillede spørgsmål ved at man som dansk statsborger kørte rundt i en udenlands indreg. bil. Hvilket jo klart er ulovligt. Den er så for små 2 år siden blevet med danske plader.
Så vi kan ikke helt finde ud af hvad det foregår, men det virker ikke helt normalt.
-
Ja det tror vi at han er. Men det er vidst ikke sådan helt alm politibetjent, vi kan ikke helt finde ud af hvad det er han laver derinde. Engang lige da de var flyttet ind, var der nogle gange en diplomat bil derinde. Senere var det en alm bil på svenske nummerplader, der i flere år holdt i deres indkørsel, når ikke den blev parkeret under et æbletræ i baghaven, og nogle gange blev den bagerste nummerplade pillet af når den holdt i carporten, men det vat da nogle af os naboer stillede spørgsmål ved at man som dansk statsborger kørte rundt i en udenlands indreg. bil. Hvilket jo klart er ulovligt. Den er så for små 2 år siden blevet med danske plader.
Så vi kan ikke helt finde ud af hvad det foregår, men det virker ikke helt normalt.
Sikke spændende, det kunne jo være det rigtige politi synes det samme, eller kam B.T jo belyse sagen lidt ;) :police:
-
Nogen har ganske rigtig været ved politiet, men kun i deres varetægt :police:
-
Nogen har ganske rigtig været ved politiet, men kun i deres varetægt :police:
Hehe den var god....... indsat/ansat ...............
-
Uha kan virkelig godt forstå dine frustationer over de unger men også forældrene. Og jeg aner simpelthen ikke hvad jeg selv ville have gjort hvis jeg stod i den situation, men ved hvad jeg som forældre ville gøre hvis nogen kom og fortalte min søn havde opført sig sådan, og det var en tak for oplysningen og jeg nok skulle tage hånd om sagen så det ikke ville gentage sig, for det kan man simpelthen ikke byde sine naboer eller generelt sine medmennesker, og det uanset hvilket erhverv man er i.
Dog synes jeg det forslag med overvågning lyder som en idé, så har du noget konkret du kan gå til politiet med.
Idéen med et stødapparat, kunne jeg sikkert også fristes til at afprøve, mon ikke man kan afrette dem på den måde, som man kan med dyr, bare med modsatte effekt, holde dem ude istedet for inde.
Og til den tid hvor de kommer i festalderen, ja så ville jeg ikke tøve et øjeblik med at ringe til politiet hver gang og melde dem for støj, for det kan nemlig straffes med bøde at spille musik, der er til væsentlig ulempe for de omkringboende, står der i Ordensbekendtgørelsen, udfra hvad jeg lige kan læse i et link.
Umiddelbart står du ganske godt stillet hvis man læser kapitel 2 og jeg har forstået det korrekt selvfølgelig. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2113
-
Hej! møj-forældre.... Måske børnene kan bearbejdes i positiv retning. Prøv at få et forhold til drengene. inviter dem ind på visit, til pandekager og kakaomælk, vis dem hønsene, fortæl om hvordan hønsene lever, hvad de spiser, hvordan man skal være i nærhed af hønsene, osv. Gi dem et forhold til Jer og Jeres høns, kunne så forestille mig, at der kommer lidt mere respekt, fra drengenes side, hvis de har et forhold til Jer og lidt indsigt i hønseliv. Ved godt det er irriterende pædagogisk, men tror på det :)
Gitta
-
God ide Gitta. Det lyder ikke til at forældrene er til at nå, men der er da håb for drengene endnu. Næste gang de spiller bold, så inviter dem ind til jer og få en god snak med dem og vis dem jeres høns. Børn er ikke født onde, men de finder hurtigt ud af at drille en sur nabo (set fra deres side) og det er da meget bedre at blive deres allierede og hvem ved måske er det i bund og grund et par søde drenge. Og de kunne måske bruges en dag som hønsesitter, hvis i skal være væk fra huset?
Nabokrig er ikke rart for nogen, så hellere sluge et par kameler og forsøge et godt naboskab, uden stødhegn og politianmeldelser.
-
Jeg gør det samme med byens "irriterende" unger ;) Jeg sætter dem i arbejde, med skovl og kost, byder på saftevand og kager. Viser dem rugemaskinen, og de nyklækkede kyllinger, lader dem samle æg ind, og fodre, og som tak for hjælpen får de lidt æg med hjem. Pludselig er de ikke så irriterende mere ;)
De mest irriterende sætter jeg til at fordre gæssene, med den skrappe gase ;)
(hi hi, nej det er selvfølgelig en joke)