Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: lollipop efter 16 Februar , 2009, 18:33

Titel: and til jul
Indlæg af: lollipop efter 16 Februar , 2009, 18:33
Hvor gamle skal ænder være når de slagtes?

Kan de gå sammen med høns?

Jeg påtænker at få et par ællinger så det passer med at de kan ende på familiens julebord.

Titel: Sv: and til jul
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 16 Februar , 2009, 18:54
Du må ikke have svømmefugle og hønsefugle sammen. Men kan du holde dem 15 m fra hinanden (mellem indhegningerne), så er der ingen problemer.

Ællinger så sent som fra august kan godt nå at blive parate til jul. Moskus og landænder i hvertfald.
Titel: Sv: and til jul
Indlæg af: Ole Nørgaard efter 04 Marts , 2009, 09:53
hej Susanne, er det p.g.a. fugleinfluenza, at høns og ænder ikke må gå sammen? Vi har høns og havde tænkt os at have moskusænder. Vores høns går frit rundt og det havde vi også tænkt os, at ænderne skulle. Også uden hegn imellem. Da vi bor på en ø, kan vi jo heller ikke forhindre de vilde ænder i at gå på vores mark og i haven. Hvad gør andre som har begge slags dyr og hvor kan jeg læse, om det du fortæller?
Titel: Sv: and til jul
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 04 Marts , 2009, 10:06
Hej Ole.

Det er nemlig fugleinfluenza-reglerne der siger at man ikke må holde svømmefugle og høns i samme indhegning.
http://fjerkrae.dk/leksikon/pmwiki.php/Sygdomme/Fugleinfluenza-HvilkeReglerErDer?

Jeg har ænder og høns. Hønsene har et hønsehus i et lukket rum i stalden og adgang til gårdsplads og en del af haven. Ænderne bor i den anden ende af stalden med adgang om bag ved. På den måde kan jeg overholde reglerne om adskillelse.
Titel: Sv: and til jul
Indlæg af: Lars Erik Bobsin efter 04 Marts , 2009, 11:04
Du må ikke have svømmefugle og hønsefugle sammen. Men kan du holde dem 15 m fra hinanden (mellem indhegningerne), så er der ingen problemer.

@ Susanne

Hvor står de regler med 15 meter mellem evt. volierer?
Titel: Sv: and til jul
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 04 Marts , 2009, 11:29
Det står i denne vejledning: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31841

Som er en vejledning til denne bekendtgørelse:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=115112

Det kan også findes i leksikon: http://fjerkrae.dk/leksikon/pmwiki.php/Lovstof/Bekendtg%c3%b8relseOmForebyggelseAfFugleinfluenza
Titel: Sv: and til jul
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 04 Marts , 2009, 18:06
Hvor gamle skal ænder være når de slagtes?

De fleste butiks-ænder slagtes når de er 8 uger gamle, de begynder her et fjerskifte som gør det svært at plukke dem rene (pga. stappe), ved fjerskifte stopper de også med at vokse, så det er mest rentabelt at slagte dem ved 8 uger, fra 14 uge vokser de igen og har her en bedre slagte- og kødkvalitet, man skal huske på at i starten af en ællings liv vokser skelettet først, derefter bliver der "hældt" kød på, så hos en and på 2800g vejer skelettet noget nær det samme som hos en and på 3800g, det du betaler mere for den store er altså for rent kød...
Jeg slagter aldrig mine hobby-ænder før de er 16 uger gamle, dels vokser de lidt langsommere end dem i industrien, og en and på 4000g er mange en gange bedre spiseand.