Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: acty efter 17 April , 2013, 21:33

Titel: Rugmaskine f Harald N. Problemer m luftfugtigheden
Indlæg af: acty efter 17 April , 2013, 21:33
Vi har investeret i rugmaskinen fra Harald Nyborg.
De første kyllinger har i dag set dagens lys,men vi har haft problemer med luftfugtigheden under rugningen.

Hvordan opretholder i en stabil luftfugtighed i maskinen,vi har næsten sku hælde vand på den hverdag,og syntes det har været utrolig svært at finde rette mængde vand til at gi rette luftfugtighed.

Håber nogle gider hjælpe en nybegynder  :)
Titel: Sv: Rugmaskine f Harald N. Problemer m luftfugtigheden
Indlæg af: jes.l.h efter 17 April , 2013, 21:47
jeg ruger uden vand i min, og hælder så vand i begge kamre på dag 19. Det har indtil videre fungeret for mig.
Titel: Sv: Rugmaskine f Harald N. Problemer m luftfugtigheden
Indlæg af: martin s j efter 17 April , 2013, 21:47
har i prøvet at lukke for nogle af lufthullerne



1,1 moskusænder
1,1,3 blandningshøns
0,1 mørk sussex
0,2 lys sussex i stor
0,1,15 rhode islander
0,1 isa brown
1,3millefluer/Sabelpoot
0,1 dværg hollænder
Titel: Sv: Rugmaskine f Harald N. Problemer m luftfugtigheden
Indlæg af: Rudy efter 17 April , 2013, 21:49
Jeg hæver også først fugtighed på 19. dagen. Det at ruge uden vand indtil 19. dag bevirker jo at der trækkes meget hvide ud af æggene, og det er nødvendig når luftblærens størrelse skal øges betragtelig.
NB: har luftblærens udvikling været OK ved lysning?
Titel: Sv: Rugmaskine f Harald N. Problemer m luftfugtigheden
Indlæg af: pilegaarden efter 17 April , 2013, 22:19
Jeg har ruget med 'Madam blå' i mere end 5 år og haft utroligt gode resultater ved følgende fremgangsmåde:

Alle lufthuller lukket under hele rugningen.

På dag 3 fyldes vand i det ene kar. Efterfyldes når det er ved at løbe tør for vand.

På dag 18 fyldes vand også i det andet kar.

På dag 20-22 pipler det frem med små kyllinger.

Ved begyndende klækning dugger den gennemsigtige del af maskinen og vandet begynder at danne dråber der løber ned ad indersiden.

Ovennævnte fremgangsmåde har som sagt virket perfekt her ved en temperatur i maskinen på 37,8 grader. Min maskine har stået i en stue hvor temperaturen måske har svinget 3-5 grader i løbet af døgnet (nat/dag).
Titel: Sv: Rugmaskine f Harald N. Problemer m luftfugtigheden
Indlæg af: maja1981 efter 17 April , 2013, 22:39
jeg har også ruget efterhånden en del gange med denne maskine.

jeg har vand i det ene kar fra dag 1 til  dag 18. sent dag 18 hælder jeg vand i begge kar. (luftfugtighed på 35-40% under rugning med vand i 1 kar)

dette år har mine maskiner stået i huset og der er meget tør luft så jeg har måtte hælde et glas vand ud i bunden også for at komme op på de ønskede 65-75%. dette har jeg gjord på dag 19 da der begynder at komme stjerner og huller.


jeg fylder vand på ca hver 3 dag under rugningen. så er den også lige løbet tør imellem. og må efterfylde vand under klækning da den ikke helt holder fugtigheden oppe på dag 21-22. (der er ikke meget vand tilbage)


jeg har altid fået fint med kyller. 2-4 æg er ikke klækket ud af 15-25  befrugtede æg.
Titel: Sv: Rugmaskine f Harald N. Problemer m luftfugtigheden
Indlæg af: pilegaarden efter 17 April , 2013, 22:49
@Maja

Har du haft nogle af ventilationshullerne åbne på noget tidspunkt under dine rugninger?

Det er ret vigtigt at vide, da fugtigheden jo forlader maskinen med det samme hvis der er åbent til omgivelserne.
Titel: Sv: Rugmaskine f Harald N. Problemer m luftfugtigheden
Indlæg af: acty efter 18 April , 2013, 16:16
Tusind tak for jeres svar-skønt der er hjælp at hente når man er nybegynder :)

Der er nu kommet 12 kyllinger ud af 18 æg så er ganske tilfreds:-)
Titel: Sv: Rugmaskine f Harald N. Problemer m luftfugtigheden
Indlæg af: maja1981 efter 21 April , 2013, 11:50
hov, ja det er jo vigtig detalje jeg glemte at få med.

jeg har 1 af de yderste lufthuller åbne under hele rugningen. her går check up termometeret nemlig ned igennem.