Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: MonaKu efter 14 April , 2013, 18:50

Titel: Hvad har jeg rodet mig ud i? HOBBY HØNS
Indlæg af: MonaKu efter 14 April , 2013, 18:50
Vi har på vores hobby landbrug, i et par år haft en blandet skare af hybrider og racehøns, hvor de fleste har været Røde amerikaner, Blomster, Welsumer, Favroles, og Sussex. I sommers fik vi en næsten hjemmeklækket Lys Sussex hane til at føre an!!?

Ovennævnte er alle af "normal" størrelse. I dag fik jeg 4 dværghøner, en  peduaner og de tre andre er vildfarvede dværge. OG jeg er målløs over hvor små de er. De er ikke ret meget større end duer.

Har jeg rodet mig ud i noget skidt - kan disse små høner nogensinde komme til at trives med de store? (de går i separate bokse uden friluft endnu).

Kan jeg bytte de 4 små til større fugle?

Mvh
MonaK
Titel: Sv: Hvad har jeg rodet mig ud i? HOBBY HØNS
Indlæg af: Rudy efter 14 April , 2013, 19:14
Især ved Toppede racer, så bør de holdes for sig, hvis altså man vil have noget ud af dem.
Titel: Sv: Hvad har jeg rodet mig ud i? HOBBY HØNS
Indlæg af: MonaKu efter 14 April , 2013, 21:21
Vi vil at de har det godt. De skal derfor ,indenfor et par uger, sluses sammen med de store på friland. Men jeg er bekymret - har tidligere ført andre høner sammen - men ikke så små fuldvoksne som disse er. Ærlig talt - blev jeg overrasket over hvor små de faktisk er. De er på størrelse med duer. Vores hane er 3 gange større!



Mvh
MonaK
Titel: Sv: Hvad har jeg rodet mig ud i? HOBBY HØNS
Indlæg af: pilegaarden efter 14 April , 2013, 21:48
@Mona

De kan sagtens gå sammen. I langt de fleste tilfælde giver det ikke problemer.

De store haner værdiger normalt ikke dværghøns så meget som et blik.

Problemer kan opstå hvis 'normalen' ikke følges og en stor hane pludselig vil træde en meget lille høne. Det vil hun sjældent kunne holde til.

Så det må komme an på en prøve.

Held og lykke.
Titel: Sv: Hvad har jeg rodet mig ud i? HOBBY HØNS
Indlæg af: Henriette Hall efter 14 April , 2013, 22:27
Øh, kan du ikke lige komme og fortælle vores barnevelderhaner at Mrs. Robinson ikke er interessant.... Hun er en dværglandhøne og MEGET eftertragtet af de store haner! Men hun ved heldigvis hvor hun kan gemme sig hvis de bliver for meget, og ellers lægger hun sig bare fladt ned på jorden.
Titel: Sv: Hvad har jeg rodet mig ud i? HOBBY HØNS
Indlæg af: Metmus efter 14 April , 2013, 22:28
Min store, tunge, klodsede wyandot hane sprang på mine to bitte små dværghøns sidstte år..de lever altså ganske udmærket i dag ;-) men det skete heller ikke så tit, da de simpelthen var for hurtige til at slippe væk fra ham :-)
Titel: Sv: Hvad har jeg rodet mig ud i? HOBBY HØNS
Indlæg af: pilegaarden efter 14 April , 2013, 22:31
Få Jer nogen normale haner.

 *f *f
Titel: Sv: Hvad har jeg rodet mig ud i? HOBBY HØNS
Indlæg af: Henriette Hall efter 14 April , 2013, 22:40
Så må barnevelderhaner generelt være unormale, eller have forhøjet testoteron-produktion... ;)
Titel: Sv: Hvad har jeg rodet mig ud i? HOBBY HØNS
Indlæg af: pilegaarden efter 14 April , 2013, 22:43
Det kan selvfølgelig tænkes.

Orpington og Brahma har her ikke givet problemer.
Titel: Sv: Hvad har jeg rodet mig ud i? HOBBY HØNS
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 15 April , 2013, 07:04
Min erfaring er, at hvis det er en "stor dværghøne", så er hun interessant for den store hane, mens en "lille dværghøne" ikke er interessant. Min hollandske dværg på 400 g går rundt i weekenden, under mit opsyn, sammen med resten af flokken. Jeg har endnu ikke set de store maranhaner være interesserede i hende. Til gengæld træder hanerne araucanaerne, som kun vejer 1½-2 kg.

Jeg ville også se tiden an. For mit vedkommende overvejer jeg at lade dværgen og hendes pap-søster (araucana) flytte sammen med maranerne, for dværgen hopper alligevel ind til de andre ind imellem, i dagtimerne. Deres volierer ligger op af hinanden og der er en sprække på 10 cm øverst oppe, som dværgen benytter sig af, når hun vil på eventyr ::).