Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: xander efter 10 Februar , 2009, 02:08

Titel: NYBEGYNDER hva gør jeg???
Indlæg af: xander efter 10 Februar , 2009, 02:08
Hej

Jeg skal ud og hente et hønsehus med hønsegård til her i weekenden.
Jeg er igang med at læse alverdens bøger omkring høns men bøger har det med ikke at svare på ens spørgsmål bagefter så derfor spørg jeg jer.

Jeg er i tvivl om hvilken race jeg skal vælge. jeg regner med at jeg vil have 4-6 høns i min flok. Det skal være høns som er godmodige og som kan få lov at tage en lille tur i haven en gang imellem. De skal helst være IKKE flyvende høns og så må de gerne være æglæggende og også gerne en god spisehøne vis det skulle komme til det.???

Jeg vil i første omgang ikke have nogen hane selvom jeg meget gerne ville have kyllinger. Skal jeg vælge voksne høns eller kyllinger når jeg skal ud og købe nogen.???

Hvor stort problem har i andre med ræve??? den hønsegård jeg anligger er ikke overdækket og der er heller ikke nogen umidlbar bund som kan holde en gravende ræv ude, er det noget jeg skal overveje. Jeg har en hund og en stor han kat som muligvis kan være skræmmefaktor for ræven. har dog aldrig set en ræv i området men de er her jo nok...

Kan jeg holde en mindre "fast" flok på f.eks 4 høns og så tilkøbe nogen små kyllinger som jeg lader vokse op til slagte kyllinger??? og er der nogen som ved hvor jeg kan finde en beskrivelse af slagtning på nettet.???

Håber i vil hjælpe mig og håber ikke jeg støder nogen ved at skrive at jeg også vil have høns jeg kan slagte og spise...

mvh

Søren Jensen
Titel: Sv: NYBEGYNDER hva gør jeg???
Indlæg af: Søs, Tisted efter 10 Februar , 2009, 06:23
Vi er skam rigtig mange, der slagter og spiser ;D høns/kyllinger og ikke mindst haner. Du kan endda finde gode råd, både om slagtning og tilberedning herinde.

Jeg har selv 15stk stor kochin, 5stk stor lys sussex og 6stk stor gul silke. Det er alle rolige høns og gode at spise.

Der er lidt forskellige meninger om, hvor gode æglæggere de forskellige racer er, men jeg synes mine lægger pænt med æg. Vi har i hvert fald både æg til os selv, til rugemaskinen (har ca. 80 stk i den ligenu) og til salg allerede nu, hvor de jo ikke lægger ret mange i forhold til, når det bliver forår/sommer.

Jeg ville starte med kyllinger, da jeg synes de bliver mere tillidsfulde, når man har dem fra små. Der går selvfølhelig længere tid, inden der kommer æg, men du er så også helt 100% sikker på, at du ikke får nogle gamle høns, der er på vej på pension. Om det så skal være varmefri eller daggamle, kommer jo an på, hvad du selv har mod på. Daggamle kan sagtens lade sig gøre, bare du har et godt trækfrit sted, de kan gå under varmelampen.

Jeg har aldrig selv haft problemer med ræven, men derimod med en ilder for ca 2 uger siden. Se evt. http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,3011.0.html (http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,3011.0.html). Men det kommer jo fuldstændig an på, hvor man bor, men hvis du sørger for at lukke til deres hus om natten, tror jeg ikke, du får problemer. Går ud fra at der er gulv i huset?
Titel: Sv: NYBEGYNDER hva gør jeg???
Indlæg af: Marianne Vedel efter 10 Februar , 2009, 07:11
Velkommen til forum  <I Du finder helt sikkert dine svar her hen ad vejen  :D
Rolige høns, der lægger godt med æg og også giver nogle gode slagtekyllinger, her kan Wyandotter i stor være et godt bud. Jeg har dem selv i dværgform og de er aldeles skønne.
Hvis dine omgivelser tillader hane, kan jeg anbefale du også får den med, for det giver altså et helt andet adfærdsmønster i flokken. Det er så sjovt at se hvordan han tager styring og passer godt på sine piger.
Vi har fliser gravet ned i jorden på højkant hele vejen rundt som sokkel på hønsegården, og selvom vi har haft besøg en enkelt nat hvor Mikkel forsøgte at grave sig ind flere steder, kom han ikke ind; det havde han nu heller ikke fået noget ud af, for smuthullet til hønsehuset er lukket om natten.
Mht. kyllinger, du kan jo også overveje at købe rugeæg, hvis en af dine høner lægger sig skruk (selvfølgelig ikke nødvendigt, hvis du selv har hane, for så er dine æg jo befrugtede). Høner kan godt lægge sig skruk selvom du ikke har en hane. Så får du kyllinger på naturmetoden, og det er altså sjovt.
Jeg kan ikke forestille mig at du støder nogen her ved at skrive du vil have høns/kyllinger for at spise dem. De har jo haft et godt liv før du slagter dem, ikk?
Held og lykke med dit valg.
Titel: Sv: NYBEGYNDER hva gør jeg???
Indlæg af: Elise ☺ efter 11 Februar , 2009, 01:09
Hej og velkommen til <T

Jeg elsker orpington høns og ville helt klart anbefale dem, de er søde, rolige og kønne, desuden flyver de ikke.

det er jo en stor høne/hane så de er også gode i gryde eller ovn.
Titel: Sv: NYBEGYNDER hva gør jeg???
Indlæg af: Magnus efter 11 Februar , 2009, 13:54
Vi plejede at have Australorps hos mig. Kæmpestore, men lægger mange æg. De to af vores høner lagde næsten et æg hver, alle dage indtil fældningstid. Og de var rolige og tillidsfulde, men det har alle vores høns nu endt med at være, så jeg ved ikke, om det siger så meget.

Vi skiftede dem ud, da det gik op for os, at fem-seks høner var for lidt, og at Danske Landhøns var mere spændende.