Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Charlotte Paulmann efter 29 Marts , 2013, 21:09
-
Vi overvejer at købe en Rugemaskine. Men hvilke æg skal vi putte deri?
Der blir samlet æg ind hver dag og sat i køleskabet. Kan disse bruges til Rugemaskine? Eller er det bedre at bruge nogle æg som ikke har været på køl?
Hvad er det bedste tidspunkt at ruge på. Der skulle gerne komme brahma kyllinger ud af det.
I øjeblikket har vi ingen skruk, men ville en varmelampe eller et bur indenfor være nok til kyllingerne når de er klækket. Har blot en idé om at det ville være bedst hvis der var en voksen høne sammen med dem. Hvad er det bedste at gøre?
Siger tak for hjælpen på forhånd :D
-
ruge æg må ikke komme i køleskab, før æggene kommer i rugemaskinen skal temp ligge mellem 10 og 15 grader hvor de ligger og vendes 2 til 3 gange dagligt. i kan godt bruge jeres egne æg hvis er en kok inden ved hønsene.
husk at æggene ikke må få frost. kylligerne kan fint klare sig med en varmelampe indefor.
held og lykke :)
1,1 moskusænder
1,0,4 blandningshøns
0,1 kobber maran
0,1 mørk sussex
0,2 lys sussex i stor
0,1 rhode islander
0,1 isa brown
1,3 mille fluer
0,1 dværg hollænder
-
jeg købte selv rugemaskine sidste år, og en mere i år. :)
og er ret forundret over hvor godt de små kyller klarer sig uden en mor. de kræver dog varmelampe, da de skal have 30-32 grader de første par uger og mindre senere hen.
det mest optimale er at bruge æg der ikke har været på køl, men opbevaret lunere (10-12 grader, har dog selv opbevaret varmere uden problemer) og gerne sat med spidsen nedad i bakken og så bakken dagligt skiftevis bliver sat skråt med en klods under i den ene side. har dog hørt om flere der har haft held med æg fra køleskabet, hvor de jo står "forkert" og ikke er blevet vendt.
om det skal være den ene eller anden race har vidst ikke betydning for rugetidspunktet, kun hvis de skal udstilles senere hen.
og så er det altså hyggeligt de små ikke er bange for en, de kan gøres meget tamme når de ikke går sammen med en skruk, hvor det som regel er noget nær umuligt da hun passser godt på dem.
-
Opbevaring af rugeæg i køleskab er ikke optimalt. Men der kan dog stadig komme kyllinger ud af dem hvis æggene er befrugtede. Resultatet forbedres helt sikkert ved brug af æg der ikke har været på køl.
Opbevaring af rugeæg i et ikke for varmt/koldt rum er nok optimalt. 10-15 grader lyder fint.
Det anbefales at æggene vendes dagligt mens de venter på igangsætning af rugning. Det vil helt sikkert optimere resultatet, men er dog ikke et 'must'.
Det bedste tidspunkt at ruge på? - det er nok foråret. Mange raceavlere starter dog tidligere for at deres kyllinger kan være klar til udstillingerne sidst på året. Man kan også sagtens ruge i løbet af sommeren, uden at det giver de store udfordringer.
Et bur indendørs med en primitiv varmelampe er fint for kyllingerne. De første 1-2 uger efter klækning går mine kyllinger i et stort fuglebur, indendørs, med en varmelampe bestående af en 40 W pære med en papskærm omkring, sænket ned i en passende højde over bunden af buret. Og det virker fint.
-
Så er der indkøbt et stk. Rugemaskine og motor. Så mangler vi bare at få samlet æg nok sammen til at komme i gang.
Vi købte den hos grene. Så nu må vi se hvordan det går. Vi regner med at starte den op når vi har 14-16 æg. Så vi er ca halvvejs. Så har en æggebakke til at stå hvor vi samler i og tipper et par gange om dagen.
Vi krydser finger for et godt kyllinge projekt.
-
Held og lykke :D
Jeg er igang med at ruge for første gang også - mine kyllinger skulle gerne komme i morgen /o puhaaaa jeg er spændt!
-
Så er der indkøbt et stk. Rugemaskine og motor. Så mangler vi bare at få samlet æg nok sammen til at komme i gang.
Vi købte den hos grene. Så nu må vi se hvordan det går. Vi regner med at starte den op når vi har 14-16 æg. Så vi er ca halvvejs. Så har en æggebakke til at stå hvor vi samler i og tipper et par gange om dagen.
Vi krydser finger for et godt kyllinge projekt.
Held og lykke med den forestående rugning. Her skal der også lægges rugeæg i maskinen igen til weekenden.
Der står 310 æg og venter på varmen :) men nu er det ikke 1. gang at jeg prøver det
-
3 af mine 10 æg har lavet hul idag /o
synes nu 10 æg med kyllinger som levede på dag 18, det er meget godt når hønsene er halv gamle (det samme med hanen)... og der er 35 høns og EN hane :police:
-
Hvor har du købt den maskine? Hvor mange æg er der til og er der noget automatiske vending.
-
3 af mine 10 æg har lavet hul idag /o
synes nu 10 æg med kyllinger som levede på dag 18, det er meget godt når hønsene er halv gamle (det samme med hanen)... og der er 35 høns og EN hane :police:
Ja,man skulle være hane i en hønsegård.........................
-
Maskinen er købt hos grene. Der er købt en motor til at sætte på siden så den selv vender æggene.
Her er et billede af den uden motor, så bruges den blå pind til at flytte bunden med så æggene ruller.
Der er plads til 24 æg.
-
Hvornår lyser i første gang ?
-
Dag 7 siger de kloge mennesker :) Men er det mørke æg kan det være svært at se igennem :)
-
Jeg syntes aldrig der problemer med lyse og lysebrune æg på 5. dagen når de lyses ;) Mørk skallede æg skal nok være en uge, og meget mørke æg måske en dag eller 2 mere.
-
Det er brahma æg. De blev sat i Rugemaskine i torsdags (d. 4.) Så måske vi finder lommelygte frem i aften
-
Det er brahma æg. De blev sat i Rugemaskine i torsdags (d. 4.) Så måske vi finder lommelygte frem i aften
Det tror jeg sagtens du kan med Brahma. Husk blot at "værktøjet" skal være i orden :) jo kraftigere lys jo bedre
-
så har lommelygten været fremme. /o
og vi siger jubiii <I 5 ud af 6 æg viste tydeligt spind med en sort prik i midt. det er vi faktisk noget tilfredse med.
så håber den gode start varer ved, så det også bliver til 5 skønne brahma kyllinger.
-
Hu ha det er spændende nu er vi på 20. dagen og der er små fine huller i 2 af æggene.
Har været ved at lave deres næste hjem klar til dem. Og går nu og holder øje med temperaturen. Den ligger godt stabilt på 30 grader målt lidt over bunden. Så vi er vist ved at være tæt på at det hele forhåbentlig kommer til at ende ud i 5 skønne kyllinger.
Det nye hjem er lavet i et højskab som ligger ned og som er inddelt i tre rum. Så kan de små kyllinger få det første.
-
Så er der hul i 4 ud af 5. Mon ikke vi skal se kyllinger i morgen tidlig. :))
-
Spændende /o /o smid et par billeder på i morgen....
-
Så er der tre kyllinger ude. Men den der først var hul i er endnu ikke kommet ud.
Hvor lang tid skal jeg gi de to sidste æg.
Skal jeg pille skallen af når nu der er hul i begge æg
Hvor længe skal kyllingerne blive i Rugemaskine.
Hej og tak for hjælp
-
Et billede gennem toppen af Rugemaskinen
-
Tillykke! Undlad helst at pille. Hvis du ser på gamle tråde og svar så kan du måske se forskellige svar, men hver gang du åbner forsvinder der fugt fra maskinen. Så sid på hænderne!
-
ja så er der 5 kyllinger, skønne og dejlige. /o
så her syntes vi den nye rugemaskine er vældig god /o
der står allerede nye æg klar til at komme i den når den er gjort klar til det.
har taget kyllingerne ud af rugemaskinen og puttet dem under varmelampe, dog nænnede jeg ikke at de skulle ud i værkstedet at gå, så vi lavede lige et lille hjem til dem i stuen. det er jo super hyggeligt at gå og lytte til deres pipperi og ungerne syntes det er helt fantastisk :D
kyllingerne hygger sig rigtigt i det nye bo. og kan slet ikke lade være med at stå og kigge på dem.
-
Tillykke med dem <I
-
Ja syntes det går godt. :D
Må sige at vi har nogle gode høns. Første gang vi ruger blir det til 5 ud af 6 æg der blir til noget.
Nu er der æg i maskinen igen, det ser ud til at blive 17 ud af 19 æg der blir til kyllinger. Det er jeg nu ret godt tilfreds med. (glæder mig til torsdag, der burde de begynde at klække)
Men hold nu op det går stærkt. De kære brahma kyllinger vokser godt. syntes jeg kan se ændringer hver dag.
Fantastisk læring der er i det, har en søn på 5 som undrede sig over at vi gik og snakkede om at det blev godt at få nogle af hønsene i fryseren. Så det blev lige pludselig nemt at forstå hvordan du blir til og vejen derfra og til fryseren. for han var da sikker på at kød det bare var noget der var hos købmanden. ::)