Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: mikkel andersen efter 15 Marts , 2013, 23:03
-
Hej med jer.
Er der nogen af jer der har prøvet at opdrætte fasaner ?
Altså kyllinger, skulle bestille et antal den anden dag, og de koster 50kr plus moms for en 6 ugers kylling.
Tænkte om mine skruk høner ikke selv kunne klarer det.
-
Hej
JEg kender en der lader hans høns ruge fasan kyllinger ud. Så det kan lade sig gøre.
Han har altid 1 el 2 alm kyllinger som klækker samtidig da han har svært ved at få fasan kyllingerne til at spise. Men når de ser at kyllingerne spiser så følger de trop.
/Kenneth
-
Ok Kenneth, det lyder som et godt råd, det med alm. kyllinger blandt fasanerne.
Men mon fasankyllinger er svære at opdrætte end alm. kyllinger ?
-
Hvis man først får dem til at spise skulle det være ok.
Der er dog en lidt større dødlighed blandt dem end alm kyllinger.
Ihvertfald ved ham jeg kender. Han laver 400-600 fasaner hvert år.
Dog bliver dødligheden markant mindre når han har alm kyllinger til at gå sammen med fasan kyllingerne
/Kenneth
-
Hvis du ruger dem ud under en høne så er det ikke nødvendigt at have hønse kyllinger sammen med dem da hønen viser dem hvad de skal spise.
Fasan kyllinger flyver rigtig godt så hvis de vil beholde dem til de kan klare sig selv så skal de gå i en lukket indhegning. Fasan kyllnger som kun er 1 måneds tid gamle kan godt flyve over et hegn på 2 meter. Dog plejer de at blive i nærheden af hønen men hvis de ikke går sammen med en høne så forsvinder de tidligt, hvis de kan.
Hvis du alligevel vil lade hønen ruge både fasan kyllinger og hønsekyllinger så skal du først lægge hønseæggene under, efter at hønen har ruget 2-3 dage på fasan æggene.
Rugetid for fasan æg er 23-24 dage og kun 21 dage for hønseæg.
Det er rigtigt at dødeligheden godt kan være lidt højere ved fasan kyllinger, kontra hønsekyllinger. Men ellers er de lige så nemme at opdrætte.
Jeg ville også tage min. 50 kr. for en kylling på 6 uger så prisen fejler ikke noget men man kan godt gøre det billigere selv. Selfølgelig lidt afhængeligt af hvad du skal give for et rugeæg.
Danny