Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Gåsepigen efter 22 Februar , 2013, 22:12
-
Storm-Olsen spurgte i en anden tråd om mere information omkring deformiteter hos racehøns og -svømmefugle:
Når det er sagt, vil jeg også gerne høre mere om deforme racer hos høns og svømmefugle. Det er et problem, man jo kender fra f.eks. hunde og katte - at man overtyper (overdriver typens særpræg, og derfor får perserkatte, der ikke kan trække vejret, ditto mopser eller cavalier king charles spanieler, som har for store hjerner til for små hovedskaller!). En af de mildere grader hos hundene er jo tendensen til at store hunde skal være større... En berner sennen var engang en hund på 40 kg. I dag vejer mange af hannerne godt og vel over 50.
Det mest kendte eksempel er vel de kødhybridkyllinger, som vi kan finde i hobetal både ferske og på frost. De er avlet til hurtigt at tage på og til at have ekstra meget brystkød. Det går så til gengæld ud over kødets smag - og kyllingernes evne til at gå. Deres ben er ikke stærke nok til at bære deres egen vægt.
Araucanahøns har fine øretufter. Men genet for øretufter er dødeligt, fordi det giver misdannelser i hals og øregang. Så hvis man krydser to araucanaer med øretufter, vil halvdelen af kyllingerne få øretufter i varierende størrelse og symmetri - men omkring en ud af fem vil dø af deres misdannelser. En fjerdedel af kyllingerne have genet fra begge forældre og dø i ægget eller umiddelbart efter klækning. En anden fjerdedel vil slet ikke få øretufter.
Noget lignende gør sig gældende hos kejseranden med den sjove top. Genet for toppen er også dødeligt, så hvis ællingerne arver det fra begge forældre, vil de være så misdannede, at de dør.
-
Det er et spændende emne - og med plads til meget forskellige holdninger ::) ! Personligt ville jeg have det svært med f.eks. en Basset eller gravhund, netop fordi det er en sygdom, der giver nedsat vækst i de lange rørknogler.
Og så fik jeg udtrykt en holdning, helt uden at nævne høns, for hvad jeg selv har lyst til at avle på....
Og her har jeg drømt om en enkelt araucana, uden at have nogen anelse om øretuftproblemet *e Havde de ikke øretufter i den "oprindelige" udgave, fra Sydamerica, eller har jeg totalt misforstået hele historikken?
-
Som jeg har læst om araucanaerne har et af deres kendetegn altid været øretufterne.
-
Som jeg har læst om araucanaerne har et af deres kendetegn altid været øretufterne.
Jeg er totalt uvidende om, hvordan det forholder sig....selv om jeg har et par smukke araucanaer med fine øretuffer...men jeg mener, at Ankerine har fortalt noget om dødeligheden hos araucanakyllinger før eller efter klækningen er "stor" netop pga genet for øretuffer
-
Ja, det er rigtigt, men så vidt jeg har læst mig til, har øretufterne altid været der.
-
Hvad gør araucana avlerene så? Krydser 'tuf med tuf' eller 'tuf med uden tuf', for der vil jo komme samme antal med tuf altså 50%, du vil bare undgå de 25% der får dobbelt tuf-gen ved ikke at krydse 'tuf hane' med 'tuf høne', som alligevel går til grunde lige inden eller efter klægning? Eller har jeg misforstået noget?
-
Hvad gør araucana avlerene så? Krydser 'tuf med tuf' eller 'tuf med uden tuf', for der vil jo komme samme antal med tuf altså 50%, du vil bare undgå de 25% der får dobbelt tuf-gen ved ikke at krydse 'tuf hane' med 'tuf høne', som alligevel går til grunde lige inden eller efter klægning? Eller har jeg misforstået noget?
Nogle avlere krydser tuft med tuft for at få så mange tuftede som muligt at vælge imellem til udstilling og videre avl. Andre krydser kun tuftede med ikke-tuftede for så vidt muligt at undgå de misdannede kyllinger.
I fx. Australien har man valgt at gå en anden vej. Her er racestandarden helt uden øretufter - og dyrene har som hovedregel også hale. Man mener, at stumpehalen kan give problemer i forhold til befrugtning af æggene; hanen har svært ved at komme til og holde sig fast.
-
Hvorfor er det gen ikke uddødt for længst - altså før vi mennesker begyndte at blande os? Det giver slet ikke mening. Eller er de mon "bare" blevet avlet større, og så går det galt? Øretufterne altså, ikke halen.
-
En lille info :
Araucana findes med tuffer, med skæg eller med begge dele.
-
Man får vel ikke flere kyllinger med tuffer, ved at krydse tuf med tuf, der er bare 25 procent der dør, 50% med tuffer og 25% uden. Herved vil det selvfølgelig se ud som om at 66,6% får tuffer og kun 33,3% uden, men det er jo fordi de sidste er døde. Ved kryds af tuf og uden tuf vil der være 25% flere overlevende kyllinger, men stadig kun 50% med tuffer
-
Hvorfor er det gen ikke uddødt for længst - altså før vi mennesker begyndte at blande os? Det giver slet ikke mening. Eller er de mon "bare" blevet avlet større, og så går det galt? Øretufterne altså, ikke halen.
Det kan der være flere grunde til. Hvis det er noget, som først er fremkommet efter domesticering, så er det sikkert menneskenes skyld, at det forholder sig således. Hvis de "altid" har haft tufter, så kan det være, at det giver dem andre fordele. Muligvis som en reel fordel i forhold til mere beskyttede hoveder mod vind og vejr - eller hvad ved jeg. En anden mulighed kan også være, at hønerne foretrækker haner med tufter. Hos påfugle er det jo heller ikke en fordel at rende rundt med den store hale. Det kræver ekstra energi at udvokse sådan en hale, og den er jo ikke helt usynlig i forhold til rovdyr. Men over for påfuglehøner viser den, at han har gode gener, og har formået at overleve til trods for, at han bærer rund på den store hale. Kvinder er ikke altid rationelle *f
Andre eksempler på lethale/dødlige gener er genet for korte ben, som fx hos chabos, lutte, mfl.. Her er der vist ingen tvivl om, at mennesker har set en fordel i at have specielt udseende høns eller høns, som ikke så nemt kan stikke af.
Man får vel ikke flere kyllinger med tuffer, ved at krydse tuf med tuf, der er bare 25 procent der dør, 50% med tuffer og 25% uden. Herved vil det selvfølgelig se ud som om at 66,6% får tuffer og kun 33,3% uden, men det er jo fordi de sidste er døde. Ved kryds af tuf og uden tuf vil der være 25% flere overlevende kyllinger, men stadig kun 50% med tuffer
Helt korrekt. Men er man kun interesseret i kyllinger med tuffer, så er man fri for at slå så mange ihjel, hvis de dør af sig selv ved at parre tuf med tuf. Det er jo de færreste, som opdrætter araucanaer for deres slagteværdi. Man kan jo mene om det, hvad man vil, men jeg tror det er således det forholder sig. Personligt vil jeg faktisk foretrække dem med skæg og uden tuffer. Så synes jeg personligt, at de er sødest. Men det hænger jo nok sammen med, at vi på et tidspunkt havde en enkelt sort høne gående med skæg og uden tuffer. ;)
-
Naturen har det med at komme med spontane mutationer engang imellem og mennesket er god til at avle videre med det. Derfor er der f.eks så mange forskellige variteter inden for de forskellige racer dyr.
Ligeledes er mennnesket også god til at fremavle nye racer/variteter ved at krydse det som allerede findes.
-
Er selv stor tilhænger af tuffer, men hvis det var mig, ville jeg da have en stamme med både skæg og tuffer, så alt afkom kunne udstilles, hvis det var så vigtigt for mig...
-
Citat fra: fiskefjaesen efter I dag ved 10:38
Man får vel ikke flere kyllinger med tuffer, ved at krydse tuf med tuf, der er bare 25 procent der dør, 50% med tuffer og 25% uden. Herved vil det selvfølgelig se ud som om at 66,6% får tuffer og kun 33,3% uden, men det er jo fordi de sidste er døde. Ved kryds af tuf og uden tuf vil der være 25% flere overlevende kyllinger, men stadig kun 50% med tuffer
Helt korrekt. Men er man kun interesseret i kyllinger med tuffer, så er man fri for at slå så mange ihjel, hvis de dør af sig selv ved at parre tuf med tuf.
Ved at parre tuft med tuft har man måske også en større chance for at få den ønskede form, størrelse og symmetri på tufterne? Samtidig behøver man ikke fodre på fugle, som alligevel aldrig vil kunne udstilles.
-
Det tror jeg ikke, da det jo et et gen der giver tuffer, det kan du ikke få til at virke bedre var at krydse 2 individer med samme gen, da det stadig kun er de kyllinger med kun 1 eller intet tuf gen der overlever. Det vil give præcis det samme resultat af tufferne at krydse en hane med tuffer, med en søster uden...
-
Nogle af de racer jeg selv har stået og kigget spekulativt på er paduanere og toppede hollændere.
Der står der, i burene på udstillingerne, og virrer med hovederne, som om de forsøger at få håret ud af øjnene.
Kan de overhovedet se? Har de altid haft så stor top? Eller har ivrige avlere gennem tiderne fået den gjort større?
-
Har det på nøjagtig samme måde Tine.... Og har det også lidt på samme måde med krøllede dyr... fryser de ikke når deres fjer stritter istedet for at lægge sig tæt om kroppen og bliver de ikke meget hurtigt våde hele vejen igennem når det regner?
-
I standarden står der om de toppede racer, at toppen ikke må være så stor, så den forhindre et frit udsyn. Men der vil altid komme dyr med for store toppe eller skæve toppe osv. og disse må luges væk.
Men igen det er jo altid opp til den enkelte avler at gøre det..
-
Wanda; hvad med dem med nøgne halse ;) De må da skulle gå med halsklude for tiden...
-
I standarden står der om de toppede racer, at toppen ikke må være så stor, så den forhindre et frit udsyn. Men der vil altid komme dyr med for store toppe eller skæve toppe osv. og disse må luges væk.
Men igen det er jo altid opp til den enkelte avler at gøre det..
Og Lene som dommer må du også give mig ret i, at det er en god udvikling hos de Toppede at man nu er mere obs. på "det frie udsyn".
For 30-40 år siden var en stor Top næsten altid = med mange point (hvis altså øvrige ting var OK). Dengang brugte man også at trimme det sorte væk, det må man ikke mere, det skal nu studses med saks.
Så udviklingen (avlen) har her givet meget mere dyrevelfærd til de Toppede, som nu kun accepteres med en top der har fjerene over øjene tilbagestrøget, så man kan se øjene, ved kik lige ind fra siden.
-
Jeg synes faktisk at der her i Danmark er fokus på dyrevelfærd, ihvertfald omkring høns og nu mener jeg IKKE industri høns, da det ikke er naturligt at en kylling skal kunne vokse sig kæmpestor på få dage eller en høne skal kunne lægge 365 æg om året.
Men det er jo et helt andet problem, som drejer sig om kroner, ører og effektivitet.
At der kun er obs. på at de toppede racer skal have frit udsyn, er kun glædeligt. Jeg var inde for noget tide siden på en amerikansk hjemmeside for Silkehøns, det i den grad flotte og velplejede dyr, MEN ingen af dem havde frit udsyn, for deres toppe var kæmpestore.
Men igen der ses jo også mange racer heste/ponyer med store lange pandelokker, og de klarer sig nu meget godt alligevel. Eller ??
-
http://wnycradiolab.tumblr.com/post/35866211950/theanimalblog-a-featherless-chicken-mid-stride
-
Det mærkelige med nøgenhalse er, at de fint kan holde varmen - også nu - uden halstørklæder. Det skal man have dem for at opdage :D
-
Nøgenhalsen er rent faktisk en meget robust og sund race.
-
Jeg er helt enig i problematikken ang. toppede racer. Men hvis nu toppende er for store, så trækker det vel også ned.
Uden at jeg kender til duer, så har jeg da set nogle dueracer med ufattelig små næb, og jeg tænker om de overhovedet kan spise selv og opfostre unger selv?
-
Jeg er helt enig i problematikken ang. toppede racer. Men hvis nu toppende er for store, så trækker det vel også ned.
Uden at jeg kender til duer, så har jeg da set nogle dueracer med ufattelig små næb, og jeg tænker om de overhovedet kan spise selv og opfostre unger selv?
Ja, Martin, nu om stunder trækker en for stor og især hængende top meget ned.
De typer Mæfinker med helt små næb, må have deres unger opfostret hos ammeduer. Så hvis sådan en race skulle klare sig selv, så var det hurtigt slut.
NB: de kan dog godt selv spise :)