Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Maria86 efter 20 Februar , 2013, 20:31

Titel: Nogen der har en ide om mine høns er sye?
Indlæg af: Maria86 efter 20 Februar , 2013, 20:31
Hej

Mine høns lægger ikke æg. Den ene høne har altid lagt æg, men er stoppet efter den var forsvundet 2 dage. De 4 andre Orpington har aldrig lagt æg. Nu ved jeg ikke helt hvor gamle de skal være for at lægge æg, men det er jeg nu ret sikre på de er.
Jeg kan se de er lidt beskidte i deres fjer bag i, men afføringen er fin hård. De spiser og drikker også godt. De er ikke så vilde med at være ude. Har de evt. en sygedom, og hvilken kan det være?
Titel: Sv: Nogen der har en ide om mine høns er sye?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 20 Februar , 2013, 20:33
Kunne det tænkes, de lægger æggene et andet sted?
Titel: Sv: Nogen der har en ide om mine høns er sye?
Indlæg af: Maria86 efter 20 Februar , 2013, 20:36
Jeg har kigget i hele hønsehuset og hønsegården, så det tror jeg ikke. Den der plejer at lægge æg, kunne godt finde på at bygge sin egen rede, men det har den ikke gjort siden den kom hjem og det er ved at være en måned siden, så synes ikke den burde være stresset.
Titel: Sv: Nogen der har en ide om mine høns er sye?
Indlæg af: Fam. Hedegaard efter 20 Februar , 2013, 20:37
Hvor gamle er hønerne?

Hende der har været væk kan godt være stoppet fordi hun har oplevet noget "slemt" man ser det også hvis man flytter høns så kan de godt gå istå med æglægningen.

Mine orpingtoner er heller ikke kommet ordentligt igang endnu men det hjalp da jeg satte lys til så de har lys fra 6-21 hver dag. De får også alt det æglægnings foder de vil have..
Titel: Sv: Nogen der har en ide om mine høns er sye?
Indlæg af: Maria86 efter 20 Februar , 2013, 20:42
Jamen jeg ved faktisk ikke helt hvor gamle de er. Jeg hentede dem i oktober og fik at vide at der nok ville gå 2-3 mdr. inden de var klar til at lægge æg.
De får også alt det æglægningsfoder de vil have, plus lidt rester. Jeg synes bare de har lys hele dagen, men kan det hjælpe at sætte lys op til dem?
Er bare lidt bekymret fordi de er lidt beskidte i deres fjer bag i.
Titel: Sv: Nogen der har en ide om mine høns er sye?
Indlæg af: Fam. Hedegaard efter 20 Februar , 2013, 21:09
Nogen gange kan det godt sætte gang i dem at de får kunstigt lys. Bare i huset så deres dag bliver lidt længere..
Nogle af mine er også lidt beskidte bag i men tror simpelthen det er deres dun/skørter der gør at der hænger lidt.

Hvis du samler en høne op og mærker på hendes bryst føles hun så tynd eller meget rund?
Kan jo være fordi de har det for godt og er blevet fede. Skal lige siges at dette er noget jeg har læst mig til ikke selv prøvet det.
Titel: Sv: Nogen der har en ide om mine høns er sye?
Indlæg af: Maria86 efter 20 Februar , 2013, 21:12
Jeg vil lige prøve at mærke på deres bryst i morgen.
Titel: Sv: Nogen der har en ide om mine høns er sye?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 21 Februar , 2013, 09:01
Er deres kamme lyserøde eller stærkt røde? Unge høns har lyserøde kamme, og et tegn på at de nærmer sig æglægning er, at deres kamme blive meget røde.