Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: aniacatha efter 18 Februar , 2013, 23:14

Titel: hvordan introduceres nye høns bedst i hønsegården?
Indlæg af: aniacatha efter 18 Februar , 2013, 23:14
Jeg har 2 høns i min gård - de kom for 1uge siden og er ca ½-3/4år gamle og fra samme flok.
I denne uge får jeg så 2 nye igen, omtrent samme alder.

Er der noget jeg bør gøre for at hønsene tager godt imod hinanden?? Selvom begge hold dog er rimelig nye begge 2 vil jeg gerne sikre den bedste start.

Er det en fordel at lukke de nye ud i hønsegården hvor der er mere plads sammen med en del korn og andet godt - og så satse på at de følger med op i huset til natten, eller er det en fordel at lukke dem ud i huset og så lade dem blive der indtil de tør komme udenfor?

Tips, tricks og fif tages gerne imod :)

Ania
(med 0,2 sorte skovhøns og 0,2 islandske høns - snart)
Titel: Sv: hvordan introduceres nye høns bedst i hønsegården?
Indlæg af: Stella Reece efter 18 Februar , 2013, 23:28
Jeg ville putte dem ind på pinden efter mørkets frembrud & lade dem vågne op sammen. Det var i al fald det, jeg gjorde, da jeg fik 2 Grønlæggere ind i min flok i sommers, og det gik fint.
Titel: Sv: hvordan introduceres nye høns bedst i hønsegården?
Indlæg af: Christian Clement efter 19 Februar , 2013, 00:02
jeg vil give stella ret, jeg har også gode erfaringer med at sætte sammen, når det er mørkt
jeg kender en ældre kone der bruger billig parfueme, så de alle sammen lugter ens :)
jeg har ikke selv erfaringer med teknikken  ;)
Titel: Sv: hvordan introduceres nye høns bedst i hønsegården?
Indlæg af: Stella Reece efter 19 Februar , 2013, 00:04
Nøj, den var sød.....og når der nu er inviteret til selskab *y
Titel: Sv: hvordan introduceres nye høns bedst i hønsegården?
Indlæg af: Danny Westh efter 19 Februar , 2013, 09:15
Nu kender fugle jo ikke hinanden på lugten men på udseendet og lyde. Så jeg tror ikke at parfume vil ændre noget som helst.

Når dyrene, der skal sættes sammen ikke er ældre, og at de første heller ikke har været i gården i ret lang tid. Så tror jeg ikke det vil give problemer overhovedet.
At det kun er 2 og 2 der bliver sat sammen er også en stor fordel.
Selfølgelig skal de lige finde en hakkeorden men der burde hurtigt være ro i den nye flok.

Danny
Titel: Sv: hvordan introduceres nye høns bedst i hønsegården?
Indlæg af: Rudy efter 19 Februar , 2013, 10:58
Jeg holder altid mine stammer (avls-linier) ved lige, på den måde at stammen tilsættes døtre af de eksisterende høns. Hønnikerne har gået i ungdyr holdene lige indtil stammerne bliver sat, typisk omkring jul.
Jeg gør altid det, at hele stammen sættes sammen i et nyt - for alle - stamme-rum, og jeg ser aldrig problemer med at de slås eller mopper de yngre.
Men nu syntes jeg dog også mine Orpington er enorm medgørlige og gode ved hinanden
Titel: Sv: hvordan introduceres nye høns bedst i hønsegården?
Indlæg af: aniacatha efter 21 Februar , 2013, 22:37
Tak for jeres respons :) (fik kun besked/mail om det første indlæg - resten har jeg lige opdaget herinde i forum)

Jeg fik de to islandske høner hjem over middag (hvor de i forvejen havde været på en 3-4times transporttur) så jeg syntes det var synd de skulle være i kassen indtil det blev mørkt.

Så jeg valgte at tilføje gården med et par sække gamle visne blade og så servere en masse ekstra korn og andet hønsegodt i bladene, og lukkede hønsene sammen.

Det gik vældig fint, en enkel markering fra 1 af hver race er det eneste jeg har set. Til aften havde den nye høne som havde en dyst med en af de andre. puttet sig på pinden op af de to øvrige høns. Den sidste af de nye, havde ikke fanget at den skulle i hønsehuset, så blev løftet ind.

Idag lå første æg klar fra de nye, (omend i jordhulen under hønsehuset - men jeg kan jo ikke få det hele på en gang) og alle 4 sad på pinden :)