Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Fisker efter 07 Januar , 2013, 21:15
-
Er der nogen der har en virkelig god grund til at citrusfrugten pomelo som fra naturens side har en særdeles kraftig skal, først bliver pakket enkeltvis i plastik OG derefter bliver pakket i net igen enkeltvis. Hvad er forklaringen på den sindsyge overembalering?
Rasmus
-
Jeg har ingen god grund... Men jeg giver dig helt ret! Utroligt mange varer er helt vildt overemballerede.
Og al den emballage skal jo både fremstilles, transporteres et utal af gange, og til sidst bortskaffes!
Man skulle starte en STOP SPILD AF EMBALLAGE lige som STOP SPILD AF MAD.
-
enig Lene /o
-
Jeg kender ikke frugten, men jeg vil godt give et bud på grunden til den emballering.
De fleste frugter udskiller fra naturens side den gasart der hedder ethylene (eller på dansk ethene). Denne gasart fremmer modningsprocessen. Det kunne tænkes at pomelo måske er slem til at afgive ethylene. Hvis det er tilfældet ville frugterne uden plasticomslag ligge og fremme hverandres modningsproces, hvilket meget hurtigt ville resultere i rådden frugt.
Det er af samme årsag man normalt fraråder at blande frugter på et frugtfad, hvis ikke det er noget der forventes konsumeret indenfor relativ kort tid.
-
...de kinesiske kan ikke rådne, de er flere gange "snuppet" for at overskride grænseværdierne for pesticidrester...
-
Citrusfrugter har netop svært ved at kompostere på grund af sprøjtemidler.
-
Skal vi nu ikke holde skidt fra kanel.
Eventuelle pesticider er næppe grunden til den særlige indpakning. Formoder iøvrigt at der foretages en eller anden kontrol af pesticidrester ifm med import. Men måske jeg er naiv.
-
Men det giver også en forklaring på plastikken som jeg kan forholde mig til og meget vel kan være rigtig( jeg husker bare for en del år siden at det ikke var nødvendigt, men måske tiden fra plukning til forbruger er blevet større) Men hvorfor så det ekstra net? Det forhindrer ingen stoffer og holder ikke sammen på noget så hvorfor?
Rasmus
-
Jeg ved ikke om pomelo afgiver mere ethylen end andre citrusfrugter,eller hvorfor de er emballeret anderledes, men hvis citrusfrugter ikke er økologiske,er de sprøjtede.
-
Har du et evt et billede af den indpakkede frugt. Kan det tænkes at nettet evt holder plastikken på plads. Jeg gætter blot, da jeg ikke ved hvordan det ser ud.
Transporttiden er næppe blevet længere. Megen frugt transporteres nu i containerskibe mod tidligere i køleskibe. Containerskibene er meget hurtigere end køleskibene.
Men den del er nu heller ikke så relevant, da frugten ved nedkøling forhindres i at afgive ethylene. Processen stopper.
Men når frugten når frem til salgsstedet vil den jo typisk blive opbevaret ved 'stuetemperatur', og så går modningsprocessen for alvor i gang, hvis man ikke tager sine forholdsregler.
Jeg ved ikke om pomelo afgiver mere ethylen end andre citrusfrugter,eller hvorfor de er emballeret anderledes, men hvis citrusfrugter ikke er økologiske,er de sprøjtede.
Det betvivler jeg ingenlunde, men det forklarer blot ikke emballeringen.
-
Dette er også rent gætteri men jeg tror at nettet er der for kundens "sarte øje". Altså det er et salgstrick.
Det ser måske lidt bedre ud og der er derved flere der køber dem. Lidt ligesom at tomaterne har fået lov at beholde en stængel med nogen blade på. Dette er der heller ingen grund til men det har garanteret givet et bedre salg da det "tricker" et eller andet ved forbrugerne.
Ydermere gør nettet at det er nemmere at holde Pomelo frugten.
Danny
-
Formoder iøvrigt at der foretages en eller anden kontrol af pesticidrester ifm med import. Men måske jeg er naiv.
næh.. det gør der ikke. Kontrollen ligger hos importøren og sælgerne selv og de vil ikke oplyse hvor tit de tester.
http://www.b.dk/nationalt/hullet-kontrol-med-farligt-frugt-og-groent
Helt modsat området på kød og æg f.eks.
-
Der er ingen tvivl om at en fin emballage sælger,vi vil bedrages ;)
-
ak ja finn mere kontrol, fordi man kan. og det er muligt, egenkontrol og dokumentation mig her og der. i stedet for at lade det være op til folk selv hvor og hvordan deres mad skal være og være fra, gennem kontroller, tager regeringen jo det ansvar for fødevaresikkerhed som forbrugeren selv burde.
derfor må varer i underlig skummel unaturlig embalage jo ikk være egnet til føde for dyr og menesker
-
Jeg hørte i Radioavisen forleden, at Danmark mangler skrald til forbrændingsanlæggene, så varmeregningen stiger da der skal indkøbes skrald i Tyskland. Det ved dem der pakker pomelo frugter til Danmark sikkert ::). Nyheden om det manglende skrald er god nok :o.
Jeg ved ikke hvor der skal overemballeres på den måde. Det sker også med så meget andet, fx til jul da vi købte en æske Toffefee. Papemballage. Af med den. Papæske inden i. Af med låget. To seperate papæsker med chokolader i, emballgeret hver for sig i plastic :o.
-
Man må jo arbejde for sagen,med alle de kalorier ;D.
-
Haha, jeg stod selv og bandede over den vanvittige emballering i går aftes, da jeg skrællede en pomelo.
Min pomelo er i øvrigt fra Kina, og der var et par stykker i kassen med rådne pletter. Så de kan altså sagtens rådne, selv om de er fra Kina.
Mit gæt på begrundelsen er, at nettet gør det muligt at samle pomeloen op med én hånd. Uden net er det en noget uhåndterlig størrelse. Plasticen forhindrer, at en rådden frugt smitter de andre i kassen - men den virker godt nok noget overflødig.
-
Ja jeg tror i virkelig både plast og net er til pynt, men udover kinesere og forbrændingsanlæg hvem synes så det pynter og gør frugten mere tillokkende? Jeg synes den ser skinnende og skræmmende ud og ligner ikke noget der hører hjemme mellem frugt grønt. Tricket med tomaterne er vel at det skal se mere naturligt ud med stilken.
@pilegaarden
Skulle være et billede her.
Rasmus
-
Min morfar var købmand, hans valgsprog var "Verden vil bedrages" - og det er det eneste der kan forklare meget af det der foregår i detailhandelen.
-
Jeg har kun en ting at sige til det.. Køkkenhave/drivhus dyrk jeres eget frugt og grønt.. Det er helt sikkert det værd! :)
-
@pilegaarden
Skulle være et billede her.
Hvis der er plast om de frugter (det er en smule svært at afgøre af billedet men jeg tror dig), så er den tydeligvis lagt meget stramt og formentlig helt tætsluttende. Det kunne underbygge teorien om at de ikke må smitte hverandre med ethylene-effekten. Men det må samtidig betyde at de er plukket relativt modne.
Jeg læste en artikel for år tilbage om kiwifrugter. Hvornår de plukkes mht modenhed. Den beskrev transporten på køl i containere af knapt modne frugter, hvor frugterne så ved fremkomst til destination, blev udsat for påvirkning af ethylene (altså bevidst tilsætning til atmosfæren i rummet hvor frugten blev opbevaret) for at igangsætte den endelige modning, inden de kom ud i forretningerne rundt om i verden.
Med den stramme plast omkring pomelo er det jo ikke muligt at påvirke dem kunstigt med ethylene, så de må næsten være plukket og transporteret modne.
Inden en masse mennesker nu farer i flint over at man bruger ethylene til modning af frugt, så lad mig lige gentage at frugt i sig selv udskiller ethylene. Ethylene er en ren gasart, som ved den rigtige håndtering er ufarlig. Ved atmosfærisk tryk (kald det 'stuetryk') overgår den fra væske til damp (gas) ved minus 104 C. Uden at have checket ville jeg gætte på at verdensproduktionen ligger på ca 150 mill tons om året. Og alle vader i ethylenebaserede produkter i dagligdagen, de fleste uden at vide det. ;)
-
Tak for den rationelle forklaring. Jo plastikken er hel stram omkring frugten og det kunne godt tyde på at du har ret omkring første emballeringslag, nettet må så være der for at "bløde" plastikindtrykket lidt op?
Det ændrer ikke på at det for år tilbage godt kunne lade sig gøre uden emballering, men med plast får de nok nogle andre fordele i forhold til holdbarhed og smag.
Nogen der nogensinde har set en økologisk pomelo?
Rasmus
-
men med plast får de nok nogle andre fordele i forhold til holdbarhed og smag.
Og så er de formodentlig (måske ;) modnet naturligt, på træet hvor de blev til. Og det er vel, trods alt, at foretrække.
Glemte at nævne at den plastik frugterne er 'pakket' i formentlig også er lavet ethylene. :)
-
PE, eller polyethylene er en af de nogenlunde fornuftige plastssammensætninger, som ikke giver andet end vand og CO2 ved forbrænding, så vidt endnu vides..
Og det er da rigtigt at det må være en fordel at de plukkes modne, i forhold til smagen ja også også i forhold til brugen af ethylen, men som sikkert er resursekrævende også. Det er nok bedst bare at spise æbler fra haven. Og det synes musene desværre også.
Rasmus
-
PE, eller polyethylene er en af de nogenlunde fornuftige plastssammensætninger, som ikke giver andet end vand og CO2 ved forbrænding, så vidt endnu vides..
Det tror jeg nu ikke ændrer sig, så længe vi taler ren PE. Men der kommer jo nye afskygninger til.
Det er nok bedst bare at spise æbler fra haven.
Det giver jo ihvertfald sikkerhed for det andet emne der var inde over tråden, nemlig brugen af pesticider. ;)
-
Det er nok bedst bare at spise æbler fra haven.
Se dér er du i mine øjne inde på noget helt rigtigt! Spis årstidens frugt, meget gerne dansk!
Det er vanvittigt at transportere fødevarer den halve klode rundt, i det omfang det gøres i dag.
... Hmm, der er noget der driller. Jeg kan ikke komme til at skrive under det blå område, men det er altså mig der skriver her nederst.
/Lene
citat fikset (ikke fusket :D ) Finn/admin
-
Måske en del af forklaringen? http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1862006/bedre-emballage-fordobler-groentsagers-holdbarhed/ (http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1862006/bedre-emballage-fordobler-groentsagers-holdbarhed/)
-
Jeg kom i tanke om en bekendt,som før arbejdede med frugtimport,som jeg så kontaktede.Han kontaktede så H&P Frugtimport i Vejle,som forklarede at det var for at holde på fugtigheden, da de sejles fra Kina i køleskibe i 4-5uger,og kun derfor.
-
Måske en del af forklaringen? http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1862006/bedre-emballage-fordobler-groentsagers-holdbarhed/ (http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1862006/bedre-emballage-fordobler-groentsagers-holdbarhed/)
Jeg kom i tanke om en bekendt,som før arbejdede med frugtimport,som jeg så kontaktede.Han kontaktede så H&P Frugtimport i Vejle,som forklarede at det var for at holde på fugtigheden, da de sejles fra Kina i køleskibe i 4-5uger,og kun derfor.
ja begge ting giver god mening, men jeg synes stadig det ekstra net bagefter er overdrevet og unødvendigt. Selvom de kan veje over et kilo er det vist ikke dem der ligger i kasserne i Brugsen , så de burde kunne håndteres uden ekstra net og hank
Rasmus