Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Andre dyr => Emne startet af: Helle K. efter 21 December , 2012, 18:44
-
Min dalmatiner er panisk bange for skud. Jagtsæsonen er slem og nytårsaften er et sandt helvede.
Jeg har de tidligere år valgt ikke at give hende beroligende medicin nytårsaften, men det ser desværre ud til, at hendes problemer med skud bliver værre og værre - vi har trænet med en "skud cd" uden held, da skud, som jeg laver ikke er farlige, men alt der minder om skud udenfor nærmest giver hende epileptisklignende anfald.
Heldigvis bliver der ikke fyret nytårskrudt af her i området sådan løst ud over hele december, men nytårsaften nærmer sig.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad jer derude - med skudangste hunde - gør....og hvis I giver medicin...så hvilket. Jeg kan stadig nå dyrlægen i næste uge, hvis der findes noget egnet beroligende medicin, som ikke skader hunden mere end det angst helvede hun gennemgår.
-
Først - jeres hund er ikke bange for at blive skudt. Den er bange for lyden og/eller lysglimtet.
De fleste jagthunde bliver også nervøse ved skud - til at starte med. Senere finder de ud af at et skud betyder "noget sjovt". De får således vendt noget de bliver bange for til en positiv oplevelse.
Et råd kunne være det samme med Jeres hund, hvergang der lyder et brag så skal den gøre noget f.eks. sætte sig med front mod jer, i skal så belønne hunden øjeblikkeligt med en hundekiks el. ligende. I starten kan det være at den skal belønnes blot i får kontakt med den uden den bliver bange. Kan så senere udbygges med andre øvelser.
I kan selv træne med en hundproppistol eller knaldperler til børn, begge dele er ikke ret højt. Perler har den fordel at de kan kastes lidt væk fra hunden til at strate med, så den får lyden på afstand.
Metoden kræver at man altid har hundekiks i lommerne, men at hunden ikke får kiksen før det har gjort noget rigtigt.
Husk at træning af en hund skal ske med gentagelser og gentagelser og gentagelser og genta...... i skal nok træne 3 - 4 gange a 5 min hver dag i et langt stykke tid.
Det er meget få jagthunde der bliver ved med at være bange for skud! Men det er et træls (som man siger vest for Lillebælt) problem at have da det tager lang tid at komme over.
-
det er for sent i år men ellers så begynd at lufte/lege/træne den ved en flugtskydningsbane, med godt med gotter og ros
-
Vi har haft en hønsehund som blev mere og mere bange for hvert år. De sidste år hun levede gav jeg hende Apozepam 5 mg tabletter mod angst. Hun fik en halv til frokost og en hel efter aftensmaden. Temmelig underdoseret, men det var nok til at hun sov fra det hele. Det var forfærdelig at se hende spæne rundt og pive, forsøge at gemme sig og hun veg ikke fra min side, så hellere en pille og ro for alle ::)
-
Vores schæfer var de første år fuldstændig fløjtende ligeglad med fyrværkeri. Vi hyggede og legede og havde masser af godbidder klar og alt gik perfekt. Så brillierede vores tidligere nabo med at fyre en giga raket op over hovedet på os, under en luftetur den 30. December. Naboen fik absolut ikke ros for det, og hunden kunne efterfølgende ikke lide fyrværkeri. Her er det dog hverken brag eller blink der er et problem, men alene den hvislende lyd fra raketterne som hun bliver sur over. Mener ikke hun er bange for det, men hun bliver hidsig og skælder ud på det. Også hvis det er i tv. Vi er dog efterhånden ved at have styr på det ved at distrahere hende når det er. Frem med legetøj og godbidder og så snart hun begynder på at gø, så leger vi med hende. Det virker! Hvis jeres er så bange for det så sørg for godt med lys i huset og rul gardinerne for. Det reducerer blinkene. Sørg for at radio kører med musik, og så ellers leg med hende. Hun mærker jo også at I går og er nervøse, så tag det helt roligt og hyg med hende. Det er også en god idé at træne meget med hende om formiddagen, så hun er mentalt træt.
-
Vores tidligere hund - en næsten 15 årig Westie hadede også nytårsaften. Vi sørgede for at gå en lang tur om eftermiddagen og så fik hun en halv kørepille til børn - og så var hun væk.
De sidste år vi havde hende, gav vi hende ikke nogen kørepille (Pga. hun var halv døv på begge ører).
I år har vi jo så fået hvalp igen, og de gange vi har været ude og gå tur og nogle har fyret noget af - så har hun løbet hen til os og lige få en snak og en kiks. I år vil vi bare at gå en lang tur med hende - samt at vi skal til sådan noget "kør-din-hund-træt-til-nytårsaften" tidligt på formiddagen.
-
ingen af mine hunde har været bange for brag og bum ( ville osse være skidt da de bliver brugt til jagt), men svigerforældrenes hund var. Jeg tror det værste der skete med deres hund var at de trøstede den. forstået på den måde at hunden blev bekræftiget i at der var noget og være bange for. Jeg vil osse mene at nedrullede gardiner og radio eller tv vil dæmpe noget af angsten. Men er det slemt så syns jeg at en beroligende pille er på sin plads så den ikke farer rundt en hel aften. Kan så hilse og sige at det heler ikke er nemt med en hund der tror at der sker noget sjovt hvergang noget siger bang. ;)
-
først. sikke en skøn plet hund du har ;D har selv sådan en plet og kan nikke lidt genkendende til hendes opførsel.
min egen kan bestemt ikke lide når min kæreste tager sit jagtgevær, det ser ud som om hun tror han vil skyde hende.. hun føler sig utryg, men ikke panisk angst.
hun holder sig dog bare lidt fra ham, løber hen til sin mor (mig) fyrværkeri er hun dog ikke bange for, så vidt jeg husker. det er mange år siden der er blevet fyrret af hjemme hvor hundene er..
der er mange fordele ved dalmatinerens følsomme væsen, men der er også lidt ulemper, som denne. har aldrig haft så dejlig en hund før, med så helt enormt meget personlighed.
jeg kan desværre ikke hjælpe med hvad du kan gøre, men tænker så tæt på nytår er det måske bedst at give noget beroligende til hende.
jeg syntes min egen er meget svær at gøre tryg hvis hun er usikker, med guffer/træning. hun hader at få klippet negle og her hjælper intet
-
Maja81; når nu du ved hun ikke kan lide at få klippet negle, så kan hun mærke din usikkerhed/nervøsitet når det skal gøres og så bliver hun usikker/utryg ved situationen. Vores hund reagerer fuldstændigt forskelligt på sådan noget afhængigt af om det er min hustru eller mig der gør det. Ved min hustru bliver den vildt urolig og kæmper imod, ved mig er den måske stadig ikke imponeret over mine hensigter men accepterer det.
-
Vi har lige været ved dyrlægen og få noget til vores den skal både have noget angst nedsættende og noget der gør den sløv. Iflg. dyrlægen er det noget de har brugt i flere år og aldrig fået dårlige tilbagemeldinger fra nogen.
-
I 2 år har vi brugt Meprobamat, det skal gives inden hunden bliver bange nytårsaften,
Dette lykkedes ikke for os første gang, da naboerne statede med at skyde af allerede kl. 13. så her hjalp pillerne ikke.
2. år startede vi så med at give piller allerede kl. 11. og vi kom godt igennem nytåret, uden at hunden var totalt bevidstløs.
-
Tak for alle kommentarer, erfaringer og råd /o
Nannis dyrlæge kender til hendes skudangst, så jeg lader ham finde et egnet præparat til den "grimme" aften i år.
Da bukkejagten startede i år, havde jeg forberedt mig og læst - så vi gik i skoven med godbidder i lommen, men den træning fik hurtig en ende efter de første par skud fra markerne/skoven. Nanni er fuldstændig uden for rækkevidde, vil ikke tales til og begav sig - som altid efter et skud - målbevidst hjemad med halen mellem benene og en næsten kravlende gang. Den næste uge var det stort set umuligt at få hende med ud og gå tur.
Jeg kender ikke Nannis historie fra hendes første 1½ år ud over, at jeg kan se, at hun har haft det godt og er en meget harmonisk hund - hun er hentet på et Dyrenes Beskyttelse internat.
Den første nytårsaften med hende var hun ...sådan acceptabel bange. Vi ynker hende ikke, når der bliver skudt, men opfører os, som om lydene udefra er ganske normale, men året efter da jeg luftede hende tidligt eftemiddag nytårsaften, kom vi forbi en have, hvor en enkelt nabo lige skulle afprøve sådan et batteri...hedder det vist...med megen lyd og lys. Jeg havde fortalt Nanni, at der ikke var nogen skud udenfor...og det virker som om, hun aldrig har tilgivet mig, at hun ikke kunne stole på mig - det har været et helvede siden. Nanni og jeg skal holde nytårsaften sammen alene i år, da jeg ikke vil gå fra hende eller tage hende med til nytårsfest.
Jeg ønsker alle dyr derude en god, tryg og rolig nytårsaften /o
-
Nåårh lille Nanni. *t
Det er forfærdeligt når de bliver bange.
Her har vi 3 hunde. Min græker Eddie reagerede ikke de første år jeg havde ham, men et år var der nogen knægte der fyrede et kæmpe kanonslag af under en bro vi gik i nærheden af, og siden har han reageret på fyrværkeri. Også i tv - især heksehylene.
Vi bor udenfor byen, så her er som regel ikke så slemt tæt på nytårsaften, men vi kan dog både se og høre det. Mine hunde bliver ikke bange - nærmere gale. Eddie starter med at skælde ud og så så 1-2-3 er de der allesammen. Det den ene ikke kan, det kan én af de andre. ;)
Min mor havde en hund for mange år siden, som var meget bange - han fik en pille (aner desværre ikke hvilken) så han sov faktisk fra det hele.
Det ville jeg også vælge at gøre her, hvis en af mine hunde blev bange.
Håber på en rolig nytårsaften for dig og Nanni *b
-
Du kan også prøve med en thundershirt. Det er noget forholdsvist nyt, men jeg har fået gode tilbagemeldinger på dem fra flere kollegaer (jeg er jo adfærdsrådgiver), men aldrig prøvet dem selv.
En thundershirt er i princippet et dækken, som sidder strammere end normale dækner. Teorien bag er, at det stimulerer nervesystemet og det igen virker beroligende på nogle hunde. Det er så vidt jeg ved samme teorier der er bag kugledyner til børn med autisme-forstyrrelser.
Lydfobier kan være rigtig svære at træne på, og selvom lyd-cd'er gode, så er det ikke dem allesammen, der lyder "naturlige nok" - og det kan tage rigtig lang tid at få en bedring på problemet.
For nogle hjælper det at starte med en godbidsbold i hård plast. Det ramler og skramler og rumler - og belønningen kommer ud af dem! Men meget afhænger jo af hvilke lyde den enkelte hund reagerer på, og om den også reagerer på "blitz" fra fyrværkeri osv.
Mine egne hunde har heldigvis ikke de store problemer, men elske nytårsaften tror jeg aldrig ligefrem de kommer til.
-
Uhh ha Tine - sådan èn kunne jeg rigtig godt tænke mig at afprøve på Nanni i år.
Jeg kan se, at der er mange links på nettet til thundershirt og faktisk en del onlinebutikker, som forhandler dem - det kan så nok ikke nåes nu, men jeg vil prøve at sætte en eftersøgning i gang hos en fysisk dyrebutik.
Mange tak for rådet /o
-
Prøv denne her løsning, med støjtræning af jeres hund.
http://www.hundehold.dk/lyd-cd-til-hunde/
J.C.
-
Ja de næste dage, og da især nytårsaften, er en prøvelse for mange dyr.
Min GD bryder sig heller ikke om skyderi. Når der er jagt i området (ihvertfald hver 14. dag) ville han meget gerne ind og ligge under dynerne, hvis han fik lov. Men ihvertfald putter han sig i vores nærhed, så vi kan passe på ham.
Vi bor heldigvis med god afstand til alle naboer, så deres fyrværkeri 'smælder' ikke lige ved siden af os. Og vi vælger ikke selv at skyde noget af af hensyn til vore egne dyr.
Jeg plejer at gå en god lang tur med GD-en, 1-1½ time, først på eftermiddagen, så han bliver lidt træt. Og om aftenen sørger vi for at der er musik og TV tændt rundt om i huset så lydene udefra høres lidt mindre.
Denne løsning virker selvfølgelig kun fordi vi har langt til naboerne.
-
Jeg har også 3 hunde i år. en plejehund fra grækenland på 8 mdr. Rocky som han hedder - ved jeg ikke hvordan han har det med nytårs aften - Men Bobo - han gør og gør helt vildt - og med 3 hunde som kan gejle hinanden op den aften - ja så bliver det sgu nok noget af en aften at komme igennem.
Har med min gammle hund prøvet at få noget afslappende til ham - men jeg syntes ikke at det virker særlig godt. Bare man kunne få noget som gjorde at de kunne slappe helt af.
-
Det gør ofte ondt værre at fylde hunden med medicin. En hund bliver bange når den ikke føler den har alle sansernes fulde fem.
Jeg ville stoppe hunden i bilen og køre lidt uden for byen stå med den derude rose og give godbidder når der fyres krudt og når hunden er faldet ned og har set det der kommer op i luften og siger bang så går man stille og roligt i hundens tempo ind mod byen så den stadig vender sig til større knald når man syntes nu er hundens mentale overskud væk vender man og går stille og roligt tilbage og tager evt en tur mere eller kører hjem og gentager den senere. Så start tidligt på eftermiddagen det får i mest ud af.
Den metode har jeg selv afprøvet med en enkelt af mine forældres hunde (schæfer)
-
Vi skal prøve noget nyt i år med vores 2 islandske fårehunde. Vi var til det årlige sundhedstjek hos dyrelægen idag og kom så også ind på at snakke fyrværkeri. Vores hunde reagerer på raketternes hvislen, på lyset og på knaldet. De bliver ikke rystende bange, men bliver stiktossede og gør og larmer. Vi blev anbefalet et produkt, som hedder Zylkéne. Det er ikke et decideret medikament men derimod et kosttilskud.
Én af vores nytårsrutiner er også en god travetur i skoven. Min. 10 km - godt varmt (og tørt) klædt på med madpakke og varm kaffe i rygsækken - det har både hundene og vi selv rigtig godt af ;)
-
@Anette. Jeg har de sidste næsten 20 år holdt nytår med mine venner og deres (skiftende) islandske fårehunde, og de har altid været nemme og aldeles ligeglade med raketterne, men nu bor vi også ude på landet, så raketterne flyver ikke lige om ørerne på os. Skøn race!
-
Her er en anden mulighed hvis hunden er bange.
Jeg har fundet teksten et andet sted, bare et indput fra mig
Jeg har nu to år i træk haft meget held med et produkt der hedder Adaptil. Min hund har været mærkbart roligere. Det er købt hos dyrlægen. Man sætter en adapter indeholdende D.A.P. I stikkontakten. Og den afgiver en duft som er lig den duft som moderhunde udskiller for at berolige hvalpe. Det er helt vildt som det hjælper. Pøj pøj
Godt nytår til alle
-
Stor tak til Tine for tippet om Thundershirt - og stor tak til Patricia, for at vi overhovedet nåede at få en shirt inden nytårsaften.
Det buldrer og brager og lyser op på den mørke himmel, men Nanni ligger bemærkelsesværdig rolig iført sin thundershirt - hun er slet ikke til at kende i forholdt til tidligere nytårsaftener *y
...så rigtig godt nytår fra Nanni og mig /o
-
Her tages nytår og fyrværkeri HELT roligt.
-
Hvor fedt for Nanni (og jer)
*p
-
Hvor fedt for Nanni (og jer)
*p
Ja - det var fantastisk. Nanni syntes da bestemt ikke, at fyrværkeriet havde sin berettigelse, men jeg sad ikke med en hund, som rystede hele huset. Vi kunne snakke sammen og hun spiste også gerne godbidder, hvilket hun elles nægter, når hun er bange, så jeg kan varmt anbefale Thundershirten /o den virkede her, da jeg ellers troede, at alt håb var ude.
-
For vores Broholmer, der snart er 9 måneder, blev nytårsaften en blandet oplevelse. Først på aftenen lykkedes det at berolige hende ved at gå nogle ture med hende i haven, så hun kunne se, at det der skete ikke var farligt for os.
Da fyrværkeriet tog til midt på aftenen gøede hun kraftigt og til sidst var det så meget, at hun på et tidspunkt lå og hyperventilerede med min kone liggende ved siden af hende. Hun faldt først rigtigt til ro, da hun var med ude i vores gård foran huset, hvor jeg var ude at hente brænde. Her fandt hun resterne af en raket. Det var som om det gav hende opfattelsen af at have nedlagt det bytte, som havde forstyrret os.
Omkring midnat ville hun gerne ud. Desværre sprang der en stor rød raket lige idet jeg åbnede døren. Det gjorde hende bange; men jeg fornemmer alligevel, at hun faldt hurtigere til ro end tidligere på aftenen.
Min konklusion lige nu er, at Carla, som vores hund hedder, ganske vist er bange for fyrværkeri; men at hun er kommet styrket ud af nytårsaften.
Godt nytår!
Venlig hilsen
Erik
-
Jeg har engang ladet mig fortælle at det som mange gør, når de sidder og ynker og trøster hunden, faktisk bare bekræfter hunden endnu mere i at fyrvækeri/tordenvejr ER farligt og dermed forstærker dens angst.
-
Jeg har engang ladet mig fortælle at det som mange gør, når de sidder og ynker og trøster hunden, faktisk bare bekræfter hunden endnu mere i at fyrvækeri/tordenvejr ER farligt og dermed forstærker dens angst.
Det er også helt rigtigt
-
ja vorres 5 månders hvalp klarede det fint, han sat på skødet af mig da vi trillede rundt og så fyrværkeri, og reagerrede ikk da vi kørte tæt forbi tændte batterier, det var hyggeligt men ikk helt lovlitg med knægten på mors knæ i puckuppen. det giver en anden nærhed end hvis han er spændt fast på et bagsæde. han er foresten os god til at styre(knægten).
-
Hun faldt først rigtigt til ro, da hun var med ude i vores gård foran huset, hvor jeg var ude at hente brænde. Her fandt hun resterne af en raket. Det var som om det gav hende opfattelsen af at have nedlagt det bytte, som havde forstyrret os.
Omkring midnat ville hun gerne ud. Desværre sprang der en stor rød raket lige idet jeg åbnede døren. Det gjorde hende bange; men jeg fornemmer alligevel, at hun faldt hurtigere til ro end tidligere på aftenen.
Min konklusion lige nu er, at Carla, som vores hund hedder, ganske vist er bange for fyrværkeri; men at hun er kommet styrket ud af nytårsaften.
Jeg tror også, at det kan dæmpe angsten og utrygheden, hvis hunden finder ud af, hvad det er som siger bang og lyser.
Nanni ved udmærket hvad det er, som laver bragene - da vi gik morgentur, skulle vi i kæææmpe store buer uden om al fyrværkeriaffald - hun plejer ellers altid at skulle undersøge "nye" ting, som ligger på hends vej.
-
Det lyder da bare helt fantastisk med den Thundershirt /o Jeg synes ikke, at det her Zylkéne havde den vilde effekt på mine hunde. De var nu relativt rolige og kun omkring kl. 24.00 kom de op for alvor op at køre.
Jeg tror egentlig, at jeg var den der var mest påvirket. Da der var blevet ro (troede vi) og vi var gået i seng, skete det flere gange, at der i den totale stilhed blev fyret store raketter og batterier af i nabolaget. Øv - jeg bliver simpelthen så forskrækket, at jeg er ved falde ud af sengen og hele kroppen går i alarmberedskab :(
-
Det gik overraskende godt her, synes jeg. Luna (som hunden hedder) på 4 måneder tog det hele meget pænt. Det var kun lige omkring kl. 00:00, at hun gerne lige ville op og ligge mellem min mor og far. Da vi så gik i seng (blev der jo stadigt skudt af) fik hun lov, til at sove oppe i sengen hos min mor og far, som hun ikke plejer at få lov til.
Dog vil jeg takke vejrguderne, for at det var "lortevejr" og i mit område blev der skudt markant mindre af end der plejer.
-
herhjemme var hunden noget frustreret. Så mange skud og ikke noget der skulle findes. Sidste år havde jeg med ude på gaden kl 24, men han tror at raketter og deslignende skal jagtes og hentes så i år måtte han blive indenfor. Det eneste han ikke bryder sig om er heksehyl, men det er så osse forståeligt når man tænker på at hundes hørelse er så mange gange bedre end menneskers
-
Hvor fedt, Helle. Det er jeg rigtig glad for at høre!
Jeg nød også regnvejret, som gjorde det lidt mere tåleligt for hunden, men her havde vi da heldigvis to, der var rimeligt ligeglade og kun en, der var lidt bekymret - men ikke hysterisk.
Kattene er heldigvis helt ligeglade alle fire.