Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: MetteLarsen efter 17 December , 2012, 18:23
-
Hej kære hønsefolk
En af vores wyandot høner begyndte her for ca. 4 dage siden at halte ret kraftigt på det ene ben. Hun kunne godt komme rundt, komme ind og ud af huset, støtte på det og hun spiste også ivrigt. Her i dag kunne hun så ikke komme ind og ud af huset, og det virker som om det gør mere ondt nu. Hun spiser stadig og virker ellers frisk. Når man ser og mærker på benet er der intet unormalt. Vi har nu taget hende ind.
Men hvor længe skal man se tiden an, jeg kan jo forstå herinde at de kan være gode til at komme sig. Og er det overhovedet en god ide at tage hende ind i denne tid?
Hilsen Mette
-
Prøv at tage hende ind og give hende et fodbad, herefter tjekker du om hendes to fødder er ens, om der evt. er sår eller hævelser. Mærk også efter om hendes løb føles ens både mht. til temperatur og facon.
-
Jeg har undersøgt benene så godt jeg kunne. Der er ikke noget at se eller mærke. Det dårlige ben virker måske en lille smule mere slasket. Jeg tænker at det måske er oppe i hendes skulder.
-
Min hane havde også et halteproblem for nylig, hvor jeg ikke kunne se årsagen (jeg er ortopæd.sygeplejerske, og havde min faglige briller på - dog mest i forhold til mennesker ;) ) Ingen forandring mellem højre/venstre ben, ingen hævelse, rødme, infektionstegn, el andre sygdomstegn som kunne indikere noget. Blot halten som tog til.
Han render frit i haven så alt kunne jo være sket uden jeg havde set noget.
Det tog 3-4uger hvor han humpede ret kraftigt rundt, jeg overvejede også hvad og hvormeget jeg skulle gøre. Overså jeg noget, så det var dyreplageri? osv.
Men idet han spiste godt og kom rundt, så jeg an, selvom det hele tiden var i baghovedet hvornår nok var nok.
Tilsidst gav jeg ham en uges tid i lukkede forhold for at skåne hans ben - så han var tvunget til at holde sig i ro og hvad der end var i benet måske kunne komme sig.
Han humper ikke længere, om han havde lavet et vred/forstuvning/brud -måske længere oppe end selve foden - er uvist. Men sandsynligt idet det er forsvundet af sig selv, og roen måske hjalp til.
-
Jeg tror også, at du skal se tiden lidt an - når hønen spiser godt og virker frisk, er det helt sikkert et ledproblem og ikke en sygdom, som svækker hønen.
Jeg har også en ung hanedreng på 22 uger, som har været sygemeldt i næsten 4 uger med dårligt ben efter en boksekamp med min førehøne. Den første uge efter hans nederlag i ringen kunne han slet ikke støtte på benet, anden uge kunne han halte rundt med en lille smule støtte på det dårlige ben...og så blev det langsomt bedre. I dag har han ingen gener.
Han blev også undersøgt grundigt, men der var intet at se eller mærke på benet eller hoften - men i hans tilfælde var jeg ikke i tvivl om, hvor hans dårlige ben kom fra ::)