Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Lene SP efter 16 December , 2012, 16:37
-
Hej, I kloge folk!
Da hønsene blev lukket ud i haven i dag, blev en af hønerne stående - meget våd og forkommen - i hønsegården...og hun blev bare stående der,, lige meget hvad der skete omkring hende. Jeg har taget hende ind i haveskuret, hvor jeg har tørret hende med hårtørreren, lavet en kasse med halm til hende og har serveret korn, grønkål, hvidløgsslik og vand for hende. Hun har spist noget af det, men virker meget kraftløs: tiltede bl a flere gange omkuld, da jeg tørrede hende. Hun har resten af dagen ligget inaktiv i halmkassen. Hendes kam og pludder er blege (og med skam at melde tror jeg ved tilbagetænkning, at de har været det i et stykke tid) + fjerene omkring rumpen på hende ser ud, som om hun har tynd mave (det sidste er nyt). Hvad fejler hun, og hvad skal jeg gøre for hende?
Bekymrede hilsner Lene SP
-
Var hun våd og forkommen, da hun kom ud af hønsehuset i morges? hvordan er hun blevet våd?
Jeg spørger om dette, for har hun frosset i nat, kan det sagtens være årsagen til, at hun er træt og kraftløs i dag - positive tegn er, at hun har spist lidt.
Bleg kam er ofte tegn på dårligdom, men de fleste af mine høns render altså rundt med blege..og for nogle..næsten hudfarvede kamme nu, efter fældning og inden genoptagning af æglægning
-
Hej, Helle
Jeg ved ikke, om hun kom våd ud af hønsehuset. Jeg lagde først mærke til hende, da de andre op ad formiddagen blev lukket videre ud i haven fra hønsegården. Jeg tror, at hun er blevet helt gennemblødt af, at hun stod i regnen + at hun ikke gjorde noget for at pudse / pleje sine fjer, så de efterhånden bare klaskede helt sammen omkring hende :-(
-
ok - det lyder sandsynligt. En dårlig høne bevæger sig meget lidt omkring og pudser meget sjældent fjer.
Jeg håber, at hun blot har en dårlig dag...eller måske to....måske lidt dårlig mave, men ellers er symptomerne almindelige for en høne, som er skidt.
Det var godt, at du fik hende tørret, og lad os håbe, at det ser bedre ud i morgen. Server gerne en skål A38 for mavsen. *k *k
-
@Lene
Din høne lyder til at have det rigtigt skidt ud fra din beskrivelse.
Det undrer mig lidt at hun overhovedet har forladt hønsehuset i den forfatning.
Hvad du har gjort indtil videre er fint. Har du mulighed for at holde hende isoleret med lidt varme på. Varmelampe. Eller måske i en kasse i et opvarmet fyrrum, eller lignende. Varmen kan hjælpe hende til at komme til kræfter igen.
Hønseprutter varierer meget i konsistens selv for raske høns. Men er hun meget snavset bagtil, kunne det tyde på maveproblemer. Som Helle skriver kan lidt surmælksprodukter hjælpe med at regulere maven. Hvis du har mulighed (ingredienser) så prøv med lidt hønseguf. Standardopskriften finder du ude i venstre side under 'Artikler om foder', men du kan sagtens variere hvis du ikke lige har de i opskriften nævnte ingredienser. Surmælksprodukt, løg og hvidløg tror jeg umiddelbart er de vigtigste ingredienser.
God bedring. ;)
-
Åhh Stakkels Høne- Pøne.
Jeg fik engang et råd hos dokter dyr, om knust trækul drysset i maden kunne hjælpe på tynd hønsemauvse.
Sammen med de A-38 og hvidløgsråd som allerde er givet.
Håber lidt varme og skånekost vil give hende krafterne igen *k *t
-
Jeg flytter lige din tråd fra Hønsehuset til Sygdomme og problemer.
Marianne - admin