Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Helle efter 12 Januar , 2009, 17:29
-
Jeg ved de fleste racer begynder at lægge æg når de er ca. 6 måneder gamle. Sidste år fik jeg kyllinger ca midt i april (orpingtonner) og den ene hønekylling jeg fik ud af det (og fik lov at beholde for ilderen) nåede at lægge en lille smule æg inden de alle dømte vinter og holdt op med at lægge æg.
Nu er produktionen af æg gået i gang igen. Det er stadig uregelmæssigt og jeg synes æggene er meget varierende i størrelse. Bør jeg vente med at tage æg fra til udrugning til de er blevet mere stabile? Altså kommer de i bedre "træning" og min chance for succes større ved at vente til æglægningen bliver mere stabil?
Jeg ville helst vente med at få kyllingerne til påsken hvor vi er hjemme og børnene kan gøre dem lige så håndtamme som dem fra sidste år er. Vil tidspunktet for æglægning afhænge af stammen, vejret, kosten eller er det bare tilfældigheder det hele??? Modsat vil jeg gerne have en stabil æggeproduktion inden vinteren for jeg håber jeg med indsats med kunstigt lys vil kunne holde gang i produktionen, selv om den måske bliver lav.
Hvilke erfaringer har i andre gjort jer??
-
Mine 4 brune italiener høner lagde mellem 0-3æg om dagen fra den 24. december til 2. januar. Jeg lyste de resulterende 18æg i går på 11dagen og fandt 11 gode befrugtede æg. Om det er godt eller dårligt ved jeg ikke - det er min første rugning så jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag.
Mine høns går frit i skov og på græs i dagtimerne.
Held og lykke, Karsten
-
Held og lykke med din rugning Karsten. Jeg skal på lånemarkedet, men satser på at jeg kan låne mig til samme maskine, som jeg lånte sidste år. Vi mistede en del af nogle ellers godt befrugtede æg. I første omgang nogle æg, hvor der var kyllinger i, som ikke klækkede og så senere mistede vi nogle store kyllinger til ræven og senest en hønike til en ilder. På et tidspunkt var status 4 haner og 2 høniker.
Hvis du får kyllinger her i januar, så har du dem vel indenfor eller et sted, hvor du nemt kan få temperaturen op?
Vores hønsehus er isoleret, men står direkte på sand, så jeg tror varmelampen vil komme på hårdt arbejde, hvis den skal kunne holde dem varme.
Vores høns får lov til at gå frit når vi er hjemme,- ellers går de simpelthen for langt væk og steder, hvor de nok vil teste det gode naboskab lige rigeligt ;D
Nogle af jer erfarne avlere må vide om der forskel på kvaliteten af rugeæggene afhængigt af hvornår på sæsonen de er fra???
-
Du skal sørge for at sortere æggene med hård hånd... De store er der (normalt) dobbeltblomme i og der kommer uhyre sjældent (hvis nogensinde) kyllinger ud af. De små kommer der enten ingen eller små kyllinger ud af (luftblæren er for lille). Mindstevægten for din races rugeæg kan du se i leksikon. Vær også opmærksom på at æggene ikke får frost inden du samler dem, så kommer der heller ikke kyllinger..
Men ellers så kan du sagtens ruge nu, det gør mange der udstiller for der skal fuglene jo have en rigtig størrelse.
Jeg selv venter lidt endnu...
-
Hej Finn
Tak for svaret. Jeg vil vente lidt, når også erfarne avlere gør det.... Venter du for at æggene bliver "bedre" senere, at du har flere at vælge mellem eller fordi det er nemmere at have kyllingerne når vejret er lunere?
-
Rugeæg må hverken være små eller store som dem med dobbeltblommer, der er en standard vægt for rugeæg for alle racer.
Det siges at store æg giver store kyllinger, så det er en fordel ved de store racer, men en ulempe for dværg racer.
Rugeæg skal også være pæne og velformede, skallen skal være normal uden "knudre og knaster" de må heller ikke være beskidte.
Rugeæg må højest være 10-14 dage gamle og de skal vendes et par gange i døgnet inden de sættes i maskinen eller under en skruk.
-
Jeg har ruget i maskine, så æggene klækkede omkring 10. marts. Så er hønerne begyndt at lægge æg inden vinter. Men jeg har hvid Sussex, har fornemmelsen af Orpington først vil ruge når det bliver forår.