Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: HønseTrine efter 29 November , 2012, 18:59

Titel: Unge høns pludselig ingen æglægning
Indlæg af: HønseTrine efter 29 November , 2012, 18:59
Vi har i ca. 3 år nu haft hønsehold, som for hvert år er blevet større og større, så pt. har vi 29 høns og en hane (Isa Brown). De har fri adgang til kæmpe hønsegård med sand, jord og græs (også om vinteren). Dertil hører et lunt og godt hønsehus med halm, adgang til frisk vand, hvede samt æglægningsfoder og skaller. Pt. har de lys fra kl. 06.00-18.15. De får dagligt div. rester fra husholdningen. Vi har for ca. 3 uger siden forøget bestanden med 12 nye høns (også Isa Brown 21 uger) til de nuværende 29 høns. Efter ca. 5 dage fra ankomst af de nye høns udeblev æggene pludselig. Fra at få ca. 12 æg fra de første 17 høns pr. dag, kommer der nu kun 2 stk. om dagen selvom de nye høns også burde at lægge æg på nuværende tidspunkt. Ingen af hønsene er i fældning, de er hverken fede eller tynde og de er alle sunde og raske og fri for diverse utøj - MEN HVORFOR KOMMER DER SÅ PLUDSELIG INGEN ÆG??  :-\ Har tjekket alle rederne for skaller eller evt. "våde rester" i det tilfælde, at de nye høns spiser æggene, men der er INGEN tegn på dette overhovedet. Desuden er jeg også sikker på, at hverken "nisserne" eller naboen stjæler æggene ;) Nogle kloge erfarne hønsefolk der kan hjælpe? Det er ret frustrerende at have 29 helt unge friske høns der lægger 2 æg i døgnet....
Titel: Sv: Unge høns pludselig ingen æglægning
Indlæg af: Helle K. efter 29 November , 2012, 19:05
Hej Trine og velkommen her /o

Jeg gætter på uro i flokken pga alle de nye veninder. Man er nok lidt stresset over arbejdet med at etablere hierakiet i den nye store flok - sådan noget påvirker æglægning, men går heldigvis hurtigt over igen.
Titel: Sv: Unge høns pludselig ingen æglægning
Indlæg af: HønseTrine efter 29 November , 2012, 19:08
Hej Helle

Tak for det :) Håber du har ret. Den manglende æglægning har varet i godt 3 uger nu. For mig ser det ud til, at alle damerne hygger sig ;) Har kun enkelte gange set nogle af de "gamle" gå lidt på de nye i forbindelse med uddeling af lækkerier fra køkkenet.
Krydser fingre for, at du har ret for synes virkelig at alle betingelserne for æg skulle være opfyldt.
Titel: Sv: Unge høns pludselig ingen æglægning
Indlæg af: hovedskov efter 29 November , 2012, 22:45
Bare lige en tanke: kan de ha lagt æggene så du ikke får øje på dem f.eks ude i hønsegården ?? har i rotter  ..?
Titel: Sv: Unge høns pludselig ingen æglægning
Indlæg af: pilegaarden efter 30 November , 2012, 00:23
Jeg hælder til Helle's bud.

Så forbered familien på, at indenfor nær fremtid, står den på æggekage 3-4 gange om ugen. ;D

Titel: Sv: Unge høns pludselig ingen æglægning
Indlæg af: HønseTrine efter 30 November , 2012, 15:54
Hej igen

Vi har kigget ALLE afkroge i hønsegården, og det ser ikke ud til, at de har valgt at "gemme" æggene. Rotter skulle vi gerne være sluppet af med. Havde bøvl med det ved det gamle hønsehus, men da vi byggede det nye var et godt råd fra rottemanden at støbe stolper under huset, således huset er hævet ca. 40 cm over jorden. På den måde vil rotterne ikke bo hos os, da der ikke er nogle gode gemmesteder. Det ser ud til, at det har virket /o

ellers håber jeg I har ret i, at damerne er en smule stressede og lige skal finde hinanden. VI GLÆDER OS TIL ÆGGEKAGE, PANDEKAGER m.m. .... (det gør vores familie også ;D)
Titel: Sv: Unge høns pludselig ingen æglægning
Indlæg af: hønehuset efter 30 November , 2012, 21:00
Jeg tror nu også på Helles forklaring, men jeg ville bare lige tilføje, om du evt. er sikker på de ikke har krible-krable for så kan produktionen endten falde elle ophøre. Det ville bare være så ærgeligt at gå og vente spændt på de falder til ro i flokken, hvis nu problemstillingen er helt en anden sag.