Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Malene V efter 28 November , 2012, 18:48

Titel: Slikmunde og dårlig mave!
Indlæg af: Malene V efter 28 November , 2012, 18:48
Jeg er den heldige ejer af 8 søde høns og en hane.
Jeg synes nu egentlig det går godt (jeg er ret ny!), og jeg bliver aldrig hønseløs - det er bare SÅ hyggeligt  :-*!

Men, jeg har lige 2 spørgsmål til jer herinde - jeg håber i kan hjælpe  ;):

1.
Grundet deres alder, er de for "en sæk siden" gået fra voksefoder til æglægningsfoder. Det gik indtil for en uge siden fint. De har det selvfølgelig stående til fri afbenyttelse og de har spist lystigt... De har også en skål "blandet guf" stående, for det meste i hvert fald, det hænder at den løber tør... Den består af hvedekerner, solsikkekerner, hampfrø, knækket majs og solsikkekerner. De har egentlig spise ca 1/3 guf og 2/3 æglægningsfoder, sådan mængdemæssigt.... MEN, fra den ene dag til den anden, RØRER de ikke deres æglægningfoder! BASTA! Jeg har blandet det i det andet, meeen nu er høns jo ikke dumme  :o, så de sorterer det fint fra.... Skal jeg bare lade tiden vise om de kommer igang, eller simpelthen være den tarvelige høne- og hanemor, og tage "fredags-slikket" fra dem!?

2.
Hønsebasserne har en hesteboks til hønsehus, med diverse pinde i flere højder (med rigtige mål og kanter i følge hønsebøgerne...), halmballer osv. Men de kære fjerbolde sover altså side om side, i krybben. (sådan en aflang gammeldags en ved jorden, som er fyldt med spåner...) I og med at de jo IKKE sover på pind (de sidder der tit om morgenen og pudser sig, efter morgenmaden...), samler jeg l... hver morgen, for ikke de skal ligge i det om natten. Jeg har nu 3 gange observeret, at der er blod-snask i noget af det  :o :(. Det er samlet et sted, så det er helt sikkert fra den samme høne. What to do? Alle virker raske, friske, spiser, drikker og skraber i græs osv dagen lang...

Jeg glæder mig til at høre fra jer!

Kærlige fjerhilsner fra Malene  :).
Titel: Sv: Slikmunde og dårlig mave!
Indlæg af: hanemikkel efter 28 November , 2012, 19:18
Der er nu noget sund "slik" de får med mange gode næringsstoffer i. Og det er ting som de fleste høns godt kan li, så det undrer mig ikke, at det kniber med at få dem til at spise æglægningsfoder. Mine høns ville også gå efter den lækre blanding frem for pillerne.

Kommer hønsene meget ud? Får de madrester?
Hvis de ikke gør det. Så vil de nok komme til at mangle noget mere protein og andre ting, hvis de bare får det blandede guf. Ellers afhænger det af hvilke madrester de får, og hvad de kan finde ude.
Jeg kan ikke komme med en forklaring på det blodsnask, du har fundet. Men jeg ville begrænse deres adgang til blandet guf, og det gør dig nu ikke til en tarvelig hønemor. Tvært imod.
Titel: Sv: Slikmunde og dårlig mave!
Indlæg af: pilegaarden efter 28 November , 2012, 21:40
Mht blod i klatter. Følg linket her i svar #18 fra Marianne. De 3 sidste billeder under 'Normal' viser klatter med 'blod'. Check om det du finder ligner dette, for så er der ikke grund til bekymring.

http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=29958.msg267403#msg267403 (http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=29958.msg267403#msg267403)

'Fredagsslik' gives om fredagen. Men det kan sagtens være 'fredag' hver dag ;D. Det er i så fald vigtig at 'slikket' ikke findes i så store mængder at hønsene kan æde sig mætte i det. Så små portioner ad gangen, og ikke ny tilførsel, før du er sikker på at de også har ædt godt af hovedfoderet.
Titel: Sv: Slikmunde og dårlig mave!
Indlæg af: Malene V efter 29 November , 2012, 06:53
Tak for jeres svar!

I går, efter jeg havde skrevet indlægget, så jeg godt det link til alle "klat-billederne", nu er jeg mere rolig - de ligner helt de almindelige  med lidt rødt i  /o!
Måtte grine lidt af mig selv, over at sidde dér og nærstudere billederne  ;D :D...

Vedr. maden... Hønsene har ca 250 M2 med masser af græs, ukrudt osv + at de dagligt får diverse madrester i form af grøntsager (mor kan osse finde på, at købe salathoveder og spids/grønkål specielt til dem  ;D...), frugt, lidt brød men det kniber lidt med at de får kød.
Jeg har undersøgt lidt omkring kød- og benmel, men synes det er lidt svært at blive klog på, om det er til at købe eller ej  :o?

Jeg må geare lidt ned for slikskålen (det hér minder mig lidt om forældres bekymringer over børnene fredag aften  :D)... og så se, om de ikke kommer igang med at spise deres "fuld af pep" i stedet! Mange tak for jeres bud, jeg fortæller ikke hønsebasserne, at det er jer der har sagt at de skal spise "noget  mere rugbrød"  ;) :D...
Titel: Sv: Slikmunde og dårlig mave!
Indlæg af: Helle K. efter 29 November , 2012, 07:02
 ;) Malene - så vil jeg ødelægge det lidt igen ::). Når du nu alligevel er ude og købe salathoved til fjerene, prøv så lige at købe en bakke hakket oksekød til dem..så skal du bare se løjer ;D. Lørdagsslik :P
Titel: Sv: Slikmunde og dårlig mave!
Indlæg af: MartinGreen efter 29 November , 2012, 07:11
Oksekød er virkelig også et meget stort hit her.
Titel: Sv: Slikmunde og dårlig mave!
Indlæg af: kristiank efter 29 November , 2012, 07:21
kød og benmel er animalske bi produkter, og må ikke bruges til fodderblandinger til svin og fjerkræ. så lad endelig var at køve det, da du jo ikk ved hvad smittekim der evt er i det, giv dem gerne kød , men dansk af hensyn til smittekim
Titel: Sv: Slikmunde og dårlig mave!
Indlæg af: Malene V efter 29 November , 2012, 14:00
Tak for de go´e svar! Den med råt kød havde jeg slet ikke tænkt  :o! Det, til trods for at jeg har fodret hunde med BARF de sidste 10 år... Men man skal lære så længe man lever  ;)! De skal da ha´ oksefars IDAG! Jubii, glæder mig helt til at se deres reaktion  :-*....