Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: anita hansen efter 24 November , 2012, 20:03
-
Håber på at få nogle gode råd om hvilken hane jeg skal beholde.
Jeg har lige pt 6.6 i forskellige racer. Der er Brahma, lys sussex og Maran. Mit spørgsmål går så ud på om jeg kan køre videre med hanen fra i år, når nu han kommer til at parre nogle af sine egne døtre, eller om jeg skal skifte ham ud nu? Hvis han skal skiftes ud, kan jeg så godt bruge en af mine brahma haner, eller vil han lave kyllinger der vokser alt for langsomt? Ikke at det skal gå lige så stærkt som de der industri plymoer, men synes egentlig brahmaerne vokser langsomt i forhold til sussexèrne.
På forhånd tak.
Venlig hilsen Anita.
-
Du skriver ikke hvilken hane du har brugt i år. Eller hvordan sammensætningen af dine racer er.
Men jeg svarer ud fra den antagelse at du har høner i alle tre racer, og at de går sammen alle sammen.
For det første er det ikke et problem at hanen parrer sig med egne døtre. Det er vist mere reglen end undtagelsen at dette sker. Dette må dog ikke foregå uendeligt uden lidt blodfornyelse ind i mellem.
Hvis du vælger at skifte hane, skal du nok ikke vælge Brahmahanen, da han er lidt stor ift Sussex og Maran. Sussex vil sikkert være fin i størrelse både for Brahma og Maran høner.
Det er ikke min erfaring at Brahmaer vokser langsommere end andre racer. Men nu er det også første gang jeg har haft Brahma fra kyllinger, så jeg er nok ikke den rette til at udtale mig på netop det punkt. Jeg gjorde det dog alligevel ud fra min første erfaring. ;)
-
Hvis det er blandings høner, hvor målet er slagt, så ville jeg vælge en ren Maran hane til dem.
-
Jeg har en maran høne og en sussex høne, der begge har ruget kyllinger ud i år. Hanen er sussex. I foråret købte jeg 2.2 brahma og hønerne er ikke begyndt at lægge æg endnu, men måske de når at komme i gang inden nytår. Af kyllinger fra i år er der 3.2 sussex. Samt 2 sussex og 2 maran/sussex af endnu ukendt køn.
Kan jeg bruge sussex hanen en sæson mere og så skifte ham ud med en ny hane næste efterår?
For ikke at skabe nogen tvivl, så er mine høns kun til hygge, æg og kød.
Venlig hilsen Anita.
-
hvis ellers du er tilfreds med hanen er der ikke nogen grund til og skifte ham ud nu. Han kan sagtens klare et år eller 2 mere og lave slagtekyllinger i :)