Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Metmus efter 15 November , 2012, 21:28

Titel: En kalkunhistorie :)
Indlæg af: Metmus efter 15 November , 2012, 21:28
Så fik jeg lavet mit "kalkunforsøg" :

Jeg købte 12 rugeæg, som blev sendt med posten og smidt i maskinen...broncekalkun.. Nogle gik i stykker under transport, en del var ikke befrugtet og alt i alt gav det 4 flotte store kyllinger.

Forsøget gik altså ud på, at min lille dværghøne på ca 700 gram skulle have de to af dem, og de resterende to skulle i værkstedet under varmelampe...uhh...spændende..

De to blev smidt under skrukken, som gik for sig selv i et lille skrukbur med løbegård. Her var de i 5 dage, da de fik selskab af en anden skruk med hønsekyllinger..åhh, det gik slet ikke.. Kyllingemor med kalkunkyllinger fik slet ikke lov at komme ud og nr 2 skruk var ikke særlig flink overfor hverken skruk 1
eller dennes kalkunbabyer.

Kalkunmutter og de to kalle-babyer blev så smidt i drivhuset, hvor de gik i et pænt langt stykke tid, hvorefter jeg åbnede for døren hver dag, og endeligt efter 14 dage begyndte de at gå ud på græsplænen, som de havde i fred og ro, da hønsene til deres store skuffelse blev holdt i hønsegården :(

Men kalkunerne voksede fanastisk i drivhuset med deres dværghønemor, som gjorde et stort stort arbejde og varmede dem med begge vinger op i luften :) :)

De to kalkuner i værkstedet under varmelampen gik det desværre knap så godt med. De to hold har fået nøjagtig det samme at spise, men dem i værkstedet tog ikke rigtig på, de var tynde og ranglede og de døde begge med en uges mellemrum, ca 3-4 uger gamle..

I dag er kalkunerne store og flotte, der er en han og en hun og de går naturligvis blot sammen med alle hønsene og deres lille dværgmor, som de stadig gerne vil gå tæt op af. De er i dag 3 måneder gamle, og jeg håber, de forbliver sunde og raske, så de kan blive til en god og dyrevelfærdssteg i foråret  ;D
Titel: Sv: En kalkunhistorie :)
Indlæg af: Metmus efter 16 November , 2012, 15:15
Og endnu en god ting ved kalkunerne.. De larmer ikke, som jeg troede..æggehønsene larmer MEGET mere.. Og så ødelægger de ikke græsplænen, de klipper den kun :-):-)
Titel: Sv: En kalkunhistorie :)
Indlæg af: Leif Tranum efter 16 November , 2012, 15:59
Hej Mette.
Underligt med de to i værkstedet.Har de manglet omsorg fra en mor eller har det været for lidt med to.De må jo af en eller grund have mistrivedes  *t
Titel: Sv: En kalkunhistorie :)
Indlæg af: Metmus efter 16 November , 2012, 17:24
Det var ihvertfald ærgeligt, men de må have manglet noget ud over kosten :-(
Titel: Sv: En kalkunhistorie :)
Indlæg af: JNTS efter 16 November , 2012, 17:41
Lægger kalkunerne så til gengæld ikke noget STORE klatter på græsplænen  :o ;D
Titel: Sv: En kalkunhistorie :)
Indlæg af: Lene Lestat efter 16 November , 2012, 17:46
Kalkunkyllinger er helt utroligt sarte som små og skal også have varme i noget længere tid end hønsekyllinger.

Som voksne er de dog helt utroligt robuste.

Så jeg tror helt sikkert at det er stor fordel at de går med en skruk.

På den anden side siges det også at høns kan være raske smittebærer af sygdommen blackhead, som er en sygdom kalkuner er meget følsomme overfor. Og derfor er det ikke smart at have høns og kalkuner gående sammen. ???

Titel: Sv: En kalkunhistorie :)
Indlæg af: Metmus efter 16 November , 2012, 23:35
Lene, det er jo lige netop derfor, jeg har lavet dette forsøg.. Dem med hønseskruk, som har gået udenfor i kulde og regn i nogle trælse, kølige måneder fejler intet.. De to i værstedet, et sted med varmelampe og beskyttet for træk, klarede den ikke.. Det er da noget at tænke over, er det ikke???

Kalkunlorte er åbenbart noget mindre end mine wyandotters klatter..måske er der flere af dem, det skal jeg ikke kunne sige...men de er meget grønne, da kalkunerne simpelthen eeelsker at klippe græsset :)
Titel: Sv: En kalkunhistorie :)
Indlæg af: dots efter 16 November , 2012, 23:52
Jeg er ikke videre erfaren i høns og da slet ikke kalkuner, men min seneste oplevelse med en skrukhøne overgår langt det første hold varmelampe-kyllinger jeg fik her i foråret.

Skrukhønen (med stor tak til Rebecca! ) passer og plejer og vejleder sine små, så de nu som 7ugers er langt "bedre fremme i træskoene", end varmelampe-holdet var i samme alder.
Titel: Sv: En kalkunhistorie :)
Indlæg af: Tommy Andersen efter 19 November , 2012, 17:01
Kalkun kyllinger skal have nogle til at vise sig maden, hvis man skal have dem under varmelampe skal man sørge for at have ruget lidt kyllinger som der kan gå under samme lampe, bedst er hvis hønsekyllinger en en uge gamle, så ved de hvor med og vand er, så vil kalkun kyllinger gerne hvad noget foder med meget protein i eller man kan give melorme eller andet levende foder emner.
Alm. kyllinger foder duer ikke alene, der skal noget mere krudt til, det har kyllinger fået hos hønen og så i drivhuset, der er myre og andet kryb som høne helt sikkert fundet til dem.

Tommy     
Titel: Sv: En kalkunhistorie :)
Indlæg af: Metmus efter 25 November , 2012, 18:31
Kalkun kyllinger skal have nogle til at vise sig maden, hvis man skal have dem under varmelampe skal man sørge for at have ruget lidt kyllinger som der kan gå under samme lampe, bedst er hvis hønsekyllinger en en uge gamle, så ved de hvor med og vand er, så vil kalkun kyllinger gerne hvad noget foder med meget protein i eller man kan give melorme eller andet levende foder emner.
Alm. kyllinger foder duer ikke alene, der skal noget mere krudt til, det har kyllinger fået hos hønen og så i drivhuset, der er myre og andet kryb som høne helt sikkert fundet til dem.

Tommy     

De to små kalkunkyllinger i værkstedet fik både afklippet græs samt et hav af kryb, som jeg fandt til dem i haven næææsten hver dag plus melorme, så proteiner har de heller ikke manglet :)