Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Lis V efter 15 November , 2012, 16:01
-
Min lille australorps har i nogen tid vist nok pillet sig selv, men de sidste to nætter er det også gået ud over de andre to. Jeg kan ikke være sikker på hvem der gør hvad, men kun konstatere at der hver morgen ligger et bjerg af fjer under de tre. På bare to døgn er den ene af de andre blevet helt skallet på den ene side og i rumpen, den anden plukket jævnt og ser noget skravlet ud. Hvad gør jeg her og nu?
-
Du skynder dig på apoteket og køber noget hjortetaksolie, som du smører på ofrene. Husk at bruge handsker da det lugter fælt!
-
Tak Helle.
Jeg er kørt!
Lis
-
Så kan du efterfølgende tjekke op på bla. Utøj, foderstand, nok protein i fodret osv. Og du kan også prøve at isolere synderen
-
Her ligger der også bjerge af fjer i huset om morgenen - men det er ikke pga en fjerpiller eller to.....hønsene fælder. Er du sikker på, at det ikke er det, som sker hos dig også?
-
Det er sjældent der er en fjerpiller i flokken,hvis alle er pillede.Det plejer at være den høne der ikke er pillet,der er synderen............og det er jo fældetid lige nu.
-
Alle har fældet tidligere og det er sket over to døgn. Startede med stumpen og på to nætter er de andre blevet pletvis skaldede. Jeg tænkte faktisk at det var lidt af kedsomhed. Vores have har været gravet op og lige siden har hønsene ikke været aktive, lagt æg eller andet. De bevæger sig kun på et lille område foran hoveddøren, og ikke på de 1000 kvm de har til rådighed.... Kan det virkelig være fældning igen?
-
Skal jeg ikke smøre dem, det sker der vel ikke noget ved at gøre alligevel eller?
-
@Lis- når det er mørkt om natten, så sover hønsene - de kan slet ikke se til at plukke hinanden. Det lyder lidt besynderligt, hvis de allerede har været i fæld èn gang, men hvis hele stripperiet er sket over et par dage, så tror jeg alligevel på fældning. Det lyder ganske usandsynligt, at alle skulle begynde at plukke hinanden på én gang og så på to dage pille hinanden halvskaldede...det kan slet ikke lade sig gøre - de arme kræ skal jo også sove ;)
Jeg ville gemme den ellers effektive hjortetaksolie
-
Okay. Jeg ser det an. Hvad med de stakkels nøgne putter? Er det ikke en upraktisk tid at fælde på? De smed fjer i september og holdt op med at lægge æg så jeg troede det var et overstået kapitel.
Tusind tak for råd Helle og Leif
-
Og Helle:)
-
Mine høns har fældet og er igen pæne i fjerdragten. Har oplevet, da jeg startede med hybrider, at de var lidt hårde ved hinanden mht fjerpilnimg også på pinden. De gik jo på pind inden det blev mørkt. Så hvis du mener at dine høns har fældet, må du jo finde frem til årsagen ;) sæt evt. et billede ind! Håber det lykkes for dig
-
Okay. Jeg ser det an. Hvad med de stakkels nøgne putter? Er det ikke en upraktisk tid at fælde på?
He, he...jeg tror ikke, at det er så slemt lige nu mht kulden. Min tåbelige faverolles valgte at fælde i 10-15 graders frost i februar - hun smed stort set hele frakken over nogle få dage. Pga den massive kulde fik hun strikket sweater på MEN da sweateren så kom af igen, var de mange nye fjer i de spændende fjerhylstre mere, end min førehøne kunne står for, så for at forhindre, at hun pillede den stakkels faverolle skaldet igen, så kom hjortetaksolien i brug...med omgående effektiv virkning /o
-
:-)
De fjollede høns.... Ja, så venter jeg med stinkemiddel.
-
Jeg vil nu også gætte på engang kraftig fældning, for når høns plukker hinanden, så æder de også fjerene.
-
Tak for hurtige svar. Jeg læner mig op af jeres erfaring og ekspertise og tager det roligt.
Tak Lene:-)
-
De smed fjer i september og holdt op med at lægge æg så jeg troede det var et overstået kapitel.
Hvis de var i fældning i september burde de ikke være i fældning igen i november.
-
Næh, det mente jeg jo heller ikke.... Men min erfaring er jo ikke så stor endnu. Jeg ser hvordan det udvikler sig.... Men det er dælme lidt træls med de manglende æg. Det har været et år med forhindringer. Så næste år bliver et fantastisk år og så har jeg endnu mere erfaring:-)
-
Tak For bidraget Erik
-
Mængden af æg afhænger i høj grad også af foderet. Protein.
Og mængden af lys, lig antal timer, hvor hønsene kan indtage næring/protein.
-
Sidste år sprøjtede de æg ud uanset vejr, lys eller andet. Så derfor undrer det mig at 3 høner har givet så få æg. De får samme foder, æglægningspiller fra Møllerens og lidt hvede. Så bliver de dagligt forkælet med salat, gulerødder, majs og andre lækkerier. ( læs luksus)
Æglægningen stoppede dagen efter at haven blev endevendt pga kloakering.
Fældningen startede så to uger efter
-
Det kunne jo være at de ikke alle var i fældning i september.
-
Ja det har jeg også tænkt på. De er jo fra sidste år og derfor er det mit første hele år med høns og de første erfaringer med fældning. Heldigvis er det ikke kedeligt at have høns og jeg lærer nyt hele tiden. Jeg tager det helt roligt efter alle jeres input. :-) Og hvor er det dejligt at have så mange eksperter ved hånden.