Det er der faktisk.
I bladet "Landhanen," Februar 2006, stod der følgende artikel:
Fra gamle dage
Hygiejniske Meddelelser.
Om frost i racehaners Kam.
("Hønsegaarden" 1881)
Denne lille sjove oplysning fandt jeg i et gammelt tidsskrift fra 1950. Jeg syntes der er sjov både på skrivemåde og med tanken om hvis vi i dag skulle give haner hætte på, så kunne vi få nok at lave. Selv i 1950 måtte det være en sjov historie, når man tænker sig at den første gang er skrevet i 1881
En Hane med Frost vansiret Kam syntes altid at have mistet al sin Selvfølelse - hele dens Stolthed er borte. Det gælder derfor om to Ting: hvorledes skal man i streng Kulde beskytte Dyrene mod Frost, og hvorledes skal man behandle de af Frost angrebne dele?
I det øjemed giver man Hanerne Flonelshætter paa, der er saaledes indrettede, at hele Hovedet ikke alene med Kammen, men ogsaa med Lapperne indesluttes deraf. Øjnene og Næbbet maa selvfølgelig være fri, saa at dyret bekvemt kan tage FØde til sig.
Man befæster bedst saadanne Hætter ved ligefrem at indsy Hovedet i dem saa at det bliver umuligt for Dyrene at faa dem af.
I det andet Øjemed anvendes følgende Middel, som forrige Vinter helt eller til Dels har reddet forskellige Kamme og Lapper, som havde lidt Frost.
Ser man at denne eller hin Del har et hvidlig skjær - altsaa er angrebet af Frost - saa dypper man den i Vand, der er opvarmet til 45 Grader Réaumur og tager den hurtgigt op igjen.
Dette gentages 15-20 Gange, og de angrebne Dele aftørres derpaa gadt.
Derpaa gnides de kun en Gang med Helvedesstens-Opløsning eller flere Dage i Træk, og da tre Gange daglig, med en Karbolsyre-Opløsning. Til Helvedesstens-Opløsning bruges 1 Del Helvedessten og 10 Dele destilleret Vand. Til Karbolsyre-Opløsning bruges 2 Dele Karbolsyre, 10 Del Glycerin og 40 Dele Vand.
Behandlede paa denne maade ville de syge Dele hurtigt helbredes og substanstabet blive langt mindre, saa at en tak der f.Eks. under andre Omstændigheder vilde være gaaet halvt tabt, nu kun mister Spidsen og som oftest ikke en Gang den.