Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: nimrod efter 09 November , 2012, 20:07
-
Er den lykkelige ejer af lidt blandede ænder; Indiske løbeænder, rouen og moskus.
Vi er rigtigt glade for den kærlige behandling vores ænder udøver på dræbersnegle bestanden ;-) og dermed ved vi jo godt at de er kødædere ...
men derfor fik jeg da alligevel godt nok en let kvalme da jeg identificerede det 4 af ællinger stod og spiste i går ... en rotte - eller dvs. det der nu var en udhulet rotte, idrr, adrr, bvadr :o
Rotten blev fluks konfiskeret og kommunens rottefænger adviseret, men nu tænker jeg lige mit, for vi måtte nemlig for et par dage siden hugge hovedet af en af andrikkerne der havde fået hvad der lignede et bid lige i halsen og ind i kroen og som var frygteligt betændt så al skindet af halsen faldt af da jeg forsøgte at redde/behandle den. Kan det være rotten der har bidt andrikken i halsen (stor rouen) og måske andrikken dræbte rotten og de efterfølgende har ædt den ???
Er der nogen der har oplevet noget lignende? det kan jo også være et sammentræf og måske er det bare katten der har dræbt rotten og andrikken er blevet såret i anden anledning :blank:
Og hvad gør i andre for at holde rotterne fra livet?
Mine ænder går i en kæmpe indhegning på ca.1000m2 lavet af alm. havehegn som vi flytter lidt rundt på marken efter behov og sneglebestand. De har to huse hvor det ene indeholder en stor foderskål, der er åbent ind i husene men de sover alle udenfor undtagen vores gamle moskusandrik - men det betyder jo også at rotter altid kan komme ind til foderet, jeg fodrer dog kun én gang dagligt og kun i en mængde der spises helt op, så det er ikke sådan at det vælter rundt med madrester, men altså tilgængeligt på visse tidspunkter af døgnet er det jo.
ideer til rottesikre foderstationer eller har i rottegift i kasser hele tiden eller hvad gør man? (Vil i hvert fald gerne sikre at min juleand ikke er opfedet på rotter ... :-[)
-
Jeg kan ikke svare på hvordan din and er kommet galt afsted. Om en rotte og en and kan komme op at slås - tja. Jo det kan de vel i princippet godt, men normalt vil rotterne blot liste ind og forsyne sig af maden og undgå konfrontation (med et væsentligt større dyr).
Jeg har 'rottekasser' med gift placeret på strategiske steder. Og de bliver aldrig rørt. >:(
Jeg bruger i tillæg trådfælder, der hvor jeg forventer eventuelle angreb af rotter. Og hvis der kommer rotter tilløbende synes det at være effektivt. Jeg har ikke fanget nogen endnu i år, men sidste år fangede jeg 13 rotter i sådanne fælder. Ved brug af trådfælder skal man have mulighed for at aflive de fangne rotter. Jeg afliver dem med et luftgevær.
-
Erik, hvad med det der gift? jeg tænker hvad så hvis der ligger sådan en gift-død rotte i indhegningen, nu har jeg jo lige set hvad de gør med afdøde rotter ...
God idé med trådfælde til at tage tilløbene rotter, tror jeg vil sætte en op (har selv druknet dem i fælden ved en tidligere fangst)
-
Rotter kan være meget aggressive. En rotte, der føler sig trængt op i en krog, vil gå til angreb. Så din stakkels andrik kan sagtens være blevet bidt af en rotte.
Min nabo fangede denne rotte i en trådfælde, men kunne ikke selv aflive den. En anden nabo skød den lidt senere med en sømpistol. Som det ses på videoen, kunne både Keld og katten Leo være glade for, at rotten sad bag tremmer - den var klar til at kæmpe. Leo måtte i øvrigt til dyrlægen sidste år: han er en formidabel rottefænger, men en af dem havde bidt halvdelen af hans næse næsten helt af.
http://youtu.be/qyK6bCroATY (http://youtu.be/qyK6bCroATY)
-
Rotter bliver ganske aggresive som flere siger. Synes faktisk den i fælden er relativ harmløs i forhold til nogen af dem jeg har mødt. Hverken katte eller vores schæferhund ville i nærheden af fælden.
Et forslag til lidt økologisk rottebekæmpelse. Køb et af de automatiske vildtkameraer og overvåg foderet. Rotter kommer på ca. Samme tid hver dag. Køb et 4,5 mm pcp luftgevær f.eks. af mørket Fx, dem må alle stadig eje og bruge, og træn lidt med det. De er uhyggeligt præcise og tager sagtens livet af en rotte på 50-75m. Det bliver de ikke sky og resistente overfor ligesom gift og fælder.
-
Erik, hvad med det der gift?
Jeg har 'rottekasser' med gift placeret på strategiske steder. Og de bliver aldrig rørt. >:(
Jeg tror ovennævnte giver svaret i sig selv. ;)
-
Jo, jo, men det sker jo nok en dag at en sulten rotte kommer forbi dem først og ikke fælden og jeg ved ikke rigtigt noget om det der gift der bruges andet end det er antikoagolerende (stavning?) - spørger rottefængeren når han kommer på onsdag, han må da vide en masse om emnet, også i forhold til at vi har planlagt at spise føromtalte rottegumlende ænder :P
Er for øvrigt blevet endnu en rotte fattigere, missetatten havde taget en stur rotte og en stur mulevarp, så den var ikke til at skyde igennem. Vi har en lille bitte kridhvid kat, der går under kælenavnet piverenseren - men hvad den mangler i størrelse, det har den i dræber instinkter :)
Havde ikke lige tænkt på skydning, god ide og har faktisk et dejligt luftgevær der snildt kan klare en rotte og er også ferm til at bruge det, men er ikke så vild med at ligge og skyde ind i andeindhegningen. Går ud fra at rotten kommer mens der er mad og det gør ænderne jo også, de vralter glad rappende rundt i samlet flok når det er spisetid og derefter er det tid til at drikke, bade, soignere og senere sove - alt sammen lige på det lille areal hvor deres huse, mad, vand og ikke mindst rotter er ;-)
-
Du skal lige være opmærksom på, at ved brug af rottegift, må rotterne ikke efterfølgende have adgang til foder tilsat k-vitaminer, da det neutraliserer den antikoagulerende virkning i rottegiften.
Hvis katten æder af de rotter den nedlægger er det endnu en grund til at finde et alternativ til gift mod rotter (og da ligeledes hvis ænderne æder døde rotter).
-
Rottemanden har været der i dag, desværre var jeg ikke hjemme men i stedet svigermor.
Nu har han søreme lagt gift ud midt i andegården, godt nok i et hul under nogle sten, men alligevel.
En gang google på 0,01% bromadiolon gør jo ikke ens glæde større, der står at det er blevet forbudt fra 31. januar 2011 i hele EU.
Yderligere har han skrevet på en seddel at foder bør fjernes - jo,jo, jamen så sulter vi da bare de ænder ihjel der ikke dør af giften ...
Skal godt nok lige have ringet ind til ham i morgen for at høre om han virkelig mener at det er optimalt :-\
-
Det er da en fin løsning for er der ingen ænder forsvinder rotterne jo også /d
Sikke dog et (undskyld) fjols >:(
-
Har nu snakket med rottemanden per telefon i dag og er blevet lidt roligere.
En voksen and skal spise 3-4 rotter (der er døde af rottegift) for selv at risikere at dø.
Giften forsvinder forholdsvis hurtigt ud af kroppen på dyr der får ikke dødelig dosis, giften er af samme type som man giver som blodfortyndende middel og som også findes i alm. hovedpinepiller - med andre ord, han konkluderede at det ikke er problematisk/farligt at spise en juleand der har fået sig en bid giftdød rotte ... ;-) og som erik jo også er inde på så er der en hvis mængde K-vitamin i deres fuldfoder, der virker som modgift.
Han rådede os også til (som jeg også har set mange foreslå i andre tråde herinde) at sætte huset på pæle i ½ meters højde ideelt set. Lige nu står det på et fundament af funda blokke og helt seriøst det ser ud som om der graves ud til en 4 etagers p-kælder derunder lige nu - hvor mange rotter kan der da lige være flyttet ind i løbet af få dage tænker jeg bare (den dag jeg tog dem i at æde rotten var der nemlig endnu ingen spor efter grave aktivitet - det første tegn var der morgenen efter og det er nu præcis en uge siden, på den uge er der kommet gange overalt og kæmpe dynger af jord etc. Her er vist nærmere kommet en strejfende storfamilie forbi og slået sig ned, end en enlig strejfer).
Foder er utilgængeligt for rotter og ænder om natten fra nu af og jeg overvejer mens det her står på kun at fodre med korn for at undgå for let adgang til K-vitamin.
-
Hmmm, rottemanden havde vist ikke helt ret da han sagde at K vitamin i foderet virker som modgift mod rottegifte.
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Rottebekaempelse/resistens_hos_rotter/hvad_er_resistens/genetisk_resisten/biokemisk_resistens/betydning_af_vitamin_k/
Og da vi ikke har noget landbrug er der i hvert fald ikke noget majsensilage hos os eller i nærheden :-)
-
Tak for den lille update.
Jeg havde min info fra min tidligere nabolandmand, og tog den derfor for pålydende. Jeg formode at han som storbonde havde styr på den slags. Men måske han også er blevet misinformeret af en rottemand. ;)
Det var svinefoderet han anbefalede at holde rottesikret.
-
Erik man har sikkert ikke vidst bedre indtil det blev undersøgt (og min svigerfar der er gammel landmand har i øvrigt også lige fortalt mig det med foderet ;-) ), men altså til dem der ikke lige orker at pløje sig gennem naturstyrelsens redegørelser om rotter og resistens så er konklusionen følgende;
K3 vitamin (som er den type der tilsættes foder) virker ikke mod rottegift, derimod virker f.eks. majsensilage og andet K1 vitamin holdigt grønfoder som modgift - men det kan alligevel være nyttigt at fjerne foder idet rotterne foretrækker at spise det de plejer og derfor vil undgå giften til fordel for foderet.
Mht. at spise dyr der har ædt rotter er nedbrydningstiden af giften jo interessant, her er en tabel med de nuværende gifte i DK;
Tabellen viser de biologiske halveringstider i rotteleveren for de seks godkendte aktivstoffer
halveringstider i leveren (dage)
Coumatetralyl 55
Bromadiolon 170
Difenacoum 120
Brodifacoum 130
Flocoumafen 220
Difethialon 110
Den gift jeg har fået udlagt har altså en halveringstid på 170 dage,
I naturen er giftenes halveringstid flere år ....
Konklusion - husk at spise masser af grønt til dine rottebefængte juleænder :o ::) :P
!mc
-
Rotter har det lige som alle andre vilde dyr - de vil gerne være steder der er:
- Fred
- Mad
- Dækning for rovdyr
Bliver disse 3 ovennævnte behov opfyldt så kommer der rotter på et eller andet tidspunkt, så hvis du vil igang med en mere langsigtet problemløsning på dit rotteproblem, skal du kikke på disse tre faktorer. Det at ligge gift ud behandler symptomet og slår antallet af rotter ned - men de vil med sikkerhed komme igen hvis du ikke gør noget ved miljøet!
-
Tak Niels, det er jeg opmærksom på - desværre er det jo det samme som vores fjerkræ ønsker sig :-)
Men rottemanden mente at hvis vi hæver andehuset op (det er sådan et mejlskov hønsehus med høj rejsning) så ville det ikke længere være attraktivt at slå sig ned lige der, men vi har også fået at vide at vand er en meget vigtig faktor for rotter - de vil ikke bo et sted hvis der ikke er adgang til vand, desuden har rotter en stor aktionsradius/territorium og vi har både en stor drænledning (kommunens) som der er hul i i vores skel, samt naboen har sø (og ofte rotter) selvom de ikke har andre husdyr end en hund - og igen vi bor på landet, på en nedlagt nøddeplantage, der er mange, mange, mange mus og rigtigt gode vilkår for rotter også, men vi opdager jo naturligvis ikke lige at der bor nogen oppe i enden af hestefolden etc., men ligeså snart vi opdager noget melder vi det naturligvis, ligesom rottemanden kommer forbi flere gange årligt.
Men vi havde altså også rotter engang imellem da vi ikke havde fjerkræ og andehuse :-)
-
Rotter har det lige som alle andre vilde dyr - de vil gerne være steder der er:
- Fred
- Mad
- Dækning for rovdyr
Bliver disse 3 ovennævnte behov opfyldt så kommer der rotter på et eller andet tidspunkt,
Ovennævnte er ikke forkert, men helt klart heller ikke fyldestgørende.
På denne tid af året strejfer rotterne, for at finde nye tilholdssteder. Er blot punkt 2 ovenfor i orden vil rotter slå sig ned. Selvfølgelig vil de foretrække et 3-stjernet opholdssted, men i mangel af bedre accepterer de et 1-stjernet.
Jeg bemærkede i morges, for første gang siden sidste efterår, tegn på rotteaktivitet i andedammen. To nygravede rottehuller ikke langt fra hvor der fodres. Så 2 trådfælder er straks sat op.
-
Jeg bemærkede i morges, for første gang siden sidste efterår, tegn på rotteaktivitet i andedammen. To nygravede rottehuller ikke langt fra hvor der fodres. Så 2 trådfælder er straks sat op.
Lige for at følge op.
Søndag morgen var den ene fælde tømt for lokkemad, men ikke udløst. Det er normalt tegn på at der også er mus på spil. De er for lette til at udløse fælden. Jeg puttede lidt flere majskorn i fælden og holdt øje med den i løbet af søndagen, og ganske rigtigt havde en lille mus fundet ud af at der var servering. Den hoppede behændigt ned i rottehullet ved siden af fælden da jeg nærmede mig.
Hullet blev lukket og lidt mere majs lagt i fælden. Til morgen sad en stor ungrotte fanget i fælden. Den er ikke mere. <:
Nu må vi se om den var alene, eller om den havde familien med.
-
Sjovt... Har altid hørt at hvis man har rotter, så fortrækker musene... :o Det må din mus ikke have vidst... ;)
-
Det har jeg også hørt, men det er vist blot en skrøne.
Jeg var dog overrasket over at den tog flugten ned i rottehullet/gangen - men måske det var en panikhandling.