Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Brianito efter 29 Oktober , 2012, 22:56

Titel: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: Brianito efter 29 Oktober , 2012, 22:56
Lørdag eftermiddag var vi en tur i skoven med ungerne.

Da vi kom hjem fik vi noget af et chok. Inde i vores hønsehus, stod en stor hund og kiggede ud på os gennem vinduet!
Det viste sig at den var på besøg hos genboen, hvor den var stukket af, løbet gennem naboens have (der ligger lidt højere end vores), og var sprunget ned på og igennem plastictaget på vores hønsegård, hvorefter den på utrolig vis var fortsat ind gennem den lille lem til hønsehuset (15x15 cm). Den stod som sagt bare og peb lidt fordi den ikke kunne komme ud igen, så jeg fik fat i genboens gæst, der kom og hentede hunden. Han har undskyldt og lovet at erstatte hønsene, men hvor er der da bare tomt i hønsegården nu :-(. Vi havde 13 flotte dværghøns, hvoraf kun een overlevede.  :'( En sød lille Sebright høne, der var gået i chok og havde lagt sig op ad en af sine døde artsfæller og derved mirakuløst overlevet den massakre der må have udspillet sig i hønsehuset i løbet af den times tid vi var i skoven.

Sebright hønen er nu kommet ned i min fars voliere, hvor den sover side om side med et par nymfeparakitter og forhåbentlig undgår at blive alt for ensom.

Vores små piger på henholdsvis halvandet og tre år, så heldigvis ikke hunden eller de døde høns, så de tror hønsene er fløjet på ferie i de varme lande.

Er der nogle der ved om der er en Sebright avler i Sønderjylland, så vores lille overlevende høne kan få et par artsfæller at putte sig med igennem vinteren?

Alternativt må vi jo ud at køre lidt rundt i kongeriget efter de rigtige høns til vores hønsegård når taget er blevet repareret og forstærket.

...høns kan vi ihvertfald ikke undvære.
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: Alfred Kirk efter 29 Oktober , 2012, 23:07
Ja, Klaus Køhlert, Sønderbyvej 27, 6731 Tjæreborg, 75 17 59 61 opdrætter både guld og sølvsortsømmet Sebright.
Han har måske nogle i overskud?
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: pilegaarden efter 29 Oktober , 2012, 23:09
ÅÅÅh. Det må have været en grim oplevelse.  *t

Men i det mindste var det en tam hund og ejeren af hunden vedkender sig ansvaret. Ringe trøst, det ved jeg.

Jeg håber i finder noget fornyelse snart.
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: SigneJohanneBonde efter 29 Oktober , 2012, 23:24
Hej Brian. Sikke dog en skrækkelig oplevelse!!!!
Hvor er det synd for jer og de stakkels høns. Håber den lille dame klarer sig og hurtigt kommer sig over det, hun har overværet. Mange venlige tanker herfra:-)
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: Lis V efter 29 Oktober , 2012, 23:35
 <W.... Det er lige sådan noget jeg frygter at opleve. Stakkels jer og stakkels lille efterladte *t
Jeg håber i finder nogle nye dejlige høns hurtigt.
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: ina..... efter 30 Oktober , 2012, 00:37
Sikke noget...
Jeg har tre seabright høner guldsort sømmet uden hane, en med hvid ring og to med sort, de må gerne flytte til Sønder jylland hvis de kan finde transport.
Her går de under lidt for små forhold, og det er jeg ked af at byde dem en vinter lang, så hvis du vil, kan du hente dem.
Så bliver den stakkels forladte jo ikke helt alene.


Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: kristiank efter 30 Oktober , 2012, 07:13
husk at tage dig godt betalt og få alt med manglende æg, kørsel, + dyr af min samme kvalitet og ikk mindst nyt tag til hønsene skift evt det hele for at undgå farveforskel, den stakkels hundeejer kan vist godt ringe til sin forsikring, da du nemt kommer op på 4-8000kr
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: lisbethpilkjær efter 30 Oktober , 2012, 08:10
Godt jeg ikke er nabo til dig Kristian. Jeg tror simpelthen jeg ville skide i bukserne af bar af skræk for at mine hunde skulle lave et nummer inde hos dig. Det er er i mine øjne noget af en regning du vil præsentere naboen for.
Et hændeligt uheld, som nabo har undskyldt og vil erstatte, så er der da ingen grund til at sætte ekstra på som at HELE taget på gården skal skiftes. Ikke hvis man vil bevare et evt. godt naboskab ihvertfald.
Godt nok var der dødelig udgang på hundens besøg, men det er trods alt høns vi snakker om og ikke flere hundrede høns...
Bare lige min mening, tak !!!
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: kristiank efter 30 Oktober , 2012, 08:25
man kan jo oss krube langs panelerne og undskylde at man har høns, og tilader sig at ha dem, uden et panserhegn, for at friste svage hunde.

der er jo en grund til at hunde skal forsikres, og du kan jo hurtigt tælle til 12 døde dyr af ca 200, + kørsel ca 2,5 pr km, på påregnes for at genskabe flokken der skal hentes 3-5 steder. taget er nok en lille del og hvorfro skal skadeslidte ikke ha et ensfarvet tag som før
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: lisbethpilkjær efter 30 Oktober , 2012, 08:37
Synes stadig det er højt sat, også hvis du regner med 200 per høne. Det var dværghøns som vores stakkels hønseholder havde. På Fyn her koster dværghøns normalt ikke mere end 75,- til max. 150,- og ingen har sagt noget om at de nye høns i gården skal hentes 3-5 forskellige steder. Så vidt jeg kan regne ud ud fra hønseejerens underskrift var det ikke udstillingsdyr af prima klasse de havde gående (dog ikke at det var ringe høns du havde Brian).
Misforstå mig ikke, selvfølgelig skal Brian have erstatning for tabte fjerkræ og besværet med at skaffe nyt fjerkræ, men det skal også være realistisk.
Som eksempel kan nævnes, at der her i Svendborg var en hund der gik i blodrus og slog i alt 41 høns ihjel og 1 kanin. Ejeren af hunden fik en regning på 10.000,- til erstatning til hønseejeren. Men det var altså for 41 høns, dog ikke racehøns, men det er dog et noget større antal dræbte dyr der var tale om.

Vil ikke diskutere, synes bare det er højt sat det du nævner Kristian.

Håber du finder nogle gode høns i gården igen, som i alle bliver glade for og godt børnene ikke nåede at se hverken hund eller høns..
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: Miss Christina efter 30 Oktober , 2012, 08:38
man kan jo oss krube langs panelerne og undskylde at man har høns, og tilader sig at ha dem, uden et panserhegn, for at friste svage hunde.

der er jo en grund til at hunde skal forsikres, og du kan jo hurtigt tælle til 12 døde dyr af ca 200, + kørsel ca 2,5 pr km, på påregnes for at genskabe flokken der skal hentes 3-5 steder. taget er nok en lille del og hvorfro skal skadeslidte ikke ha et ensfarvet tag som før

 /o  netop derfor man SKAL forsikre sine Hunde

lisbethpilkjær

og var det mine egne Hunde der havde slået Dyr ihjel så var de selv landet Hos Doktor Dyr og fået en meget farverig sprøjte
vil da ikke eje en Hund der går i blod rus
hvad er det næste den tager... og ikke mindst hvornår går den i blodrus igen
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: lisbethpilkjær efter 30 Oktober , 2012, 08:41
Selvfølgelig skal man forsikre sine dyr (jeg har selv 4 hunde) det behøver jeg ikke belæres om Christina.
Gav bare udtryk for at der var ingen grund til at sætte prisen urimelig højt...
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: Miss Christina efter 30 Oktober , 2012, 08:54
Hunde ejeren skal da bare betale hvad det koster
ikke til et stort "slot"
men han skal da betale for Alt hvad der skal erstattes

jeg ville da aldrig "belønne" hundens Ejer for hvad Hunden har lavet ved at bede ejeren om ikke at erstatte hvad det påligger ham
ja det er nok ikke med vilje for så havde ejeren da forhåbentligt IKKE ladet sin Hund gå frit

så det vil sige hvis
Uheldet skulle være ude og en bil skred på den glatte vej så skal personen "kun" betale for nyr tøj + et stk kløpind..
nej det kan ikke rigtigt sammenlignes men sådan er det
man må betale for hvad der bliver skadet..
i bilens tilfælde sikkert også en tabt løn til den nedkørte
men skal man så tage det på den grove måde og håbe på det kun er en på Bistands/pension frem for en der tjener 800000 + årligt

nej vel
erstatning skal betales uanset om det er et uheld eller dum ejer
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: Wanda efter 30 Oktober , 2012, 09:00
selvfølgelig skal alt hvad der er ødelagt og dræbt erstattes. Også hønsehuset. men km og tab af æg bliver nok ikke erstattet :)
hunden er jo forhåbentlig forsikret så med mindre der er en høj selvrisiko, så burde der ikke være de store udgifter for hundeejer.... men hønseejer skal da ikke have udgifter på at en anden mands hund blev fristet over evne :)
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: Brianito efter 30 Oktober , 2012, 09:01
Hej igen.. Jeg har sikkert sendt en for lille regning (100 kr pr høne inkl. genanskaffelsesomkostninger) + det det koster at reparere taget. ..men ønskede ikke at ødelægge forholdet til genboen. Nu skal jeg bare have udtænkt en måde at forstærke taget, så hændelsen ikke gentager sig. Hønsegården er bortset fra taget godt sikret med voliere net på siderne og under hele gården, så når jeg får sikret tagkonstruktionen bedre, vil alle igen kunne sove trygt.

Sikke noget...
Jeg har tre seabright høner guldsort sømmet uden hane, en med hvid ring og to med sort, de må gerne flytte til Sønder jylland hvis de kan finde transport.
Her går de under lidt for små forhold, og det er jeg ked af at byde dem en vinter lang, så hvis du vil, kan du hente dem.
Så bliver den stakkels forladte jo ikke helt alene.


Er der nogen der skal fra Sydsjælland til Jylland i den kommende tid? ...det var et flot tilbud Ina kom med, og den lille høne ville da helt sikkert sætte pris på at få selskab af 3 artsfæller :-).
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: lisbethpilkjær efter 30 Oktober , 2012, 09:01
Jeg siger heller IKKE at der ikke skal betales erstatning, selvfølgelig skal der det.
Jeg siger IKKE at hundens ejer skal roses eller belønnes.

Jeg siger blot at beløbet skal være realistisk og ikke grisk bare fordi det er en forsikring der skal betale.

Dette er mine sidste ord i den her sag. Det er synd at spamme en ulykkelig tråd med den her diskussion.
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: lisbethpilkjær efter 30 Oktober , 2012, 09:04
Håber du finder nogle gode høns til den lille enlige pige du har tilbage......
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: lisbethpilkjær efter 30 Oktober , 2012, 09:13
Vil lige som en sidste ting sige, at vi i morgen skal til Tyskland, så hvis nogen bare skal til Fyn, så kan vi tage dem med resten af vejen ned til Åbenrå..
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: Wanda efter 30 Oktober , 2012, 09:49
alternativt så har jeg en lille dværgwyandotte hane fra i år som du må få.... :) bor ved Rødding/Vejen
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: Marita efter 30 Oktober , 2012, 10:25
Sikke en ulykkelig hændelse. Jeg håber, den lille høne kommer sig over forskrækkelsen. Og hvor var det godt, jeres børn ikke fik set hverken hund eller høns.

Hvis du får brug for en lille hane til din enlige høne og måske Inas tre høner, har jeg fem små guld sortsømmet Sebright-haner gående. Du må gerne få den ene af dem. Den er fra tidligt forår i år. Men jeg bor også på Sydsjælland og kommer ikke til Jylland foreløbig.

Held og lykke med det hele. Godt din genbos gæst var sig sit ansvar bevidst.
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: ina..... efter 30 Oktober , 2012, 16:56
Se nu ligner det jo noget, og hvis Maritas hane kan møde mine 3 høner, så kan de om ikke før, komme til sønderborg d 5 december med Elise.

jeg opretter lige en tråd i transport, så de måske kan komme afsted lidt før.

Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: Bolding efter 30 Oktober , 2012, 17:55
Hvor er det en hæslig oplevelse men det er i sådanne situationer at jeg er vildt imponeret over den empati og hjælpsomhed man finder på dette forum. Det er altså ret unikt   /o
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: ina..... efter 30 Oktober , 2012, 18:06
Jeg siger heller IKKE at der ikke skal betales erstatning, selvfølgelig skal der det.
Jeg siger IKKE at hundens ejer skal roses eller belønnes.

Jeg siger blot at beløbet skal være realistisk og ikke grisk bare fordi det er en forsikring der skal betale.

Dette er mine sidste ord i den her sag. Det er synd at spamme en ulykkelig tråd med den her diskussion.

Jamen det er jo meget nemt, for så vidt jeg er orienteret, takserer forsikringen en høne til 250 kroner, og det er så det man får pr. hovede uanset hvad man synes om prisen. hvad et tag koster er sikkert også pris sat på forhånd, så det er nok ikke noget man behøver bryde sin hjerne med
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: Hundstrup efter 30 Oktober , 2012, 19:06
Brianito: flot svar du gav - alt inden for rimelighedens grænser - at presse citronen gør jo kun forsikringerne dyrere, så hvem snyder vi? os selv. Det er ikke forsikringsselskaberne som betaler i den sidste ende.  Godt at du vælger at bevare det gode naboskab, han er jo ikke ansvarlig for sin gæsts hund.
Ina, så dejligt at du tilbyder en konstruktiv hjælp - det varmer mit "hønsehjerte" /o
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: vbruun efter 30 Oktober , 2012, 19:14
Er ked af at læse hvad der er sket ,men hvor er det dejligt at søde mennesker springer til for at hjælpe herinde.Håber snart I har en lille hønseflok igen :)
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: Brianito efter 30 Oktober , 2012, 19:44
Ja.. jeg sidder næsten og får tårer i øjnene over al den empati og vilje til at hjælpe man finder herinde. Det kunne være super hvis det lykkes at få de tre høner og hanen til Sønderjylland ved fælles forumhjælp :-).

Da vi kom hjem fra børnehaven i dag, kom "Zebra" humpende os i møde. "Zebra" (en flot tværstribet sort/hvid dværg wyandot hane, som børnene, da den tidligere på året flyttede ind i hønsegården, straks døbte "Zebra") nåede som den eneste at stikke af gennem hullet i taget da hunden gik amok. Vi havde så småt afskrevet at få den at se igen, men her 3 dage efter flugten, kom den hjem igen, åbenbart såret på mere end stoltheden, da den humpede gevaldigt og havde mistet alle sine flotte halefjer. Nu bliver den plejet og forkælet de næste par dage, og så håber jeg den kommer sig.
Titel: Sv: Massakre i hønsehuset :-(
Indlæg af: vbruun efter 30 Oktober , 2012, 19:48
Det forstår jeg godt :)

Og hanen klarer sig da helt sikkert nu han er nået så langt.Det har vi lov at  *k for