Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Finn Jensen efter 18 Oktober , 2012, 12:34
-
øh nåh...
I en artikel på videnskab.dk skrives at høner med stor kam lægger flest æg. Det skulle være fordi at tykke ben og stor kam følges ad og en høne kan lægge flere æg, jo tykkere ben..
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hons-med-stor-kam-laegger-flest-aeg
-
Gad vide, hvordan man definerer "Stor kam" f.eks. hos araucana og wyandotter?
-
tja, det er baseret på krydsninger mellem røde junglehøns og 2 gamle liner af hvide italienere (kan ikke helt gennemskue om der er tale om tidlige "hybrider").
-
Jeg tror at det kan betragtes som forstadier til hybrider. Det er rimelig lang tid siden landbruget fandt krydsnings effekten. Ved høns begyndte man ved at man havde forskellige linjer inden racen som til sidst blev parret for at lave brugshøns. Jeg fundet i litteraturen fra 1950ér man taler om "linjehybrider".
-
Letter racer lægger for det meste flest æg og lette racer har mange gange store hoveddele.
Men igen der findes jo flere 100 forskellige racer og inden for dem findes der helt sikkert stammer som er mere eller mindre gode æglæggere.
Men lever man i en verden med kun røde og hvide hybrid høns, som "rigtige" høns så.......
Den undersøgelse giver jeg ikke så meget for, beklager.
-
Jeg vil nu heller ikke stole fundstændig på denne artikkel. Der er for mange ting, som også afhænger af andre ting, de ikke medtager her. Nogle faktorer jeg synes er vigtige, som hakkeorden for eksempel, men nu har vi heller ikke hele undersøgelsen og derfor ved vi ikke hvad der er medtaget og hvad der ikke er. Dog synes jeg, der er lidt for mange men'er i dette.
-
Den undersøgelse giver jeg ikke så meget for, beklager.
Jeg er meget enig.
Faktisk synes jeg at den virker fejlagtig i sine konklusioner. Det de hæfter sig ved er, at evnen til at danne brusk (som bliver til knogler) skulle relatere direkte til evnen til at producere æg.
Hvorfor produceres så industrihøns (hybrider) som feks Isa Brown. Der er da ikke meget bruskdannelse i dem ift feks Brahma. Disse relativt spinkle hybrider, producerer væsentligt flere, og ofte større æg end feks Brahma.
Ommer.
-
Ja, det er jo lige det og slagte hybrider har ENORMT fede ben, men lægger bestemt hverken mange eller store æg. ??? Ligeledes har Indiske Kamphøns også nogle store ben, og de er vist heller ikke de bedste æglæggere. Men de har selvfølgelig også små hoveddele...
Men nogle hybrid æglæggere f.eks Lohmann, har store hoveddele, men det vil jeg hellere tillægge at der måske er mere Italiener blod i dem end i f.eks Isa Brown/Warren.
Men igen Italienere er selvfølgelig trods alt avlet til at lægge rigtig mange æg og blev brugt "i gamle dage" i industrien.
Det er ligeså godt som at brune høns lægger brune æg og hvide høns lægger hvide æg teorien.
-
Det er ligeså godt som at brune høns lægger brune æg og hvide høns lægger hvide æg teorien.
Så skal jeg ha fundet nogle guldfarvede høns ;D ;D
-
Hvis man nu lige læser den videnskablige artikel, som ligger bag den fortolkning, som ses på Videnskab.dk, så vil man se at deres overskrift i den grad er en fortolkning, som måske knap holder vand.
Det, den originale artikel angiver er, at der er fundet 2 meget tætsiddende gener, som har effekt på både kamstørrelse, produktivitet samt knoglens opbygning. Generne har positiv effekt på ægproduktionen, men giver samtidig større kamme og en ændret knoglestruktur hos individerne. Derfor er det også set, at når man har avlet efter højere ægproduktion, så har man samtidig også generelt fået større kamme og en knogle med mere af de væv, hvorfra kalcium nemt kan frigives. Disse gener er selvfølgelig ikke de eneste, der påvirker de nævnte egenskaber, hvilket artiklen heller ikke påstår. Artiklen forholder sig alene til effekten af de 2 nævnte gener, samt at de kan være en forklarende årsag til de ændringer man har set i dyrenes fænotyper gennem domesticering :)
Så Videnskab.dk artiklen giver jeg ikke meget for. Det kan vel nærmest beskrives som som videnskabens Se&Hør i dette tilfælde ;)
-
http://www.bt.dk/sex-og-parforhold/sexappeal-hos-hoens-betyder-stoerrelsen-noget
Ja det er noe til ettertanke her :)
-
Leser nå at Finn har snuppet denne før meg..... ;)
-
Flettet dem sammen. :D
-
Hvis man nu lige læser den videnskablige artikel, som ligger bag den fortolkning, som ses på Videnskab.dk, så vil man se at deres overskrift i den grad er en fortolkning, som måske knap holder vand.
Det, den originale artikel angiver er, at der er fundet 2 meget tætsiddende gener, som har effekt på både kamstørrelse, produktivitet samt knoglens opbygning. Generne har positiv effekt på ægproduktionen, men giver samtidig større kamme og en ændret knoglestruktur hos individerne. Derfor er det også set, at når man har avlet efter højere ægproduktion, så har man samtidig også generelt fået større kamme og en knogle med mere af de væv, hvorfra kalcium nemt kan frigives. Disse gener er selvfølgelig ikke de eneste, der påvirker de nævnte egenskaber, hvilket artiklen heller ikke påstår. Artiklen forholder sig alene til effekten af de 2 nævnte gener, samt at de kan være en forklarende årsag til de ændringer man har set i dyrenes fænotyper gennem domesticering :)
Tak Kevin.
Det var jo en anderledes forklaring end den der fremgik af linket til videnskab.dk.