Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Opskrifter => Emne startet af: Lone efter 17 Oktober , 2012, 07:27
-
Min køkkenhave bugner af rødbeder! I overmod og glæde over at have fundet en afgrøde, som ikke er modtagelig for skadedyr, såede jeg 2 lange, tætte rækker og har nu høstet 60-80 kg, aflange, runde, små og især store.
Nogen er blevet syltet, nogen bagt sammen med andre rodfrugter, og andre igen revet groft og lagt i et fad i ovnen ved et fad farsbrød eller en lakseside, gerne med lidt karry-blanding.
Men.. der er altså mange kilo endnu.. Bonusbarnebarnet synes, det er sejt, når man tisser rødt, men både han og vi andre ville gerne have en opskrift til noget nyt. Eller måske en variation i de syltede, som jo også kan bruges som tilbehør til meget.
Så derfor, altvidende forum, kom med jeres hemmelige yndlingsopskrift.. Den forbliver en hemmelighed mellem os og de godt 6000 andre medlemmer ;D
-
Lone prøv at kigge på den her side om der er noget der falder i jeres smag:
http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/katagorier-3.php?id=1006
-
Du skal bage kage Lone ;)
http://www.isabellas.dk/article/artikelisachokoladekagemedroedbede
den er super /o
-
Jeg laver rødbeder på to måder som tilbehør til næsten alt.
Skær ca. 2-3 rødbeder i meget tynde skiver, og drys med 1 tsk sukker, lidt salt og peber, saft af halv lime, og 1 tsk olivenolie.
Riv istedet rødbeder (lige som gulerødder) og samme marinade.
Dette spiser vi meget, jeg tilsætter forskellige krydderier efter smag.
MVH
Susanne
-
Jeg elsker at lave 2 forskellige tilbehørsting med rødbeder.
Den ene laver du i et fad med skivede rødbeder (1 cm) og blomkålsstykker (5x5 cm). Bland det du ville bruge til en flødekartoffelsovs, men tilsæt rigtig godt med peberrod. Hvis du vil spare på fløden kan du bruge kokosmælk fx.
Den anden laver du af rødbeder skåret i tern, op i et fad blandet med smuldret feta/salatfeta. Hæld over med kokosmælk som er smagt til med sennep, salt og peber.
De skal begge bages i ovnen ½ time vil jeg tro.
Jeg fylder osse tit en gryde med rødbeder, koger dem uden at skære hul nogen steder i dem, dvs med skal, rod og toppen knækket af. Koger dem ikke så længe så de bliver alt for bløde, bare lige så skallen kan smuttes af når de er skyllet med koldt vand. Så har jeg dem stående i køleskabet og kan lave dejlig "sprød" rødbedesalat hver dag. Rødbederne skærer jeg i tern og blander med alt fra æble, grønkål, forårsløg, feta, masser af olivenolie osv osv...
-
Hej
En svensk klassiker er Biff a la Lindström: http://www.youtube.com/watch?v=_WyZnebD78Y (http://www.youtube.com/watch?v=_WyZnebD78Y) eller på engelsk http://www.sweden.se/eng/Home/Lifestyle/Food-drink/Swedish-culinary-classics/Biff-a-la-Lindstrom/ (http://www.sweden.se/eng/Home/Lifestyle/Food-drink/Swedish-culinary-classics/Biff-a-la-Lindstrom/);
Vi spiser også mange rødbede i yoghurt. Kogte eller ovnbagte rødbeder skæres i grove stykker og blandes med tyrkisk yoghurt, salt og pepper på.
-
Der findes et hav af lækre rødbedesalater.
En af mine favoritter er rå revet rødbede blandet med lige så meget rå revet æble. (Gerne lidt syrlige æbler)- Det hele blandes med en dressing af creme fraiche, salt, peber og fint revet peberrod og garneres med hakkede valnødder. Fin prinsessepink salat, og man bestemmer selv hvor stærk den skal være. Og den kan desuden sagtens holde nogle dage i køleskabet.
-
Hvis man har noget solbæreddike, så er den oplagt til dressingen til rødbedesalat. Og et lille drys frisk estragon.
Generelt skal rødbeder - varme som kolde - ha' følgeskab af treenigheden fedme, syre og spark. Creme fraiche, æbler og peberrod giver fx alle tre elementer. Det kunne også være rapsolie, (solbær)eddike og estragon. Så kan man bare prøve sig frem med det man selv kan li'.
-
Egentlig, ved nærmere eftertanke - alt med lakridssmag smager godt til rødbeder: estragon, fennikel, stjerneanis, kørvel, anisfrø..... :)
-
Og så kan du blande dem i saft med andet grønt og de sidste gemmer du i en kasse med lidt fugtigt sand et køligt sted. Jeg plejer at have gode rødbeder godt ind i foråret. Hvis du er interesseret, har jeg også en opskrift på en spirituøs drik, men den skal jeg lige finde frem først.
-
Hej
En svensk klassiker er Biff a la Lindström: http://www.youtube.com/watch?v=_WyZnebD78Y (http://www.youtube.com/watch?v=_WyZnebD78Y) eller på engelsk http://www.sweden.se/eng/Home/Lifestyle/Food-drink/Swedish-culinary-classics/Biff-a-la-Lindstrom/ (http://www.sweden.se/eng/Home/Lifestyle/Food-drink/Swedish-culinary-classics/Biff-a-la-Lindstrom/);
Vi spiser også mange rødbede i yoghurt. Kogte eller ovnbagte rødbeder skæres i grove stykker og blandes med tyrkisk yoghurt, salt og pepper på.
Efter min ringe mening er det synd at ødelægge en god tatar - men de svenskere ved heller ikke meget om god mad. ;D ;D
-
Tusind tak for alle svar, jeg (og familien) glæder mig til at prøve opskrifterne af i næste uge, hvor jeg har fri. Kagen vil jeg prøve i morgen, som surprice til eftermiddagskaffen med et par naboer, der også bruger deres have fornuftigt (=til køkkenhave).
-
Der er billeder af nogle flotte rødbedemuffins på min blog. (fruen-af-ruevej.blogspot.com) Farven fejler godt nok ikke noget i de rødder! Og smagen var også fin.
-
Fint snittet hvidkål + syltede rødbeder i tern + piskefløde = superlækker nem salat :)
-
Hos nigle venner skulle jeg lave flæskesteg med brunede kartofler. Jeg fik bla. udleveret en pose rødbeder, så hvad nu? Jeg kogte dem møre med skræl, pillede skrællet af, og lod dem køle af. Derefter skar jeg dem i passende tern, stegte dem på en pande med sukker og honning, hen mod slutningen kom der en god skvat eddike ved. Der var udsolgt da middagen var spist.