Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: StinneG efter 10 Oktober , 2012, 21:36

Titel: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: StinneG efter 10 Oktober , 2012, 21:36
Hvordan opbevarer man bedst sine rugeæg man samler ind og vil ruge ud? og skal man vende æggene? Håber nogle kan rådgive mig :D ;) på forhånd tak... Stine :)
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Rudy efter 10 Oktober , 2012, 21:41
Hvordan opbevarer man bedst sine rugeæg man samler ind og vil ruge ud? og skal man vende æggene? Håber nogle kan rådgive mig :D ;) på forhånd tak... Stine :)

Saml dine æg som skal ruges ind daglig. Opbevar ved 12-15 gr. i skråstillet æggebakket. Ca. en 10 cm. klods eller andet under den eene side. Vend bakken morgen og aften, alle 4 sider bruges.
NB: nu vi nærmer os vinter, så vær opmærksom på at rugeæg selvfølgelig ikke tåler frost.
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: kristiank efter 10 Oktober , 2012, 21:46
har hørt spidsen skal vedne nedaf , men har aldrig haft godr klæke % af en eller anden årsag
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Rudy efter 10 Oktober , 2012, 21:50
har hørt spidsen skal vedne nedaf , men har aldrig haft godr klæke % af en eller anden årsag

 /o /o /o
Ja, endelig den spidse ende nedad.   Uha, der er meget man bare tager for givet når man har beskræftiget sig med det hele sit liv.  Og så bliver det let en halv forklaring :o. Undskyld ::)
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: StinneG efter 10 Oktober , 2012, 21:50
tak skal i ha. Rudy hvad mener du med at alle 4 sider bruges, når de skal vendes dagligt?? er det også på hovedet? hørte fra en der bor længere oppe af vejen at han har dem i køleskabet? hvor hurtigt skal æggene bruges (hvor gamle må de være)  :) Stine
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: StinneG efter 10 Oktober , 2012, 21:52
uha spidsen nedaf ja det er helt omvendt jeg ville gøre, jeg ville bare sætte dem som de gør når man køber dem i butikken  med den runde del nedaf.....
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Bolding efter 10 Oktober , 2012, 21:59
Følger lige med da jeg til foråret skal samle rugeæg fra mine ænder.
Måske jeg ikke har forstået fremgangsmåden rigtigt, men hvordan kan man stille dem med spidsen nedad når man alligevel vender dem?
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Rudy efter 10 Oktober , 2012, 22:03
tak skal i ha. Rudy hvad mener du med at alle 4 sider bruges, når de skal vendes dagligt?? er det også på hovedet? hørte fra en der bor længere oppe af vejen at han har dem i køleskabet? hvor hurtigt skal æggene bruges (hvor gamle må de være)  :) Stine

Ved ca. 12-15 gr. kan du opbevare dem et par uger, og få et rigtig fint resultat. Jeg har ofte ruget på æg der var 3 uger, uden mærkbar forringet resultat.
Har de været i køleskab, skal de nok ikke være ret mange dage gamle, inden resultatet bliver mærkbart forringet.
Jeg anvender en 30 ægs æggebakke, som er firkantet, der kan alle 4 sider bruges. Hvis du evt. kun har en 15 ægs bakke, så kan du evt. nøjes med at bruge 2 sider.
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: kristiank efter 10 Oktober , 2012, 22:03
spidsen nedaf i en æggebakke, og æggebakken har 4 sider så er det bare komme igang
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Rudy efter 10 Oktober , 2012, 22:04
Følger lige med da jeg til foråret skal samle rugeæg fra mine ænder.
Måske jeg ikke har forstået fremgangsmåden rigtigt, men hvordan kan man stille dem med spidsen nedad når man alligevel vender dem?

Tine. Det er bakken som vendes, eller rettere drejes. Æggene røres som sådan ikke, kun bakken :)
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: StinneG efter 10 Oktober , 2012, 22:10
Ok nu kan jeg se det for mig og har lige stormet ud og vendt spidsen nedaf. Det er 2.gang jeg skal ruge ud og sidste gang var jeg ikke så klog som jeg nu er blevet af jeres råd! Jeg har kun øhhh en 10 stk.bakke ....det er lidt i det små her  :) har brugt en anden æggebakke som klods er det ikke højt nok? fik også lige af vide igår at før man skal bruge rugeæg skal de have stået helt stille på køkkenbordet i min.1 døgn. Det anede jeg heller ikke. Tænker på hvor lang tid det tager at få den viden i har i jeres hoveder :) men dejligt at man kan suge til sig herinde og i gider hjælpe  /o TAK
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: StinneG efter 10 Oktober , 2012, 22:21
Vil i fraråde mig at benytte køleskab så? har fået af vide af flere at jeg bare skulle sætte dem i køleskab, men er svært når man er nybegynder hvad der er det rigtige :)
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: pilegaarden efter 10 Oktober , 2012, 22:24
Jeg kan se at der er to tråde sideløbende om rugning/rugeæg. Jeg havde lige skrevet lidt i den anden.

Jeg er ikke uenig i at nogle opbevarings/behandlingsmetoder af rugeæg er 'mere optimale' end andre. Men min erfaring er at rugeæg er væsentligt mindre sarte end nogen gør dem til.

Jeg har ruget kyllinger ud af æg der havde stået urørte i køleskab i op til 14 dage. Om spidsen vendte op eller ned checkede jeg ikke. Denne opbevaring er ikke optimal, men æggene dør ikke nødvendigvis af denne behandling.

At rugeæg skal have 'hvilet' på køkkenbordet 24 timer inden rugning igangsættes gælder kun rugeæg der har været udsat for transport kort før igangsætning af rugning.
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Rudy efter 10 Oktober , 2012, 22:28
Ok nu kan jeg se det for mig og har lige stormet ud og vendt spidsen nedaf. Det er 2.gang jeg skal ruge ud og sidste gang var jeg ikke så klog som jeg nu er blevet af jeres råd! Jeg har kun øhhh en 10 stk.bakke ....det er lidt i det små her  :) har brugt en anden æggebakke som klods er det ikke højt nok? fik også lige af vide igår at før man skal bruge rugeæg skal de have stået helt stille på køkkenbordet i min.1 døgn. Det anede jeg heller ikke. Tænker på hvor lang tid det tager at få den viden i har i jeres hoveder :) men dejligt at man kan suge til sig herinde og i gider hjælpe  /o TAK

Lyder til du har fundet en for dig god løsning til rugeæggene med 10 stk. bakken.
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Rudy efter 10 Oktober , 2012, 22:30
Vil i fraråde mig at benytte køleskab så? har fået af vide af flere at jeg bare skulle sætte dem i køleskab, men er svært når man er nybegynder hvad der er det rigtige :)

Hvis du har mulighed for at anvende rugeæg der ikke har været i køleskab, bør du gøre det. Selvfølgelig vil der komme kyllinger af køleskabsæg, men alt andet lige, vil der utvivlsomt være en lille forskel på resultat.
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Rudy efter 10 Oktober , 2012, 22:35
Og hvis man har behov for at opbevare og vende mange æg, så har jeg lavet en kasse, som akurat passer til en 30 ægs bakke og der kan så 12 i højden.
Der er slidser i 2 af kassens sider, så man kan "køre" bakken ned på plads.
Hele tårnet, med max. 360 rugeæg, kan så med et snuptag vendes 2 gange daglig.
NB: Tårnet hælder ind mod en væg :o  360 æg kan givet lidt af en æggekage ::)

Blot som et tip, når det griber om sig med rugeriet, som det gør for mange ;D
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: StinneG efter 10 Oktober , 2012, 22:38
Mange tak for jeres svar, jeg vil se om jeg kan finde et andet sted at opbevare dem, har dog ikke rigtigt et sted hvor temp.er stabil og som har den temp.der nævnes. Sidste gang jeg rugede ud var min første gang (de blev ruget ud hos venner) der havde jeg dem i køleskabet og havde dem sat med den tykke ende af ægget nedaf. Jeg rørte dem ikke i den tid de stod i køleskabet. Der var 16 æg der var befrugtede ud af 18 på dag 8. men der kom "kun" 10 kyllinger af de 16. Men jeg takker for alle de gode råd og så håber jeg det går godt, ...lige når jeg tror jeg har "den" så lærer man lige noget nyt  ;D, takker! :)
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: StinneG efter 10 Oktober , 2012, 22:43
hold da op det lyder smart Rudy kan du ikke sætte et billede ind af din kasse, øhh jeg håber ikke det griber SÅ meget om sig at jeg skal bruge 360 æg, så tror jeg min kæreste flytter  :laugh: men ja jeg er blevet slået godt og grundigt med en klaphammer tror jeg for har da fået høns på hjernen  ;D Erik jeg må så lige ind og læse om der kører en anden tråd tak for jeres hjælp alle mand, sætter stor pris på det...hilsen en hønseramt nybegynder som lærer nye ting om høns flere gange om dagen mindst.....
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: pilegaarden efter 10 Oktober , 2012, 22:43
jeg vil se om jeg kan finde et andet sted at opbevare dem, har dog ikke rigtigt et sted hvor temp.er stabil og som har den temp.der nævnes.

Uha - her tror jeg så vi har nok en myte vi skal prøve at sparke helt ud i mørket.

Hvorfor skal temperaturen under opbevaring være stabil? Stort set ingen fugle i hele verden har mulighed for at opbevare deres æg ved stabil temperatur mens de 'samler' til rugning.

Jeg er sikker på du kan finde et eller andet lille sted i dit hjem hvor der er plads til at en eller et par bakker æg kan stå ved fornuftige temperaturer.
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: StinneG efter 10 Oktober , 2012, 23:07
Erik du er altså god, dine indlæg kan altid få et smil frem her hos mig, sikke en humor ;D ja jeg har plads nok var bare bange for temp.skift og om det kunne blive for varmt. Men kan sætte dem i et køligt værelse så må jeg håbe temp.er god for ejer ikke et rum termometer ;) tak
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: pilegaarden efter 10 Oktober , 2012, 23:37
Erik du er altså god, dine indlæg kan altid få et smil frem her hos mig, sikke en humor

Jamen, det er jo bare glædeligt at høre. Jeg tilstræber at blande 'logik' med lidt glimt i øjet, fordi det ofte gør tingene lettere tilgængelige.

Men et godt råd generelt, når man har med dyr at gøre, er at skæve lidt til naturen.

Mange af os har jo oplevet hvordan vildænder (gråænder) fjoller rundt i det tidlige forår. Hormonerne tonser rundt i de kære dyr som var de teenagere. Og hunnerne indretter redepladser og begynder at samle til rugning. Nogle så tidligt som i marts måned, andre venter til april måned.
De samler vel normalt alt fra 8 til 15 æg før de lægger sig til at ruge. Hvor store temperaturudsving skal vi gætte på at der er over en feks 10-døgns periode i begyndelsen af april. Om natten ned til 0 grader - om dagen op til 12-15 grader (måske endda mere). Og der kommer normalt ællinger ud af det - selvfølgelig er nogle kuld større end andre - og temperaturerne kan helt sikkert være en del af forklaringen på netop det.
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: StinneG efter 10 Oktober , 2012, 23:57
Ja Erik det er virkelig en fornøjelse når der er humor med i budskaberne, og du er bare hurtig til, at fange om der er noget der kan misforstås, som haner der ikke ligger æg  ;D. så tror man skal stå tidligt op for, at kunne fange dig i kommentarer ;D
Mht. til naturen ja så har du jo ret og jeg tror også at man bliver så febrilsk for at gøre det hele så godt at man glemmer at slappe af og tænke lidt logisk samt forsøge at nyde planlægningene lidt mere, fremfor at være bange for at træde ved siden af og kvaje sig, jeg takker og bukker for hjælpen og forhåbentlig vil jeg kunne vise nogle kyllinger frem en dag ;)
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Bolding efter 11 Oktober , 2012, 00:05
Ah, så de skal ikke vendes 360 grader men egentlig bare vippes?
Er vist blevet fejlinformeret fra anden side.
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Leif Tranum efter 11 Oktober , 2012, 16:47
Ah, så de skal ikke vendes 360 grader men egentlig bare vippes?
Er vist blevet fejlinformeret fra anden side.

Hvis du vender 360 grader,kan du ligeså godt lade dem ligge.360 grader er en hel omgang.180 grader er en halv omgang.
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Bolding efter 14 Oktober , 2012, 18:06
360 af 2 gange selvfølgelig  ;).  Jeg fik at vide at jeg skulle tage æggene, sætte et kryds på og lægge dem i køleskab med krydset opad. Derefter skulle de vendes 1 gang dagligt (dvs en morgen kryds opad, næste morgen kryds nedad osv osv). Den beskrivelse harmonerer jo ikke helt med det I skriver her.
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Finn Jensen efter 14 Oktober , 2012, 18:46
Køleskabet til rugeæg er heller ikke optimalt. Det kan lade sige gøre men 10-15 C er altså bedre
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Ole Bergmann efter 23 Februar , 2017, 13:38
Jeg tror heller ikke, at køleskab er særlig godt. Tænk på, hvad hønen selv gør: et mørkt/halvmørkt sted, som ikke er for koldt. Æggens form betyder, at de vil blive vendt/flyttet hver dag, når den sætter sig på reden for at supplere. Min gamle fader, der var fjerkræavler, holdt på at æggene skulle vende med den spidse ende nedad, bl.a. fordi de vævstråde, der fastholder blommen midt i ægget er dimensioneret efter dette. Hvis man vender et æg med den runde ende nedad  og lader det stå i nogen tid, vil man kunne konstatere, at blommen er flydt op i den runde ende. 
Titel: Sv: Hvordan opbevarer man rugeæg??
Indlæg af: Bente E. efter 24 Februar , 2017, 00:00
Jeg har et hjørne på mit bryggersgulv, hvor der  altid er køligt, selv på varme dage. Der har jeg haft mine rugeæg stående. Mon ikke de fleste ældre huse har sådan et sted - et badeværelse, en baggang...? Ellers tænk måske vindueskarm i et nordvendt værelse, hvor solen ikke kommer på, værksted, garage...?