Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: ina..... efter 30 December , 2008, 21:41

Titel: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: ina..... efter 30 December , 2008, 21:41
Jeg har her på matriklen 2 fugle jeg vil gøre rigtig meget for, og som jeg forsøger at passe rigtig godt på, men lige præcis de to er nu i denne vinter meget syge.  <W

Når nu man er i besiddelse af ca 30 individder med fjer, så er det da enormt uhyggeligt at lige de to man holder meget af bliver syge samtidig.

Den ene er min 6 år gamle, fantastiske lille Seabright hane Spir, han kom til mig med en flok silkekyllinger fra Tommy, ultra mikroskobisk lille og sort, det er ham på mit profil billede, ham der har tævet kattenene, og passet utallige høner med kyllinger, når han altså ikke lige står i køkkenet og tigger krummer.

Den anden er min 7 år gamle vidunderlige smukke hvide landgås Mibbe, der går og græsser med sin brogede veninde, og kommer når man kalder, og gerne vil kæles under vingerne, og som egentlig heller ikke holder sig tilbage for at stå i stuen og højlydt insistere på brød.

Begge har jeg henad vejen skrevet om.

Nu er det så at Mibbe har fået en byld på kinden, som på en måde er forstenet, og ikke lige lader sig fjerne, dyrlægen har opereret på bylden og indholdet er undersøgt på laboretorie, der er ikke noget ondartet i det, men det sidder et rigtig dumt sted lige ved siden af næbet.
Mibbe græsser og snakker som hun plejer, og jeg må finde ud af om man ydeligere kan fjerne mere, men indtil videre har hun det ok, og opfører sig som hun plejer, men ser lidt ud som om hun har fåresyge.

Hvad Spir angår, ja så har den lille fyr været udsat for et massivt utøjsangreb, og er tiltagende blevet mere og mere bleg i kammen, og i stedet for at gå på pind, har han sidet under en vinge på en af de gamle høns for at holde varmen.
Den lille fugl er nu blevet badet i utøjshampo og dryppet i nakken med antiutøj, og så har han sidet i kattekassen på det lune badeværelsesgulv siden i går, han er blevet i bedre humør, og spiser og drikker, og han har da også fået lidt mere farve i kammen og kindposerne, men ikke nok, og i dag så jeg så endnu en krible krable ting på ham, og jeg ved ikke hvad jeg mere kan gøre.
Han har gået på mit stuegulv og trisset rundt med hunden i hælene, og katten lod som om der slet ikke var nogen fugl.

Nu er jeg faktisk lidt trist, for de to har jo været mine venner i en del år, og jeg vil jo helst ikke af med dem, men de skal jo have et fantastisk liv, og ingen problemer, så længe de er hos mig.

Nu forestår der en større hovedrengøring af hønsehuset, og storvask af adskillige høns, men hvad hjælper det, hvis ikke jeg kan få utøjet af dem.
Hvis nogen lige ligger inde med et virksomt råd, så hører jeg det gerne.


Hvad Mibbe angår, så lader jeg dyrlægen råde, men øv hvor er det surt.  <W

Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Patricia efter 31 December , 2008, 00:00
Nej hvor trist, :'(
Jeg bruger luseshampoo fra matas, den er lidt dyr, men jeg synes den er god. og så staldchok, eller i øjeblikket har jeg noget ARDAB, som også er effektivt, men det virker jo desværre ikke i længere tid. >:(
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Berit efter 31 December , 2008, 06:45
Nej Ina det er godt nok synd, og så netop de 2 som du holder så meget af, jeg håber de bliver friske igen, med din pleje så skal de nok komme sig.  :)
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Kate efter 31 December , 2008, 08:37
Stakkels dig og de to. jeg håber de bliver raske og du får has på utøjet. Og Mibbe får ok fra dyrlægen....

Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Linda Andreasen efter 31 December , 2008, 09:38
Ina
Du får lige en stor krammer  !sj
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Maja efter 31 December , 2008, 11:29
Det var dog skrækkeligt med så meget sygdom og utøj.
Jeg ved at der for år tilbage fantes en slags " strip" man kunne hænge op i rummet med dyr, der havde utøj.
Om det var for giftigt og er blevet afskaffet det ved jeg ikke, men jeg ved det var effektivt.
Det er da også lidt underligt at det står så slemt til på denne årstid.
Mon ikke der er en der kender til hvad man gør i store besætninger, der kan man jo ikke vaske dem alle!
Jeg håber det bedste for dig og dine dyr og ønsker jer alle et godt nytår
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 31 December , 2008, 11:34
God bedring til dem begge to håber de kommer sig :)

Det du skrev med at hænge noget op ved jeg ikke om findes mere, men det har gjort, for jeg har nemlig en gammel en hængende i hønsehuset (den virker ikke mere).

Godt nytår :)
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Kurt Jensen efter 31 December , 2008, 11:40
Jeg havde samme problem med utøj en gang. Der blev jeg anbefalet at lave et støvbad af halv fin spagnum og halv fint sand i hønsehøset det hjalp på problemet.
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Annette S. efter 31 December , 2008, 13:53
ØV Ina, hvor er det træls  :( Men mon du dog ikke får styr på lille Spir og de uinviterede gæster? Kan du ikke give ham en omgang til? Så længe han er inde i varmen og får særbehandling, kan han vel godt tåle en tur til. Jeg tror på dig - du skal nok få has på de bæster  :D Det foresvæver mig forøvrigt, at jeg husker en "tråd" omkring brug af FrontlineVet til katte brugt på høns (eller det var måske på det gamle Forum). Eftersom Spir jo ikke lægger æg, kunne det måske være en sidste mulighed?

Med hensyn til Mibbe - ja så er der jo nok ikke andet for end at lade dyrlægen råde og beslutte, men så længe hun ikke har ondt, er det vel OK at være en gås, der ligner et får  ;)

Opmuntrende krammer fra mig - det kan jeg da bidrage med  :)
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: liski efter 31 December , 2008, 15:56
Det bliver ok med Spir, er jeg sikker på - og en pluskæbet gås er da ikke så galt.   ;D

Jeg fik også en gang det råd fra min dyrlæge at bruge FrontlineVet Kutan spray, opløsning 2,5 mg/ml, Til hund og kat.  Det skulle sprøjtes under vingerne og på benene (vi havde kalkben).  Og det fik has på kalkben og andet utøj.  Der står selvfølgelig ikke noget på flasken om, hvor længe man skal holde æg tilbage, da det er til hund og kat, så det må du spørge sagkundskaben om.

Held og lykke med det!

Godt nytår til alle og tak for i år,
Liski

Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: ina..... efter 01 Januar , 2009, 01:12
Nu er Spir jo en lille hane, så han lægger ikke æg, endnu i hvert fald.  ;D og jeg er tilbageholdende med Frontline, fordi det er en meget lille fugl, og frontline faktisk er nervegas, og jeg synes han er lige lovlig svækket til at jeg tør det, men han ser nu alligevel kvikkere ud, og i dag har han været ude hos de andre en times tid, og så kom han ind igen da han selv søgte kattekassen, så nu sover han trygt i mit kølige soveværelse, og skal ikke bruge energi til at holde varmen.
Han har spist bagekartoffel med hvidløg i anledning af nytåret, og han ser lidt bedre ud.

Mibbe ligner en med et stort holdkæft bolche i munden, ikke at det får hende til at tie stille, men det ser ud til at det klør lidt, for hun går og tørre kinden i vingefjerene, men om det er mere end sædvanlligt ved jeg egentlig ikke, jeg kan bare se det fedter fjererne.

Jeg er nu fuld af fortrøstning, men tak for de trøstende ord.

Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: liski efter 01 Januar , 2009, 19:13


Jeg ved ikke nok om størrelsen på dyret og Frontline; men min dyrlæge fortalte, at de brugte det på fasaner i opdræt.

Godt at høre, at Spir har det bedre og Mibbe har det godt.

Knus
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Lene Kongstad efter 10 Januar , 2009, 23:06
Hej Ina
Hvordan går det med  mibbe og spir ?
Er de friske igen ?
MVH Lene
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre ? jeg må gå til bekendelse
Indlæg af: ina..... efter 19 Januar , 2009, 20:49
Jeg har fået en stuefugl. <J
Spir har nu boet inde i varmen siden han blev rigtig skidt omkring nytår.
Den nu aldrende herre er blevet fars pappegøje, de deler sofa og Spir sidder på hånd og snakker lystigt, han tigger ved bordet og holder skarpt øje med hvad vi spiser.

Han sover i kattekassen af sikkerhedsårsager, da huset jo også har to katte og tre hunde som logerende, men de har respekt nok til ikke at æde ham mens vi er til stede, Plet har dog fået blodtrykket i vejret af at bo sammen med en fugl der går på gulvet, det overskrider hans personlige domæne, men han nøjes med at have tungen hængende ud af halsen.

Om morgenen insisterer den lille fugl på at komme ud af sin kasse og kvidre rundt, og han er da også begyndt at gale igen, og ligeså snart far kommer hjem så skal han ud og spise og drikke, og så tager de en morfar på deres fælles sofa. <D
Når det ikke ligefrem er frostkoldt kommer Spir på gårdtur med de andre, og damerne flokkes pludrende om ham, og den store orpington hane behndler ham med respekt mens de spiser de godter der bliver smidt ud til dem, det er jo vigtigt at holde venskaberne ved lige, da det er MIN plan at Spir skal ud igen når vejret igen er til at være ude, men lige nu kommer han ind igen og skridter direkte over til sin sofa, mens han forsøger at kalde hønerne med ind.

Hans kam der var blevet helt flad og farveløs, er nu endelig ved at blive tyk og få en megt bedre farve, og han se faktisk rigtig kæk ud. På billederne kan man se den store forskel.

Nu ved jeg jo godt at Peter Lund Madsen siger, at der er helt mørktlagt i et hønsehoved, og at alt drejer sig om foder avl og revir, men så tænker jeg da at lille Spir har fået det absolut bedste ud af de begrænsede evner han har.  <:
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Marianne Vedel efter 19 Januar , 2009, 20:55
Hvor lyder det hyggeligt, Ina.
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 19 Januar , 2009, 21:23
Fantastisk billede af Spir med sit menneske René  ;D
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Lene Kongstad efter 19 Januar , 2009, 21:30
Godt at se og høre Ina...
Jeg kunne godt fornemme at de 2 dyr er noget særligt for dig.
Og det er spir tilsyneladende også blevet for din mand  :D

Hvad med Mibbe ? hvordan har hun det ?

MVH Lene
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: ina..... efter 19 Januar , 2009, 21:41
åhh min søde Mibbe, tja først voksede det, så hun lignede en pelikan, men nu ser det ud til at være faldet, og hun græsser og snakker som hun plejer, så nu får hun lov at gå til der sker ændringer, lige nu er hun som hun plejer.  <G
Hun gider ikke vinterbade, men det skal jeg ikke fortænke hende i, jeg skal heller ikke nyde noget med at slå hul på isen, men så længe hendes veninde heller ikke gør det, så er der vist ingen faresignaler i det.
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: liski efter 20 Januar , 2009, 00:47
Det er vel nok gode nyheder!  Tak for opdateringen.  :D
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Jette Jensen efter 20 Januar , 2009, 10:17
Er du ikke bange for det rygtes blandt de fjerede at hænger man med næbbet kommer man ind i stuen?  ;D Ide til sølvbryllupssang "Vil man ind i stuen, man må charmere fruen"...

Ret tolerant mand du har, jeg tror ikke den gik her på parcellen. Hønsene ville vist ikke komme længere end til bryggerset. (Har dog haft kyllinger i kasse på køkkenbordet, men da jeg foreslog soveværelset, blev der nedlagt en protestant.) 
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Kate efter 20 Januar , 2009, 19:40
Det lyder godt at de begge er ved at komme sig. Spir lyder til være blevet godt forkælet. ;D
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Patricia efter 20 Januar , 2009, 19:46
Way to go, spir
;D ;D ;D
Godt han har det bedre
Titel: Den gode nyhed og den dårlige nyhed
Indlæg af: ina..... efter 10 Februar , 2009, 12:50
Nu er det vist på tide med en opdatering:
Mibbe blev jo opereret for sin byld på kinden, der var på størrelse med et silkehønseæg, alt kunne ikke fjernes og jeg havde ikke den store tiltro til at min dejlige gås ville komme sig, men at det i den sidste ende ville koste hende livet.
Vi smurte nogle dage med penicillincreme, men gav op fordi hun efterhånden ikke ville i nærheden af os, og sådan skal man jo ikke ende sine dage når man hele livet har været en tam gås med rettigheder til at gå ind og tigge brød.
Med tiden har den grimme ting nærmest vendt vrangen udaf og sad som en klump på kinden, men ikke mere i kinden, og forleden faldt den af, og Vupti Mibbe ligner igen sig selv. <E

Med hensyn til Lille spir, så blev han jo helt frisk og galede i vilden sky på sofa armlænet, og egentlig skulle han jo ud igen, men det var 4 graders frost, så det turde jeg ikke.
I takt med at han blev frisk spiste han også rigtig meget, og egentlig fik han jo ikke meget motion fra køkkenet og ind til armlænet, og på sin gårdtur hos de andre en times tid hver dag, så jeg er sikker på han fik forstoppelse, i hvert fald skrantede han et par dage, leverede ingen klatter og var død en morgen jeg kom ind til ham.
Sådan er der så meget, men den lille fugl vil være savnet længe.  <W
Hans bedste veninde, min sorte maran kommer stadig ind i gangen og klukker og venter på ham.
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 10 Februar , 2009, 13:11
Puha... det var da ikke rart med Spir! :(...

Godt at Mibbe kom sig igen ;)...
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Patricia efter 10 Februar , 2009, 15:13
Nej hvor trist med Spir, nu gik det lige så godt :'( :'( :'(
Jeg føler med dig.
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: liski efter 10 Februar , 2009, 15:30
Ja, det var sørgeligt med Spir og hans lille maranveninde, der savner ham.  :'(
Det er godt, vi har flere glade stunder med hønsene end sørgelige.  :)
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Elise ☺ efter 10 Februar , 2009, 16:20
vi sender den lille spir en tanke og er glade for at vi lærte ham at kende
trøste knus
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Danny Westh efter 10 Februar , 2009, 21:02
Ja, det var da trist at høre om din elskede lille Spir. Men han havde det da sikkert fantastisk i hans sidste dage.

Dany
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 10 Februar , 2009, 21:11
ØV hvor trist. Men godt Mibbe klarede den.
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Kate efter 11 Februar , 2009, 07:23
Det var jo ikke lige det, vi ville høre, at Spir ikke klarede den  :'( Men som sagt han havde det jo godt til det sidste.

Men godt at Mibbe har det godt igen, kan i komme i nærheden af hende nu ?
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Annette S. efter 11 Februar , 2009, 09:02
Åh nej, Ina, det var jo ikke sådan Spirs historie skulle ende .... trist, trist  :( Lad det samtidig være en advarsel til alle, som spiser for meget og rører sig for lidt  ;)

Men så hurra da for Mibbe - dejligt at høre at hun er frisk igen  :) Mon hun ikke tilgiver jer hen ad vejen?
Titel: Sv: Hvad kan man dog gøre (syge dyr)
Indlæg af: Lene Kongstad efter 12 Februar , 2009, 10:18
Nåhr Ina...
Det var synd for din lille Spir og jer omkring ham.

Glæd dig over at han trods alt nåede at sætte et stort fodspor i livet hos jer og ikke mindst inde i dit hus. Det er en sjov historie at være en del af.

Ved godt at vores dyr "bare" er dyr men de er jo også individuelle personligheder og det er det der gør samlivet med dem så fasinerende.
Nu bliver fru Kongstad her helt rørstrømsk.

MVH Lene