Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Finn Jensen efter 18 ſeptember , 2012, 17:28

Titel: Efterår er fældetid
Indlæg af: Finn Jensen efter 18 ſeptember , 2012, 17:28
Husk at efterår er fældetid og når hønsene er i fjertab, så lægger de ingen æg..
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10001/603/normal_DSC06040.JPG) (http://fjerkrae.dk/cpg1416/displayimage.php?pid=6460)
Der er stor forskel på hvordan hønsene smider fjerene. Nogle taber lidt ad gangen, mens andre taber stor set hele fjerpragten på kort tid. Men alle høns skifter fjerene om efteråret og de ligner noget som katten har slæbt med hjem.
Når de er i fjertab, så lægger de heller ingen æg. Hønsene bruger nemlig energien på at gro nye fjer i stedet for at gøre æg.

Jeg har også tit i denne periode nogle høns, der står et par dage og "hænger". Enten holder de sig i hønsehuset eller i gården og står bare hele dagen og er pustet op og flytter sig stort set ikke. De har helt tydelig en absolut off-dag, men det går over efter et par dage og så er de i vigør igen. De ser stadig miserable ud, men har det absolut bedre og følges igen med flokken rundt. Selv over mange år med høns, så kommer det næsten som en overraskelse hvert år... Normalt er der absolut grund til bekymring hvis en høne står og hænger. Men lige i denne tid, så er jeg kun bekymret hvis det tager mere end 2 dage før hun bliver aktiv og følger med i hønselivet igen og det sker i langt de fleste tilfælde.

Husk også at når hønsene er i fjertab, så har de brug for ekstra energi og protein for at kunne gro fjerene frem igen. Så det er godt at fodre med lidt ekstra protein lige i tiden for at hjælpe hønsene til at komme hurtigere igennem fjertabet.
Titel: Sv: Efterår er fældetid
Indlæg af: kristiank efter 18 ſeptember , 2012, 17:39
rigtigt finn selv en smuk høne kan have en dårlig fjer uge eller tre
Titel: Sv: Efterår er fældetid
Indlæg af: Malena efter 18 ſeptember , 2012, 19:34
Hvis bare jeg kunne sætte billeder ind ;-) Jeg har pt et par Maran damer som har en rigtig dårlig fjer uge, der er mere med bart end med fjer ! Jeg blev så forskrækket en morgen  da jeg kom ud i hønsehuset og der var fyldt med fjer - uden for buret, var overbevist om at ræven/måren havde været der, det var så bare en af damerne der havde smidt fjerdragten hen over natten !!
Titel: Sv: Efterår er fældetid
Indlæg af: Lotte M. S. efter 18 ſeptember , 2012, 20:29
Min smukke guld sortrandet Wyandot smed næsten hele fjerdragten over natten sidste år, heldigvis blev hun fin igen  :D
Titel: Sv: Efterår er fældetid
Indlæg af: Helle K. efter 18 ſeptember , 2012, 20:42
Hellere skifte tøj nu i efteråret, end at vente til vinter, som min Baby gjorde. Ingen fjer eller dun på ryg og mave i bidende kulde...så hun gik med sweater i 14 dage.

På billedet er det ikke til at se, at der var -12 grader de dage i februar

Titel: Sv: Efterår er fældetid
Indlæg af: Helle Enevoldsen (josefineamanda) efter 19 ſeptember , 2012, 10:06
Finn, hvor er jeg glad for at se dit billede. Har to Australorps damer der ser sådan ud pt. Var bange for at de var blevet syge. De andre fælder også, men ikke nær så slemt som de to. Nå men de har så nydt lidt ekstra opmærksomhed, og luksus forplejning hi hi! /o
Titel: Sv: Efterår er fældetid
Indlæg af: Lene Kongstad efter 19 ſeptember , 2012, 11:21
Mine høns ligner også noget et spidstandet dyr har tygget i.
Desuden skal jeg da lige love for at der er blødt underlag i huset med alle de fjer/dun.
Godt at du påminder og informerer Finn. Men er det ikke noget nyt at det bliver sendt ud på mail ?
Titel: Sv: Efterår er fældetid
Indlæg af: morAnna efter 19 ſeptember , 2012, 17:28
dejligt at høre at det med at "hænge" kunne være en del af fælningsprocessen. Min blå høne(sådan kalder vi hende) hænger i dag, går kun lidt og drikker men hænger... og fjer, jo dem taber hun også.