Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Opskrifter => Emne startet af: Lene J efter 29 August , 2012, 23:20
-
Hejsa alle I kloge hoveder.
Har mulighed for at få en del gode spiseæbler og pære, og synes det er synd at koge dem alle til mos ( most og tørrede har jeg ikke rigtig plads til ), så ville gerne bage nogle gode kager med dem til senere brug, men kan man fryse sådan en fætter ned eller bliver æblerne/pærene bløde, slatne og udvandede af sådan en tur????
-
du kan sagtens fryse lynkager med æblebåde på .pærer har jeg ikke prøvet
-
Jeg har flere gange lavet pærre tærter, og frosset dem ned inden de bages, så er de lige til at sætte i ovnen, de bliver helt OK. /o
-
Ellers kan du vel rengøre dem og fryse dem ned hele? - altså frugterne :)
Selv om kager er klart at foretrække! - de fleste bliver helt fine når de lige har været en tur i ovnen :)
-
Vi har nogle år lige lovlig mange æbler, så der skærer vi dem blot i både og fryser dem derefter ned. Det fungerer ganske fint.
-
Jeg har ikke erfaring med at fryse æble-/pærekager ned, men igår kogte jeg halvanden liter æblesirup, så det var måske også en mulighed for anvendelse af overfloden :)
I er tvangsindlagt til opskriften, som kommer her:
1 liter friskpresset æblemost
750 gr. rørsukker
1 stang vanilie.
Jeg river æblerne groft og presser mosten ud gennem et klæde. Man kan også fint bruge en saftcentrifuge. Husk at skumme snaller af! Mosten kommes i en gryde, bringes i kog og koger ind i ca. 15 min. Derefter tilsætter jeg sukker og flækket vaniliestang. Koger videre i ca. en time, til det har sirupskonsistens. Hældes på små glas. Smager godt på yoghurt, is, ost etc. etc. etc. Et sikkert hit her i huset :)
-
@ Annette S; det lyder som en rigtig god idé med sirup, det må prøves /o.
Også tak for I andres erfaring.
Lene J
-
Æble og pære både kan sagtens fryses, ;D og senere bruges i kager, til grød, gele eller hvad man vil. Det kan jo være lidt uoverskueligt at bage 25 pæretærter og 25 æble kanel kager *f
-
Jeg har flere gange lavet pærre tærter, og frosset dem ned inden de bages, så er de lige til at sætte i ovnen, de bliver helt OK. /o
Jeg har også godt resultat med frysning af ubagte tærter. Jeg laver en mørdej, fylder med æblebåde, drysser med kanelsukker. Ligger mørdejslåg på. Pakker dem ind i film og folie.
Når tærten skal bruges sætter jeg den til optøning i køleskabet. Lige inden den kommer i ovn laver jeg et par snit i låget. Smøre en blanding af sukker og smør samt hk. mandler oven på låget og så skal den blot bages.
Tit smager kager kun bedre af at have været en tur i fryseren.
-
Jeg koger æblerne til grød og fryser det.
Det er super nemt at tø op i en skål om natten og næste dag lave er god æblekage med makronrasp og flødeskum en kedelig vinterdag. :)