Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Hundstrup efter 29 August , 2012, 22:05

Titel: Kyllinger og spurvehøg.
Indlæg af: Hundstrup efter 29 August , 2012, 22:05
I går sad jeg på en lugebænk ved siden af vores kyllingebur som er placeret midt i hønsegården pludselig kom en spurvehøg flyvende bag mig. Hanen skreg straks alarm - og alt var stille. Det undrer mig for vores hønsegård er fuld af gamle store blomstrende buske samt 6- 5 år gamle æbletræer, men den havde da lige luret en flyverute. Det varer lidt før "teenagerne" bliver lukket ud her- og jeg er vist ikke noget godt fugleskræmsel  ;D
Titel: Sv: Kyllinger og spurvehøg.
Indlæg af: Helle K. efter 30 August , 2012, 06:44
Her i haven har der også været massiv spurvehøg angreb på kyllingeburet den første uge, hvor kyllingerne var på græs. De er også ret ligeglade med, at jeg er til stede i haven og de mange høje træer. Èn spurvehøg blev fanget og myrdet af min faverolles.
Titel: Sv: Kyllinger og spurvehøg.
Indlæg af: Hundstrup efter 05 ſeptember , 2012, 20:27
Nu er mine dværge over 4 uger gamle, men det er utroligt at den tør.
Titel: Sv: Kyllinger og spurvehøg.
Indlæg af: Helle K. efter 05 ſeptember , 2012, 20:32
Nu er mine dværge over 4 uger gamle, men det er utroligt at den tør.

Her i haven snupper spurvehøgen skovduer, så indtil mine kyllinger er noget større end en sådan, så går de under `jordbærnet`i deres areal uden for kylleburet
Titel: Sv: Kyllinger og spurvehøg.
Indlæg af: Hundstrup efter 08 ſeptember , 2012, 01:54
Vi  har mange vilde fugle i haven, så jeg kan ikke lide jordbærnet som de hænger fast i. Til gengæld er området tæt bevokset med unge frugttræer og store gamle buske, så jeg har valgt at trække snore af lys sisal mellem dem i 1,5 meters højde hvor der er åbent nok til at rovfuglen kan dykke i glideflugt. Håber at det går :)
Titel: Sv: Kyllinger og spurvehøg.
Indlæg af: Helle K. efter 08 ſeptember , 2012, 06:27
Vi har også utrolig mange små vilde fugle, og jeg har observeret, at fuglene kan finde ud af at passe på jordbærnettet. Når jeg flytter kyllenes areal med nettet over, skal jeg den første dag hjælpe flere især gråspurve ud af nettet på mine mange daglige inspektioner, men efter et par dage har de vilde fugle lært, hvor nettet er, og så undgår de at komme til at sidde fast...næsten :-\

Jordbærnettet er bestemt ikke den bedste løsning for de små fugle - men det er den bedste for MINE kyller.
Titel: Sv: Kyllinger og spurvehøg.
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 08 ſeptember , 2012, 07:57
Ellers kan et overdækningsnet/volierenet måske være løsningen? Mit net er 6 x 6 cm og jeg ser ofte rødhals, gulspurv, musvitter og andre i den størrelse, smutte ned i gården når jeg har strøet korn. Man kan også købe nettet i 10 x 10 cm, det er en del billigere, men beskytter lige så godt mod rovfugle. Jordbærnettet har jeg ikke så gode erfaringer med, men det er mest fordi det ikke er særlig stærkt og fordi fuglene ikke kan finde ud, hvis de er fløjet ind i hønsegården gennem døren, når den står åben.
Titel: Sv: Kyllinger og spurvehøg.
Indlæg af: Helle K. efter 08 ſeptember , 2012, 08:07
klart en bedre løsning Tanja - men duer ikke her. Popcornenes "verden" flyttes 1-2 gange om ugen rundt i haven med hegn og tentorpæle (hedder de det?), så der hele tiden er nyt at rode i. Så nettet skal over buske..rundt om træer og evt. hjørner - så jeg bruger et nyt, grimt grønt net hver gang jeg flytter udearealet. Men det får vel snart en ende her med den fart kyllerne vosker - om ikke så længe, så har de ingen interesse for spurvehøgen mere.
Titel: Sv: Kyllinger og spurvehøg.
Indlæg af: Hundstrup efter 12 ſeptember , 2012, 00:10
Vi er vist mange som har samme problem, jeg er blevet bekræftet vedr. jordbærnet. min ide med synlige snore synes at virke, nok fordi jeg faktisk så spurvehøgen og dens flyverute den dag, så det virker her lige nu :)