Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Lene Lestat efter 17 December , 2008, 16:25

Titel: Resultater fra LU
Indlæg af: Lene Lestat efter 17 December , 2008, 16:25
Det er ikke for at prale og dog  ;D :D ;) Så er jeg stolt af mine høns.

De 1,2 blå/randet Jersey Kæmper fik 92-94-91 point og det blev til en kåringspræmie fra DFfR.

De 2,2 sorte Jersey Kæmper fik 94-92-94-93 point og det blev til en ærespræmie fra DFfR, en ærespræmie fra Orpingtonklubben og en vandre pokal fra Orpingtonklubben.

Jeg blev også klubmester (Orpingtonklubben.)

Jeg er godt tilfreds for det er en svær race og der findes ikke så mange af dem.

Hvad har I andre, som har udstillet på LU, fået på jeres høns ?

Besøg mig på www.lestat.dk
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 17 December , 2008, 16:55
Stort tillykke med det...  ;D

Jeg håber du får nogle kyllinger fra de blå jersey kæmper til foråret, jeg må eje nogle af dem...  ::) ::)
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Lene Kongstad efter 17 December , 2008, 17:11
Stort tillykke også fra mig. <M
Det må du godt prale med Lene.
Herligt når entusiasmen belønnes.

MVH din navnesøster i Rungsted  ;)
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Dorte Hee efter 17 December , 2008, 17:13
Også TIL LYKKE herfra  <I det er jo bare herligt  :D <P
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 17 December , 2008, 18:19
Så godt dine høns de var meget flotte, og nu har jeg jo ikke forstand på det, men syntes du har fortjent de belønninger :D!

Tillykke herfra også ;)
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 17 December , 2008, 18:23
<M <L <L <L <M
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Berit efter 17 December , 2008, 18:26
Du skal heller ikke snydes fra mig,  <I et stort tillykke det var nogle flotte resultater du opnåede, jeg så også kæmpe jersy de var meget flotte, især de blå  :D
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: liski efter 17 December , 2008, 20:41
Jeg kan godt forstå, du er stolt, det er godt gået.   <M
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Teddy efter 17 December , 2008, 20:46
For at sige det rent ud, ja så.....

ER det fandme godt gået!!!

Jeg ved det er en svær race. Har selv prøvet den og det gik ikke.
Så jeg sprang på de guldhalsede wyandotter i stedet, og det går i hvertfald bedre.

Tillykke <I
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Tommy Andersen efter 17 December , 2008, 22:48
Så vil jeg da også lægge mine resultater ud her.

Hvide silkehøns                  96-95-91-91  Kåringspræmie fra D.F.f.R. og kåring præmie fra specialklubben
Blå silkehøns                     93-91-90-88 
Hvide silkehøns med skæg    96-95-94-92-92-92 Ærespræmie fra D.F.f.R. og hønen der fik 96 point blev til delt Championat, Vandre pokal og ærespræmie fra specialklubben.
Blå silkehøns med skæg        94-92-91

I alt en god LU.
 
Tommy
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Wanda efter 17 December , 2008, 23:16
Øjjj I er altså lige nød tila t lave en liste med hvad de forskellige tal står for :) for tænker ikke det er det samme som hos heste ;)
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Lene Lestat efter 18 December , 2008, 06:36
Jeg har f.eks skrevet at de 1,2 blå/randet Jersey Kæmper har fået 92-94-91 point og med det mener jeg at hanen har fået 92 point og hønsene har fået 94 og 91 point hver.

Point skalaen går op til 100 point, men det gives aldrig, idet ingen dyr er perfekte.

96 og 97 point er nok det højeste der bliver givet.

Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Kate efter 18 December , 2008, 07:55
Til lykke til jer begge to meget flotte resultater  <H <I <M
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Patricia efter 18 December , 2008, 13:41
TILLYKKE <I <M til jer begge skal også lyde her fra
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Berit efter 18 December , 2008, 15:36
Tommy du skal også have et stort tillykke med de flotte resultater,  <I glæder mig til mine silke begynder at lægge æg, så må jeg se om jeg kan finde ud af det med udstilling  :D
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Magnus efter 20 December , 2008, 13:35
Stort tillykke med jeres resultater. Jeres dyr var sikkert også flotte, jeg kan bare ikke så nemt se skønheden i hverken en kæmpestor muskelklump med løssiddende fjer, og heller ikke i en lille hårbold af en høne, som både har top, fem tæer og fodbefjering.

en jeg gad til gengæld godt prøve at slagte en silkehøne engang, især en hvid. Jeg gad nemlig godt smage gråblåt hønsekød.  :)

Med de allerærbødigste hilsner fra Magnus, som bedst kan lide små eller middelstore høns med lange seglfjer, farvestrålende fjerdragt og enkeltkam.
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Susanne efter 20 December , 2008, 15:17
Også tillykke fra mig med de flotte resultater!
Sikke et arbejde, der må ligge forud!

Og jeg hører altså til dem der SAGTENS kan se skønheden i "hårboldenne med top, fem tæer og fodbefjering"
 :D
Jeg købte faktisk to af Tommys blå høner samt en sølvgrå på LU, og hold da op, hvor er jeg glad for dem!

De er så smukke og venlige og jeg tror, at de allerede føler sig hjemme.
De er blevet venligt modtaget af  hanen og hønerne (rød silke), som bor her i forvejen.
De har et tørt og trækfrit hønsehus og en kæmpestor lukket have med buske, frugttræer og bede, som de kan boltre sig i, så jeg håber, de ikke længes for meget tilbage.

Og børnebørnene arbejder på højtryk for at finde de helt rigtigt navne til dem. Naboerne har været her - og alle er spændt på, om de kan levere nogle sjove (racerene - ikke farverene) kyllinger til foråret.

Se, det var mit håndgribelige udbytte af LU - udover fornøjelsen ved at se så mange forskellige, sjove, mærkelige, anderledes høns på et sted.

(og hr. Fundal: her i efteråret slagtede jeg et par hanekyllinger og grydestegte dem med persille indeni. De smagte vist godt, men jeg ku ikke abstrahere fra den gråblå farve. Det er altså for mærkeligt. Jeg fik ikke mere end en enkelt bid ned. Min mand synes de smagte aldeles pragtfuldt - så han er velkommen til fremover at slagte og tilberede )

Jeg kunne måske godt blive fristet af "udstillinglivet". Hvor må det være spændende at frembringe det helt rigtige individ med de helt rigtige egenskaber. Men for mit vedkommende er tiden ikke til det før jeg er gået på efterløn/pension. Så indtil da kan jeg heldigvis tillade mig at holde silkehøns (for dem har jeg altså tabt mit hjerte til) i forskellige farver og størrelser uden anden tanke end at de skal have det så godt som muligt og bare være til fornøjelse.

Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Berit efter 20 December , 2008, 16:14
Hørt  :D
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Magnus efter 21 December , 2008, 10:13
Lad mig ærligt indrømme: jeg synes silkehøns er spændende.

Der er ikke mange racer der er særprægede som silkehøns. Én ting er, at de har disse silkefjer, det er i sig selv ejendommeligt. Men at de har en så fyldig top, så man næsten ikke kan se deres øjne, at de på har helt blå øreskiver, og at de ovenikøbet har fjer - eller noget tilsvarende - på benene, foruden en ekstra bagtå, akavet stikkende op i luften... Mest fascinerende af det hele finder jeg dette, at de kan have hvid fjerdragt, men sortblå hud.

Alt dette sammen med, at de angiveligt er både søde og håndtamme, burde være argumenter nok for at blive udbredt som race.

Men alligevel... flotte?

Tommy påstår, at Silkehøns er "rigtige høns". Jeg gad vide, om nogen har det på samme måde med mine "rigtige høns", som jeg har det md hans...
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Lene Lestat efter 21 December , 2008, 12:33
Store høns er rigtige høns  ;D ;) ::)
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Tommy Andersen efter 21 December , 2008, 12:44
HEj

Silkehøns er rigtig høns. De har været kendt i så mange år hundrede at de næsten må høre til nogle af de oprendlige racer : ) og så er de da dejlige.


Tommy
 
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Finn Jensen efter 21 December , 2008, 13:09
Marco Polo nævner silkehøns i sin rejsebeskrivelse fra det 13. århundrede (han beskriver nogle høns med pels..) så det er en meget gammel race.

Iøvrigt synes jeg at det netop er mangfoldigheden ved små og store høns, 5 og 4 tæer, med og uden seglfjer, gumpehøns, skæg, ørefjer, toppede og så de mange farver som gør LU til noget særligt...
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 21 December , 2008, 16:02
Mener at alle høns er "rigtige" høns, men syntes som Magnus også at den mest normalle eller rigtige om i vil er eksempelvis en som danske landhøns... :)
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Susanne efter 21 December , 2008, 17:46
Det er jo svært - ikke at betragte danske landhøns som "rigtige" høns.

De er endda meget kønne at se på  -  selvom der i min "Vejledning i hønseavl og æggehandel" fra 1895 står følgende at læse: "De have en ejendommelig langstrakt Krop, ludende Holdning, særlig Hønsene"

I samme bog skal man finde silkehønsene under "Kuriositeter" De bliver beskrevet som høns med: "Flos-silkeagtig Fjerklædning og mørkviolet Hud, Kam, Ansigt, Ører, Lapper, ja endog Knokler" 

Jeg stemmer (selvfølgelig) på silkehønsene som de absolut førende i hønseverdenen  :D

Og jo, de er både smukke og FLOTTE. Jeg synes mine tre nye (to blå og en sølvgrå) høner ser helt majestætiske ud når de kommer gående hen over gårdspladsen. Med rank, stolt  holdning. Det er vist dronningenavne, der skal findes frem til dem  8)

Men - som det gamle ordsprog siger "enhver so holder mest af egne grise" - og hvor er det da herligt med den mangfoldighed, der udspiller sig på sådan en udstilling
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Jette Jensen efter 22 December , 2008, 19:08
Silkehønsekød smager rigtig godt, men det er noget pilleri i forhold til en velvoksen Sussex-hane. Jeg synes også farven er spændende, sådan lidt restaurant-agtigt kan det arrangeres. Mit Sussexhanekød bliver samme farve for det bliver fortrinsvist kogt i rødvin her på parcellen. ;D
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Wanda efter 22 December , 2008, 23:29
En rigtig høne må vel være en junglehøne, er det ikke fra den alle de andre stammer ud fra? :)
personligt så er jeg til store høns masser af krop og masser af flotte fjer. Brahma er helt i top, de fylder bare lidt meget i min lille campingvogn, så har kun to. Men elelrs syntes jeg faktisk de fleste reacer har noget pænt over sig, og er der noget jeg syntes er flot, så er det en stor flot italiensk hane med en masse rødlige/sorte farver. men også en sort sumatra hane med den flotte hale. for ikke lige at nævne fønix, sådan en gad jeg godt have engang :)
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Thomas Poulsen efter 23 December , 2008, 20:17
Jeg havde 1.3 med i rustrøde welsumere dv. og de fik 93-91-94-90, det var okay, tror nok jeg fik en kåringspræmie :)
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Wanda efter 23 December , 2008, 21:57
Så opstod det næste spørgsmål, hvad betyder kåringspræmie?  Og her der andre aslags præmier man kan få?
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Lene Lestat efter 05 Januar , 2009, 10:55
Der kan vindes vandrepokaler, ærespræmier, 1.præmier/kåringspræmier, de vindes på 3 dyr af samme race, farve og hvor begge køn er repræsenteret.

Der kan også være vandrepokaler for bedste hane/høne.

Klub- og kredsmester pokaler for bedste 5 dyr.

Nogle klubber bruger også guld/sølv og bronzeringe som præmier.

Der er så min. point krav for hvilke dyr der kan vinde, f.eks ved ærespræmie så skal trioen f.eks have min. 274 point samlet, ingen haner under 90 point og ingen høner under 91 point.

Så der er en del at vinde  :D Og det kan variere fra de forskellige klubber, kredse og special klubber.



Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Finn Jensen efter 05 Januar , 2009, 16:34
Jeg vil da opfordre til at sådan noget tages op overfor DFfR, det er kun dem der kan lave om på det, hvis de skønner det nødvendigt. Derudover er det vel specialklubberne der afholder egne udstillinger og dermed kan sørge for at der kommer nye dommere til. Omvendt så er det vel også nødvendigt at sørge for en vis kontinuitet i bedømmelsen, så der ikke pludselig ændres i bedømmelsesgrundlaget. Det er en svær balance
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Teddy efter 06 Januar , 2009, 13:57
Det er en meget svær balance gang.

Man kan sammenligne det lidt med fodbold. En dommer vil dømme frispark i en given situation en anden vil ikke, overført til hønsesprog kan man sige en mener løbene er for lyse en anden ikke.

Har selv haft en høne på udstilling i år som fik 89 og 94 på 2 forskellige udstillinger. Hvad skal man så lige sige til det.
Til hønsedag i Bjerringbro, hvor jeg er medlem, kommer Evan Andersen fra Skive. Evan er en ældre dommer som ser meget nøje på vores dyr. Han er god til at forklare fejl på dyrene og hvordan vi avler os ud af dem igen, eller måske bare skal slagte hønen/hanen.

Jeg tror det er rigtig vigtigt med tillid til den pågældende dommer. Mit råd er at forlange en forklaring på dyrenes bedømmelse. Altså jeg er "kun" 33 hvordan skal jeg blive bedre hvis ikke man får at vide hvad man gør forkert. Det kunne jo netop ende med man sagde stop og ikke gad længere. Og så er jeg der lige bestemt ikke til at trække gennemsnitsalderen ned,- vel. I sådan en situation bør dommeren ihvert fald dømme straffe, og rødt kort til de (især) ældre dommere som ikke forklare sig og deler ud af deres synspunkter, og ikke mindst deres viden.

Det er svært for man vil jo heller ikke træde nogen over tæerne,- vel.

Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Tommy Andersen efter 06 Januar , 2009, 17:30
Hej

Her vil jeg så godt give mit besyv med selv om emnet når er drejet væk fra hvad dert gik ud på.

Jeg har siddet i en lille specileklub i en del år og vi har kæmpet for at få en speciledommer, det har været svært for der er ingen som der vil dømme silkehøns og de dommeraspiranter der har været unde vejs har sagt nej, så efter hånden har det været et puslespil at få en speciel dommer til LU, i silkehønsklubben har vi så være meget privligeret at vi skulle bruge to dommere og det har været umuligt i de sidte mange år, så vi har fået nr to dommer hvad der nu var tilbage og som så lige manglede de sidste 20 dyr i den pulje, jeg har selv prøvet at sætte dommer på til udstillinger og det er ikke nemt at få kabalen til at gå op, for man vil gerne sørge for at alle bliver lige godt bedømt, det er ikke sikker at alle har været tilfreds, men det er nu engang at man ikke kan gøre alle tilfreds uanset hvordan vi vender hønen.   



Det er ikke specielklubberne der bestemmer hvem der bedømmer på LU, de indstiller bare de dommere og så er der udstillingudvalget der fordeler dommerne, så er det en stor kabale der skal gå op.

Med rotation ibland dommerne ved jeg ikke rigtig især ikke på en LU, her forventer man den bedste bedømmelse.
Jeg har lidt indblandet i det forslag om rotation/nye dommere hos de Fodbefjeret dværge og da forslaget blev forkastet valget jeg så ikke at udstille mine forbefjeret dværg mere på LU, det kan man jo også se at andre valgte og at den special klub har en lille skare af udstillere og at der ikke er plads til "nye" i kredsen.

Rotationen får man jo når man udstiller på de små lokale og kreds udstillingere, her får man jo ikke specieldommer ( næsten ikke ) for det er der som regler ikke dyr nok til, men man bestræber at hvis man udstiller wyandotter og man har en af dommerne der har wyandotter som speciale, så skal han da også bedømme de wyandotter der er på udstillingen.

Et problem ved en sådan udstilling, folk hænger sig meget i havde der står af point nederst på kortet og glemmer at kikke på hvad dommeren har skrevet på kortet omkring kritikken af dyret. Prøv det på jer selv når i kommer på udstilling, hvad kikker i først efter.

Så skal man til at bruge de bedømmels kort man bruger i resten af Europa og det vil man ikke fra D.F.f.R som jeg ser det og så når vi ikke længere og kan bliver ved med at tærske lang halm på det. 

Der for så syntes jeg oså at hvis man har en race og der er en specileklub og den arrangere hønsedage eller træf hvor opdrættere mødes, så mød om og få snakken og spørg.   

Der er ikke to dommer der ser ens på tingene og så vil der også være to bedømmelser, man skal huske på at dommerne er også mennesker og der gør det næsten gratis 300kr for en lørdag og den starter for mange kl.05,00 og slutter kl.18 inklusiv kørsel, hvem vil gøre det for 300kr. jo, fjerkræ dommerne gør det.


Tommy
Titel: Sv: Resultater fra LU
Indlæg af: Teddy efter 07 Januar , 2009, 21:57
Selvom denne tråd er ved at komme lidt af banen, synes jeg det er et godt emne at få debateret.

Til Lugovets:

Hønen der fik 89 og 94 point,- gik ikke ned. Den fik 89 på den første udstilling.



Vi må passe på vi ikke bliver for negative. Så vidt jeg kan forstå vores fælles indslag her, er vi da i store træk enige. Så vi må stå sammen når vi kommer ud til vores klubber, kredse og specialklubber.
Vi skal mene det vi siger og vi skal sige det samme. På den måde præger vi de øvrige medlemmer i en retning som om nogen tid vil arbejde i den retning vi kan lide.

Og for at trække en sammenligning mellem mit arbejde og "hønselivet" kan en lille stemme sagtens gør en forskel. For jeg ved der sidder mange derude ved skærmen og læser dette som umiddelbart tænker; "hallo han er jo skør, -  der sidder jo nogle gamle hoveder som ikke vil ændre på noget som helst". Men det er ikke rigtigt.
Til dagligt sidder jeg som projektleder og arbejder med salg til udførelse og færdiggørelse af forskellige byggeprojekter. Ved salget er vi (især nu hvor der mer eller mindre er byggestop) tvunget til at bearbejde eventuelle kunder for et salg. På baggrund af et gennemarbejdet salgskoncept er det faktisk lykkedes os at skabe et kunde grundlag som, på trods af byggestop, ikke har givet anledning til nedskæringer.
Jeg tror man sagtens kan overfører dette til alle landets klubber, kredse og specialklubber.

F.eks. spurgte jeg nede i klubben om ikke vi skulle have en hjemmeside der kunne gøre os lidt mere attraktive i forhold til et lidt yngre puplikum.   Puha   jeg var nær død den aften.
Jeg fik læst op af den store sorte bibel som igen ved hvor er!
Med lidt bearbejdning og en hel del tålmodighed, fik jeg den drejet til at jeg selv måtte stå for det hvis det skulle laves. Det var godt nok ikke planen, men det var bedre end de lukkede denne sag. For de ville ikke hjælpe til med sådan noget nymodens skidt. Og det kostede jo også en del, og alle de penge skulle jeg selv ligge ud, så kunne jeg få pengene igen hvis de godkendte hjemmesiden. Hold da op.

Mange af de personer der sidder på bestyrelses posterne, dommere eller lign. er efterhånden ved at være i en alder (uden at fornærme) som ikke gør dem i stand til at følge med udviklingen. Eller de har måske ikke viljen til at tænke nyt.
De kan alle bearbejdes, det kan bare godt tage lang tid.