Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: matisok efter 17 August , 2012, 14:23
-
Hej alle,
Jeg har et par høns i min villahave og tænkte på følgende: jeg har en hønsemor som jeg fik med tre kyllinger her til sommer. Nu er kyllingerne ved at være store, og jeg kan tydeligt se at to af dem er haner, og den sidste er en høne.
Mit spørgsmål er:
1. Kan man have to haner i en så lille hønsehold?
2. Er der et problem/etik med indavl med høns? Hvis nu hanerne vokser sig store, vil de så bedække deres mor og deres ene søster?
3. Kan jeg introducere andre høns ind i folden (der er masser af plads, men kun een gård, og eet hus)?
Tak for input.
Mathias
PS. Lidt billeder fra mit lille hus til dem der er nysgerrige:
http://legochicken.tumblr.com/
-
Hej!
Hanerne vil kom op at slås, de stopper når den ene er død.
Har engang hørt der skal noget nyt ind flokken, ellers bliver hønsene for svage.
Hvis du tænker på at få flere høns, så altid køb mindst 2, men der kan godt være problemer de første uger, de nye høns vil få lidt hak her og der.
-
Så vil det være mest naturligt at lade de to haner tage kampen, og lade den stærkeste vinde, eller bør jeg gribe ind og tage en af hanekyllingerne ud nu.
-
1: Hvis de vokser op sammen er der større chance for at det fungere. Der kan godt gå flere haner sammen, hvis en hane etablere dominans og den anden underkaster sig er der ingen problemer.
Jeg har tænkt mig at introducere en hane mere til min flok, men vælger nok en så trist dag som muligt.. Eventuet med noget regn..
2: De vil hoppe på deres slægtninge uden nogen større omtanke. Det er op til dig at definere om det er et problem. Ved avl af dyr snakker man om linie avl. Der er rigtigt mange meninger omkring det, typisk er et par generationer ok. - De stammer jo ikke kun fra samme mor men også en fremmed hane.
3:Ja, det er typisk ikke det største problem. Gør man det ved nattetide og sniger dem ind, så vil der typisk være mindre postyr omkring det.
4: Typisk vil man vælge den hane med de bedste træk. Synlige i forhold til racestandard, adfærd i forhold til de andre høns og mennesker. .
Uanset hvad, skal der altid etableres en hakkeorden, når der kommer nye høns, skal de finde deres plads i denne..
-
Måske går det med flere haner, måske ikke.
Der skal også være plads og høner til det, det nytter ikke at der kun er få høner. For så bliver de trådt alt for meget.
-
Det kommer meget an på race om der kan blive ved med at gå to haner sammen, men når de er vokset op sammen er sandsynligheden stor.
Lad dem ikke selv afgøre det med mindre du kan se hvem af dem der bestemmer og så slagt/sælg den anden.
Bare hønsene er sunde og raske plejer der ikke være de store problemer med indavl og derfor vil du sagtens kunne sætte dem på hinanden. Hvis befrugtningen bliver ringere og kyllingerne ikke har så god livkraft igen er det i hvert fald på tide med nyt blod til flokken, men ellers start med det du har.
Du kan sagtens tilføje flere og det ville jeg bestemt gøre når der er hele to haner for at de ikke slider hønerne op. Det ville jo ikke være sjovt og gør som de andre skriver med minimum to af gangen for at de ikke bliver mobbet.
-
Hej :).
Jeg ville helt klart vælge at sælge den ene hane. Eller evt lade den halshugge. Jeg har læst flere rigtig grumme historier om hanekampe herinde. Og min nabo har flere gange forsøgt med to haner. Og det bliver altid et frygtelig blodbad!
-
Mit svar er også at 2 haner sammen duer ikke - heller ikke selv om de er vokset op sammen. Bitter erfaring herfra. :(
-
Her går der to maranhaner sammen. De er brødre og vokset op sammen. Der er en klar alfahane, og underhanen kender sin plads og bliver siddende på pinden om morgenen, til alfahanen har tråde de første par høns og galet nabolaget godmorgen. Jeg har dog også en god stor hønsegård, og 20 høns til de to herrer. Færre høns til to haner ville jeg nok ikke satse på.
-
Jeg har dog også en god stor hønsegård, og 20 høns til de to herrer. Færre høns til to haner ville jeg nok ikke satse på.
Sådan var det også her ... jeg har måtte dele hønsegården op så de to tilbageværende haner kan have hver deres.
-
Her går der to maranhaner sammen. De er brødre og vokset op sammen. Der er en klar alfahane, og underhanen kender sin plads og bliver siddende på pinden om morgenen, til alfahanen har tråde de første par høns og galet nabolaget godmorgen. Jeg har dog også en god stor hønsegård, og 20 høns til de to herrer. Færre høns til to haner ville jeg nok ikke satse på.
Jeg synes, at det er utroligt....og fantastisk at Frede og Jokke kan finde så godt ud af det sammen, men nu har de jo så også Lars at afreagere på ::)
-
Som sagt det kommer an på racen. Mine Antwerpener Skæghøns og min lillebrors Sebright sætter man bare hanerne sammen efter avl uden problemer hvorimod vores Dværg Wyandotter og Dværg Paduanere kan vi ikke gøre det med.
Vores gamle Dværg Wyandotkokke acceptere dog andre haner hvis de er vokset op som kyllinger i flokken og ikke udfrodre hans rand. Så går det også rigtig godt.
-
sidste år slagtede vi 6 hanekyllinger som umiddelbart var accepterede i flokkene, men da fjerende først kom af kunne vi godt se at det havde givet skrammer og skulle være de små. Så jeg vil osse sige 1hane pr gård
-
Velkommen på forum, Mathias :D
Du skal lige have opdateret din profil, før du kan skrive mere.
Marianne - admin
-
Der er åbenbart forskellige erfaringer med flere haner i hønsegården, jeg har haft to brahmabrødre som fint kunne deles om 5 høns uden ballade hvorimod nabohanen. en sussex, skulle have bank igennem hegnet. :laugh:
Hvis du får et par høns mere, kan du jo se tiden an om de kan enes, øksen kan jo bare stå klar i kulissen ;D