Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: mommark efter 14 August , 2012, 09:36
-
Hej,
jeg har syge høns og aner ikke hvad jeg skal gøre. Først startede det med, at min hane lå i hønsehuset og ikke rigtig ville rejse sig op. Når han gjorde det faldt han ud til siden. Vi troede, at han nok havde fået et slagtilfælde, så vi aflivede ham. Det er for ca 3-4 uger siden. Så for 4 dage siden var der en af mine gamle høner(3år), der sad sløvt i hønsehuset. Den spiser og drikker lidt. Først ville vi aflive hende, men ventede lige for at se om, at det var noget der gik i sig selv igen. Hun sidder på jorden, er ligesom kugleformet. Strækker slet ikke hovedet ud og øjnene falder ofte i. I går aftes besluttede vi så, at hun skal slagtes, når min mand kommer hjem fra job i dag. Jeg havde ikke isoleret hende fordi, at jeg ikke så nogen forbindelse til hanen. Jeg troede, at det bare var alderdom. Her til morgen havde jeg fat i en høne som skulle have behandlet kalkben med olie. Da jeg havde sat den ned, så jeg at den også er begyndt at trække sig lidt sammen og at dens øjne også falder i. Nu er jeg meget bekymret for om, at jeg har en smitsom sygdom i hønsefamilien.
Lidt infos til mit hønsehold:
Jeg har 7 kylinger,fra pinsen og 12 høns, 1 hane. Jeg har en stor hønsegård, som er indhegnet og et stort hønsehus, som jeg holder meget rent. Siddestængerne er alle rene. Ingen tegn på utøj. Redekasserne er med savsmuld og hø. Jeg har ikke ændret på mit foder. De får kornblanding, læggepiller og frisk grønt og selvfølgelig skaller. Jeg håber meget, at i har en idee om hvad det kan være. Jeg holder meget af mine høns.
Vh Laila
-
Øv, det lyder jo ikke så godt. Hvordan ser klatterne ud? Det lyder som om hønsene er i underskud med væske og altså har diarre.
Du kunne kontakte din dyrlæge og høre, om de kan tage prøver af en død høne så du kan få vished.
-
Hej
jeg har ikke set hvordan deres klatter er, da de går sammen med de andre. Hvis at der er diarre, hvad skal jeg så gøre? De må vel så have noget der smitter.Siden at det er flere dyr. Hanen virkede helt sund lige til det sidste om morgenen, hvor han så var syg.
Vh Laila
-
Jeg læser ikke noget om diarre, eller væskemangel, men jeg ville dog tage den syge høne, død eller levende til dyrlægen, og få undersøgt hvad der er gang i, så du kan få det stoppet inden det udryder hele dit hønsehold, hvis det er en smittefarlig ting.
Jeg ser du skriver at der er meget rent, men det udelukker ikke utøj, så har du vendt bunden i vejret på dem, og tjekket dem for utøj, og hvis du ikke finder noget, så tjek med et stykke køkkenrulle under pindende, eller i små skjulte gemmesteder.
Blodmider kan netop svække hønsene over tid, og når først de viser at de er syge, så er det meget galt, så dyrlæge til at tjekke den dårlige, og så ind og tjekke sprækker og hjørner, og undersiden af pindende.
Blodmider er ikke på hønsene om dagen, men i husets gemmesteder, og så valfarter de op på hønsene om natten.
-
Hej
så er beslutningen taget. Jeg tager den med til dyrlægen Vil ikke risikere at miste alle mine høns. Tak for jeres svar
Vh Laila
-
Hej
i går døde der en høne helt akut. Den der har været syg i 5 dage lever stadig. Jeg har ventet på en tid hos en hønsedyrlæge. Der var jeg så her i morges. Med den døde og den syge høne. Den døde blev skåret op og undersøgt Der blev taget prøver af begge dyr. For at komme til emnet. Diagnose røde blodmider. Jeg havde ikke troet, at det var muligt . Jeg kigger meget efter utøj. Men han fortalte, at man ikke altid kan se dem. Et godt tegn var også, at den ene høne nok stadig lever fordi at den var blevet isoleret udenfor hønsehuset. Den har det nemlig lidt bedre.
Dyrlægen fortalte ,at der efter denne våde sommer med den pludselige varme nu .At der er kommet rigtige mange tilfælde af blodmider. Det samme fortalte de på fabrikken ,da jeg ringede for at bestille det pulver, som der er flere herinde der anbefaler. Det var selvfølgelig dyrt at gå til dyrlægen Men heldigvis, at jeg gjorde det . Ellers havde jeg måske endt med at jeg havde slagtet allesammen.
Vh Laila