Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Helle Enevoldsen (josefineamanda) efter 10 August , 2012, 20:15

Titel: Når en fjer bliver til fem høns!
Indlæg af: Helle Enevoldsen (josefineamanda) efter 10 August , 2012, 20:15
Jeg er så ked af det.
Her en lille historie fra min lille hønsegård.
Solgte for små tre uger siden 2,10 store kyllinger af stor sort Australorps til et ægtepar. Under deres besøg blev de ved med at spørge om jeg har haft ILT i min besætning??? Jeg fortalte dem, at de kunne være helt rolige, mine dyr er raske. Ikke destomindre kontakter de mig 5 dage efter, at nu havde deres kyllinger ILT???
Jeg tog sagen meget alvorligt, men var i Sverige på ferie. Aftalte at jeg tog affære straks jeg kom hjem. Jeg ønskede at tage deres dyr med til dyrlægen, men det var de af andre årsager ikke interesseret i. Skæbnen  villle, at Bjarne dyrlæge stadig var på ferie. I mellemtiden er alle kyllinger fuldstændig friske, så da jeg endelig får fat i Bjarne, er han ikke i tvivl om at det har været en storm i et glas vand. Ingen dødsfald. Ingen syge dyr hos mig. Ej heller ikke den kyllingeflok deres kyllinger gik med. Puha alle kunne ånde lettet op. Sikke en omgang, og køber er rigtig glad for sine dyr.

Nu skulle man så tro at historien var overstået. Men bliver så kontaktet af en fra forum, der har hørt at jeg er sat i karantæne af myndighederne?????
Hvad sker der? Håber at folk tænker sig om, inden de spreder sådan et rygte.
Titel: Sv: Når en fjer bliver til fem høns!
Indlæg af: ina..... efter 10 August , 2012, 20:24
Hold da op Helle, sikke en gang pladder, hvordan kan tingene dog udvikle sig i den retning.
Jeg kunne da forstå hvis der havde været ILT i din besætning tidligere..
Havde de mennesker måske haft ILT i deres tidligere flok siden de var så bekymrede ?
Jeg håber da for dig at du ikke hører mere til den sag, ellers kommer jeg gerne over og henter et dyr hos dig, til min flok, for at afgøre smitte faren  /o
Da jeg for nylig så dine dyr, var der ikke noget mistænksomt at spotte.
Titel: Sv: Når en fjer bliver til fem høns!
Indlæg af: Helle Enevoldsen (josefineamanda) efter 10 August , 2012, 20:29
Tak søde Ina. Heldigvis var der ikke noget om snakken. Ja de havde mistet deres tidligere høns til ILT
Titel: Sv: Når en fjer bliver til fem høns!
Indlæg af: JNTS efter 10 August , 2012, 21:35
Ja tingene kan hurtig løbe løbsk, hvis man ikke husker at fortælle hele sandheden - træls det gik ud over dig  :-\
Men skønt der ikke er hold i noget som helst af det  /o

Jeg har da også en mistanke om at en del herinde fra tror vi har ILT hos vores høns (Kald det en fornemmelse ;)) - men jeg har heldigvis også dyrlæge inde over og har haft det hele tiden, og ingen ILT at spore hos os heller.
Titel: Sv: Når en fjer bliver til fem høns!
Indlæg af: Mette Nygaard efter 11 August , 2012, 00:29
ILT er ret let af spore, og der er ingen tvivl:
Syge, rallende, gispende høns der falder døde om  /d

Ja ok, så slemt er det heller ikke, i hvert fald ikke det med dødsfaldene - men syge og rallende bliver de!

Sjovt nok satte jeg hele møllen igang, da jeg fik konstateret ILT i 2006 - det blev bare aldrig offentligt gjort nogen steder  ???
Så hvordan man har fundet frem til, at du skulle have været sat i karantæne, er mig en gåde.
Myndighederne gider efter min bedste overbevisning ikke beskæftige sig ret meget med ILT. Det er en generende sygdom, især for os såkaldte "hobbyfolk", men den ødelægger ikke eksporten af erhvervsfjerkræ - so why bother?  ::)
Titel: Sv: Når en fjer bliver til fem høns!
Indlæg af: Lene Lestat efter 11 August , 2012, 07:26
Desværre tænker folk sig ikke altid om. Der er som regel altid 2 sider af samme sag.

Men det er da TRÆLS og irriterende at blive udsat for et sådan rygte.
Titel: Sv: Når en fjer bliver til fem høns!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 11 August , 2012, 07:57
Jeg tror, vi alle har prøvet, at være genstand for uønsket omtale. Det er ikke rart.
Når det er sagt, vil vi stadig sætte pris på at medlemmer kommer til admin med evt. rygter og mistanker i stedet for at snakke i krogene. Så kan vi fra admin spørge direkte ind, og af- eller bekræfte, og få taget de evt. tiltag, der skal tages.
Kommer man til admin med en mistanke, vil den altid blive behandlet med største diskretion. Ingen får at vide, hvor mistanken kommer fra; men vi spørger ind til, om der måske kan være noget galt.
Det har vi også gjort i Helles situation, Helle har heldigvis orden i sine sager. Hvis der omvendt havde været et problem, kunne vi have fået det løst.
Marianne - admin
Titel: Sv: Når en fjer bliver til fem høns!
Indlæg af: Storm-Olsen efter 11 August , 2012, 12:04
Det er faktisk en rar ting, Marianne!
Og skulle uheldet være ude, at man hører sære rygter om sig selv, så synes jeg faktisk, Helles lille indlæg er en meget fin måde at håndtere det på.
Rygter kan jo vokse om de særeste ting i løbet af no time, også uden onde bagtanker fra den, der kommer til at sætte det igang.
Titel: Sv: Når en fjer bliver til fem høns!
Indlæg af: bullstar efter 12 August , 2012, 20:34
Jeg føler med dig Helle... det er rigtig ubehageligt når man bliver "beskyldt" for noget der ikke har noget på sig og kan jo sagtens ødelægge ens omdømme på sigt :'( Vi må bare håbe at den/de der har startet det her, husker at sladre baglæns igen ;D

Men jeg er bestemt heller ikke utryg ved at købe dyr hos dig /o