Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Angel85 efter 07 August , 2012, 09:36
-
Jeg har 12 Barnevelderkyllinger i på hhv. 7 og 14 uger og jeg undrer mig over at nogle af dem (4-5 stykker) har nogle enkelte hvide fjer eller fjer med hvide striber. Det er kun på vingerne de forekommer.
Hvad skyldes det? Der er kun en enkelt hønekylling med denne 'defekt', og jeg er meget i tvivl om jeg skal beholde hende - selvom det udelukkende er 'for-sjov'-høns vil jeg jo helst ikke videreføre noget der er helt forkert i forhold til standarden.
-
Vent med at sortere på det indtil den har fældet alle kyllingefjer.
-
Barneveldere er ret lang tid om at udvikle den endelige fjerdragt, så vent endelig. Har ikke set hvide fjer på mine, men ved det er ret almindeligt hos andre racer i kyllingefjerdragten. Ellers må Walter på banen. Han ved alt hvad der er værd at vide om barneveldere.