Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Ankerine efter 04 Juli , 2012, 18:15
-
Nu har jeg utallige gange læst om "dårlig befrugtning" som årsag til at der ikke kommer kyllinger ud af rugeæggene.
Jeg går da ud fra at fjerkræ følger samme procedure for formering som andre dyr: sædcelle møder ægcelle og en celledeling starter. I heldigste fald kommer der et individ ud af det. Faktorer, der kan påvirke dette er dels genetiske (fejl fra én eller begge forældre) eller miljømæssige (mangel på de relevante næringsstoffer, forkert temperatur, forurening osv). Disse problemer kan få fosteret til at gå i stå og dø. Forståeligt nok.
Hvad pokker er så "dårlig befrugtning"?
-
Man burde også kalde det Manglende befrugtning. Men sådan er der jo så meget der burde være anderledes.
-
Man burde også kalde det Manglende befrugtning. Men sådan er der jo så meget der burde være anderledes.
Næh, så nemt er det vist ikke, da begrebet også dækker over æg, der går til undervejs i rugningen - og de har jo været befrugtet, altså celledelingen har været startet. Tror at "gamle hønsefolk" ofte mener at det er hanens fejl. Det kan det selvfølgelig være men det er da lidt unfair altid at give ham skylden da der er mange andre faktorer, der spiller ind. Nogen gode bud på oprindelsen af dette udtryk?
-
kunne det måske tænkes at det er i mangel af bedre udtryk? eller måske udtryk for at man ikke kender den præcise årsag. Hane udskiftningen er vel fordi det er en nem faktor. Forstået på den måde at det som regel er nemmere og billigere og skifte 1 hane, end og skifte 5-10 høns. Hvis man nu kunne holde helt styr på om de æg der går til kom fra bestemte høner var man måske svaret nærmere.
-
Dårlig befrugtning er vel dårlig befrugtning, altså at ingen eller få æg er befrugtet. Dårlig klækning er noget helt andet. Her er ægget befrugtet men ikke klækket og det kan sikkert skyldes mange ting.
-
Jeg regner med at æggene ikke er befrugtet, hvis de ved første lysning er tomme, og hvis det gælder feks. 15 ud af 20 æg, ja så siger jeg da dårlig befrugtning.
Hvis der ved første lysning derimod er 15 befrugtede æg, men kun to der klækker, ja så er problematikken jo en helt anden, men udmærket befrugtning ca.
-
Tror at "gamle hønsefolk" ofte mener at det er hanens fejl. Det kan det selvfølgelig være men det er da lidt unfair altid at give ham skylden
Vi hankønsvæsener er jo vant til at få skylden for alverdens ulykker og mangler så det skal du ikke tænke så meget over. Vi har brede skuldre og kan bære det.
Desuden ved vi bedre.
;D ;D
-
@ Pilegaarden. For mange år tilbage var vi nogle hårdt prøvede, der grundlagde Foreningen af Undertrykte Mandschauvinister (FUM). Jeg er ærespræsident, og eneste tilbageværende medlem. De andre gav op. Du kan godt blive medlem. Det er gratis. Du skal bare have en seddel fra konen, hvor der står at det er OK.
-
Men helt ærligt. Det må da være hos hønsene man skal finde årsagen. Vores hane havde en downperiode. Det kriblede godt nok i ham, men det var af lus. Efter intens behandling og pleje i sygeafdelingen, som han i øvrigt flygtede fra, så meget savnede han madammerne, var han bestemt i topform. Men værdsatte damerne den galante opvartning? Overhovedet ikke. Enten ville de ikke frivilligt, eller også havde de en kollektiv fantasi om voldtægt. Hvad ved jeg. Men jeg ved at han har en god sædkvalitet. For med de fleste af hønerne resulterer de daglige og hyppige voldtægter i 100 % befrugtede æg med levdygtighed fostre. En af hønerne kan ikke leve op til standarden. Måske skal hun præsenteres for øksen, så kan hun jo selv vælge. Der foreligger jo også den mulighed at nogen af hendes fostre, der jo er resultatet af hendes modstand og hanens anstrengelser, ikke ikke er levedygtige. Måske spiser hun forkert (dårlig livsstil) Måske er hun dårlig til at opbevare sæden? Men summa summarum så dækker udtrykket vel antal levedygtige fostre i forhold til total antal æg) i en given hønseflok i en given tidsperiode under. Og som Ankerine selv bemærker så påvirkes den størrelse både af arv og miljø. Det er mit bue
-
Se, det er jo lige det: antallet af levedygtige fostre i forhold til æg ::). Men de døde fostre er jo OGSÅ befrugtet - og sikkert på samme vis som de levende ;).
I øvrigt er det da ALTID synd for jer mænd *f.
-
@ Ankerine. Det ved vi godt. De fleste lider i stilhed, men de lider. Det vil sikkert redde en del af din dag at læse dette link:
http://voices.yahoo.com/the-y-chromosome-theory-why-women-better-than-358467.html
-
He he, den var god. Og kommentarerne ret sjove set i forhold til "artiklens" intentioner.....
I øvrigt vil jeg da gerne melde min mand ind i FUM. Hvem skal have hans seddel? Din hustru?
Ups, nu kom jeg vist igen en anelse uden for tråden. Beklager.... :-[
-
Inden de damer kommer for godt igang, så husk lige at ved fugle er det, modsat mennesker, hanner der har samme kromosom..
haner er ZZ, høner er ZW...
Så haner i hønseverden svarer til damer....
-
Nå nå, Finn... Du skal vist også meldes ind i FUM ::).
-
Finn kan ikke blive medlem. Han er ikke undertrykt - endnu. Tak for støtten Finn.
-
Jeg vil foreslå, at vi ved befrugtningen forstår: Andelen af levedygtige kyllinger i forhold til antal rugeæg (efter standarden) fra en given besætning i et givent tidsrum
At vi ved frugtbarheden forstår antallet af levendefødte kyllinger per høneleveår i den fødedygtige alder. Dette er en hypotetisk størrelse der angiver hvor mange levende kyllinger en høne kunne producere ved en given befrugtning. Ved at udtrykke frugtbarheden på denne måde fås et mål der ligner en fertilitetsrate, som er antallet af levendefødte Per tusinde kvinder per år i den fertile alder. Hanerne, hannerne, kan jo være nok så duelige, hvis der ikke er høner i den tjenlige alder. Som det ses er den begrænsede faktor antallet af reproduktionduelige hunkønsvæsener, for at komme Ankerine i forkøbet. Fertilitetsraten er en hastighed. Eks kyllinger/tid - km/timen. Det er tophastigheden for hønseflokken, drenge.