Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Brahma => Emne startet af: Dyrkær efter 16 Juni , 2012, 09:45

Titel: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: Dyrkær efter 16 Juni , 2012, 09:45
Hej hønsefolk.
Vi har to Brahma skrukhøner. Vi venter kyllinger den 21 0g den 23/6.
Den ene høne ligger på 6 æg, den anden på 4 æg.
Jeg har læst mig til, at kyllingerne skal have startfoder, undulatfrø og hårdkogt æg. Men hvor meget skal hver kylling have? Og hvor mange gange om dagen? Og hvor længe skal de have hårdkogt æg?
Vi har ingen hønsegård, hønsene går frit i haven, hvornår må kyllingerne komme med ud i haven?
Vi har to krager og to skader der holder til her, de går ind i hønsehuset og spiser. Er det rigtigt, at de kan finde på at tage kyllingerne? Men vil hønen lade dem komme nær kyllingerne?
Og hvad med hanen, hjælper han med at beskytte  kyllingerne?
Efter de blev skruk, er han nemlig blevet arrig, han er hoppet på mig to gange, anden gang skubbede jeg ham væk med benet og råbte af ham, så har han ikke gjort det siden, men vores børn på 10 og 12 år er dødbange for ham, han har jagtet dem rundt i hele haven, men de kan holde ham væk med en vandpistol.
Selv vores store Maine Coonkatte er blevet bange for ham. Stopper det galskab igen?
Så har jeg vist ikke flere spørgsmål.

MVH. Tina.
 
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 17 Juni , 2012, 08:13
Jeg giver mine kyllinger startfoder og rød hirse ad libitum, de får hårdkogt æg blendet med havregryn og vispumin ca. hver anden dag. De skal selvfølgelig have adgang til vand. Mine kommer i haven fra de er ganske små, og skrukken beskytter dem godt, problemet med rovdyr (katte, skader m.m.) opstår, når kyllingerne er lidt ældre 2-3 uger, hvor de ikke længere opholder sig i skrukkens umiddelbare nærhed, men løber "laaaangt" væk (5-10 m) fra skrukken.
Held og lykke med jeres små.
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: Lene Lestat efter 17 Juni , 2012, 08:17
En arrig hane bliver aldrig bedre og desværre er dette temperament også arveligt.
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: Dyrkær efter 17 Juni , 2012, 10:28
Tak for svar.
Mange tak Marianne, det får jeg vist brug for. Nu får jeg helt lyst til, at lave en hønsegård til de kære små.
Det vil jeg så få købt.
Jeg har godt nyt ang. hanen- Børnene og jeg, var i går ved at ligge fliser rundt om hønsehuset, hanen var i nærheden, men han prøvede ikke på noget en eneste gang, heller ikke når de gik væk fra hønsehuset, og de havde ikke engang vandpistoler med. Børnene har også været ude i haven i dag, uden han rendte efter dem.
Puh jeg er lettet, for han er faktisk en rigtig hyggelig hane, han og hans enlige høne, går rundt efter mig i haven som et par hunde, sætter jeg mig, står de lige ved siden af, og håber på, at få lidt guf fra hånden. Når jeg går ind, står de på trappen og venter i laaang tid, på at jeg kommer ud igen.
I de sidste par dage, har jeg fået børnene til, at kaste livretter hen til hanen og hønen, måske det har tøet ham op igen, han har aldrig været sådan før.
MVH. Tina.
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: JNTS efter 17 Juni , 2012, 11:48

Går ud fra du mener rovdyr Marianne  *f
problemet med røvdyr  
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 17 Juni , 2012, 13:48
Selvfølgelig mener jeg rovdyr, Janni; vi kan jo alle lave en trykfejl, mange tak fordi du gjorde opmærksom på min, den er nu rettet.
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: Stella Reece efter 17 Juni , 2012, 17:41
Men hvornår kan man formode at de er kattesikre ? En af mine katte er aldrig blevet tam, og den tror jeg ikke over en dørtærskel med kyllingerne. Og jeg har jo kun sølle 2, hvoraf katten da helt sikkert ville snuppe hønekyllingen, bare for at gøre det værre, hvis hun kan. De 3 andre katte er jeg ret tryg ved, hvad kyllinger angår.
Jeg har i al fald ikke turdet lukke dem ud af kaninburet endnu, som bevares står i haven, men det var da hyggeligere at have dem gående frit. Det gjorde jeg altid fra starten af i Ålborg, da jeg boede der, trods naboens kat, og jeg mener ikke, at jeg mistede nogen på den konto, men den var også rar.
Jeg vil gerne af med katten, frustreres også af, at den får killinger hvert år, som altid går til. Men lige nu er det muligt, at hun har levende killinger et sted, så lige nu går det ikke.
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: Rasmus Nørby efter 17 Juni , 2012, 18:20
jeg tror selvom katten ikke er tam tager den ikke kyllinger, fx min kat er bange for kyllingerne. Ellers kan du jo prøve at få katten og kyllingerne til at omgås, måske er den legesyg?
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: ina..... efter 17 Juni , 2012, 18:34
Jeg overlader ikke mine kyllinger til kattene.
Min gamle hunkat drømte ikke om at røre mine kyllinger, men min hankat er altså ikke til sinds at lade dem være, selvom de følges med en arrig skruk.
Jeg har først lukket mine ud i det fri nu, hvor de er en anelse større end skovduerne, og nu går de i flokken, og katten har opgivet.
Jeg har 4 katte, og jeg tror mine unge katte er klar over at det er forbudt, men den gamle vil, for at sige det direkte, skide på hvis de er, kan han fange dem tager han dem, også selvom jeg sidder på en stol og holder øje med dem, så jeg kan rende efter katten der sniger sig frem alle vegne fra.
Katte er forskellige, men nu lader han dem gå, og det er nok pga. størrelsen, og hønseflokken.
Egentlig er jeg glad for at de er indlemmet i flokken for ellers ville jeg være meget bekymret for krager og andre uhyrer fra oven.
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 17 Juni , 2012, 19:56
Jeg har bøvlet med en nabokat de sidste to år, om den er død, eller om kalkunen, Bella, holder den væk i år ved jeg ikke, men den tog faktisk ret store kyllinger, op til omkring10-12 uger. I år har jeg så ingen problemer med den. Mine egne katte har en gentleman agreement med hønsene /o
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: Stella Reece efter 17 Juni , 2012, 23:31
Jeg har altså ikke stor nok en hønselem til en kalkun, Marianne <K
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 18 Juni , 2012, 03:38
Bella bruger skam hønselemmen /o
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: rohdehoved efter 22 Juni , 2012, 20:02
Marianne, giver du kyllingerne alt det foder du nævner øverst fra dag 1 af?
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: JNTS efter 22 Juni , 2012, 20:11
Selvfølgelig mener jeg rovdyr, Janni; vi kan jo alle lave en trykfejl, mange tak fordi du gjorde opmærksom på min, den er nu rettet.

Hold da op Marianne - det må du godt nok meget undskylde da. Det var en spøg fra min side fordi min svigermor som er englænder tit får sagt røvfugl i stedet for rovfugl.
Beklager mange gange, skal aldrig ske igen!
Titel: Sv: Foder til kyllinger, osv.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 Juni , 2012, 21:50
Hold da op Marianne - det må du godt nok meget undskylde da. Det var en spøg fra min side fordi min svigermor som er englænder tit får sagt røvfugl i stedet for rovfugl.
Beklager mange gange, skal aldrig ske igen!

Ikke forstået, Janni ?? :D
Ja, Susanne, jeg giver dem disse ting fra begyndelsen, men selvfølgelig ikke det hele på én gang. De har adgang til startfoder, rød hirse og en knækket kornblanding hele tiden, så giver jeg dem æggeblandingen sådan ind i mellem.