Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Hyttemeier efter 15 Juni , 2012, 18:16
-
Hej igen
Ja, det lader til at det lykkes for skrukken at ruge nogle kyllinger ud, selv om hun var kommet ud af hendes indhegning den anden dag.
Det medfører så lige et par spørgsmål:
1. Jeg vil fodre kyllingerne med møllerens startfoder. Der er jo ikke coccidiostat i, er det så ligemeget om skrukken kan komme til det, eller bliver hun for fed af det? (Hvad er der forresten i, siden man ikke må fodre med det 3 dage før slagtning?) Og hvor længe skal de have det?
2. Hvis skrukken skal have sit eget foder, skal jeg så være påpasselig med at de små ikke kan få fat i det, eller lader de det bare være når de ikke kan "gabe" over det?
3. De kommer til at gå i en mindre overdækket indhegning i den store, af hensyn til krager, skader osv. Hvornår vil de være store nok til at de ikke er interessante som bytte for andre fugle?
4. Jeg har ikke rigtigt kunnet finde nogle billeder af Faverolles kyllinger i galleriet, kan man kende dem fra Orpington med det samme?
Mvh Betina
-
Jeg har brugt møllerens startfoder til både "mor og børn" for det er alligevel det hønemor spiser af. Den første uge får de også undulatfoder og lidt æggefoder.
Har nu aldrig set det der med at de ikke må få det op til slagtning, men på den anden side så slagter man vel heller ikke så små kyller. ;) Mener de skal have det op til 8 uger. Du kan sikker få møllerens folder om fodring der hvor du køber foderet. Deri står hvornår de skal have hvad.
De sidste spørgsmål har jeg ikke lige noget bud på. Men det er der sikkert andre der har. ;)
-
Startfoder er udemærket til både kyller og hønemor trænger også til lidt krudt efter at have ligget i 3 uger. Når kyllingerne er 8 uger kan du skifte til kyllingevoksefoder, det er dog ikke alle der gør det, nogel fortsætter med start.
-
Mange tak for jeres svar, men er der ingen der har mod på at give et bud på de sidste spørgsmål?
Soffy -> Nej, det var skam ikke fordi jeg ville slagte dem så tidligt, det stod bare på HK hornsylds hjemmeside, og så undrede det mig. Jeg kan nemlig ikke finde noget på deklarationen der springer i øjnene. :)
Det blev forøvrigt til 6 kyllinger, som skrukmor har taget med ud for første gang idag.
Her er en af dem:
-
Og det meste af flokken:
-
Hej
Faverolles er gule og har 5 tæer
såvidt jeg kan se er der ingen Faverolles
-
så vidt jeg ved vil andre fugle ikke prøve, at hapse de små kyllinger, ihvertfald ikke så længe moderen er ved dem.
jeg har det sådan at kyllingerne godt kan gå ud ad indhegningen men moderen ikke kan, og de er ikke troet at nogle dyr, ikke engang vores kat.
mvh Rasmus.
-
Walter -> Ok, tak. Jeg må ud og tælle tæer næste gang jeg skal noget i huset alligevel. Jeg vil ikke forstyrre for meget. Men jeg synes ikke jeg har set nogen med 5 tæer indtil nu, så jeg tror jeg vil driste mig til at ændre min signatur. ;D
Rasmus -> Jeg er nok for meget en forsigtigper til at lade dem drøne rundt uden net over endnu. Skaden hopper rundt og kigger meget på hvad der sker i indhegningen. >:( Og den skal i hvert fald ikke have chancen for at lave ravage. Selv om skrukmor er vældig påpasselig.
Mange tak for svarene allesammen, nu vil jeg bare glæde mig til at se dem vokse.
Mvh Betina