Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Sylvester efter 12 Juni , 2012, 17:12
-
En af mine kobberMaraner er blevet underlig hæs. Den prøver at kagle, men der kommer kun en hæs gurglen ud. Når hun går rundt i haven er næbbet hele tiden en smule åbent og der er en svag hæs lyd. Hønen virker også træt og går alene ind i hønsehuset allerede tidlig eftermiddag og sætter sig på en pind helt for sig selv.
Gode råd modtages gerne
Sylvester
-
Jeg har haft en hæs hane. Det var lige før han var mange penge værd, eftersom mange efterspørger stumme haner. ;D Men uden videre indgriben gik det i sig selv igen i løbet af 3-4 uger. Han har vel bare været forkølet og hæs som vi andre kan blive det, så hvis hønen ikke er syg med andre symptomer, så ville jeg lade tiden gå og se an. Men hvis hun bliver ved med at være træt og ugidelig, så ville jeg måske sætte hende ind under en varmelampe eller ind i et godt opvarmet rum et par dage. Held og lykke med hende.
-
Kan det være strubeorm?
Kan en høne få noget galt i halsen?
Andre muligheder?
Jeg har kigget under sygdomme og har fulgt det link Marianne har lagt ind, men jeg stoppede hurtigt, for det er jo en uendelig liste af sygdomme og en fuldstændig uoverskuelig opgave, at sortere - Man bliver helt syg af at læse den.
Hønen sidder stadig ude på pinden og når jeg går ind i hønsehuset strækker hun hals for at skælde ud over, at jeg kommer ind i huset, men der kommer kun en hæs lyd som har hun sæbebobler i halsen
-
Nu sidder hun og strækker hals opad som om hun ikke kan få luft ???
Jeg har lagt øksen frem, just in case det udvikler sig, så det konflikter med min samvittighed
-
Jeg mistede en høne sidste år pga. "noget med luftvejene". Hun hev efter vejret og sad med åbent næb og gispede efter vejret. Næste morgen lå hun død i hønsehuset.
Jeg ved desværre ikke hvad der kan være galt, men prøv at ring til en hønsekyndig dyrlæge og spørg om hjælp. Det kan være din høne skal have antibiotika eller anden medicin. Ind til da, ville jeg prøve at sætte hende i sygebur med varmelampe, så hun kan få ro og fred. Held og lykke med hende.
-
Lang snak med venlig dyrlæge fra Fjerkræklinikken.
Bredspektret antibiotika givet 2 gange idag, selvom det nok er en virus. Afledt betændelsestilstand kan imidlertid give hønen tid selv at bekæmpe eventuel virus.
Hønen døde klokken 18 efter, at det kun er 4 dage siden, at den begyndte at vise tegn på hæshed og vejrtrækningsproblemer.
Tak for dejlige æg!
Sylvester
-
Øv da også. Men rigtig fint at du tog dig af hende og prøvede at hjælpe. /o og *t til dig.
-
Øv sikke noget. Surt at miste et dyr uden at vide hvad det helt konkret fejlede
*l
-
Hvis kun denne ene høne har været syg, så er det i hvert fald ikke ILT - for det rammer hele flokken.
Medmindre man sætter en ikke-"immuniseret" høne ind i en "immuniseret" flok. Forstået sådan her:
ILT er et herpesvirus, der kun smitter, når det er i udbrud - ligesom menneskers forkølelsessår. En høne der overlever ILT, bliver ikke syg igen, men vil være rask smittebærer hele sit liv. Sættes en ILT-fri høne ind i en flok, der har overlevet ILT, risikerer hønen altså at blive syg og evt. dø, hvis sygdommen går i udbrud hos de andre høns (uden at de viser nogen særlige sygdomstegn).
Så - er de andre høns fortsat raske?
-
Tak Mette,
Idag kom jeg hjem til en præmieflot svensk blomsterhane, der sad og hang på en pind i brændestablen. Det var ham, der plejer at styre hele hønseflokken, men idag sad han pludselig blot og virede lidt med hovedet og hans forkrop bevægede sig langsomt i takt med hans tunge åndedrag. Han har altid været den mest aktive i hønseflokken og har altid jagtet den anden blomsterhane, jeg længe har forsøgt at sælge fra. Men idag så jeg pludselig, at de to haner havde byttet roller. Og da jeg så, at han gemte sig i et hjørne under en plade, blev jeg klar over, at nu var det blevet hans tur til at blive syg. Jeg tog en kæp og lirkede ham ud og i det samme han kom ud, blev han igen jagtet af den anden blomsterhane, der allerede havde taget over i flokken. Jeg så han gemte sig under en solbærbusk og jeg løftede ham langsomt op og kunne se, at han hev efter vejret. 5 minutter efter åndede han ud. Jeg har gemt ham i en plastikpose og tager nu kontakt til mine forbindelser i veterinærkredse. Jeg har nu brugt flere timer på at tømme og højtrykspule hele hønsehuset. Strøelsen jeg har muget ud fra hønsehuset, har jeg brændt af i en tønde, så nu er det klar til, at jeg i morgen tidlig jager hønsene ud og sprøjter hele hytten med Staldchok. Så må vi se, om smitten standser, inden jeg mister alle mine høns.
-
Ajj, det er da trist.
Ja både for dig og for dine dyr. Håber du får et svar på, hvad de fejler.
Stor *t herfra
-
Tak Mette,
Idag kom jeg hjem til en præmieflot svensk blomsterhane, der sad og hang på en pind i brændestablen. Det var ham, der plejer at styre hele hønseflokken, men idag sad han pludselig blot og virede lidt med hovedet og hans forkrop bevægede sig langsomt i takt med hans tunge åndedrag. Han har altid været den mest aktive i hønseflokken og har altid jagtet den anden blomsterhane, jeg længe har forsøgt at sælge fra. Men idag så jeg pludselig, at de to haner havde byttet roller. Og da jeg så, at han gemte sig i et hjørne under en plade, blev jeg klar over, at nu var det blevet hans tur til at blive syg. Jeg tog en kæp og lirkede ham ud og i det samme han kom ud, blev han igen jagtet af den anden blomsterhane, der allerede havde taget over i flokken. Jeg så han gemte sig under en solbærbusk og jeg løftede ham langsomt op og kunne se, at han hev efter vejret. 5 minutter efter åndede han ud. Jeg har gemt ham i en plastikpose og tager nu kontakt til mine forbindelser i veterinærkredse. Jeg har nu brugt flere timer på at tømme og højtrykspule hele hønsehuset. Strøelsen jeg har muget ud fra hønsehuset, har jeg brændt af i en tønde, så nu er det klar til, at jeg i morgen tidlig jager hønsene ud og sprøjter hele hytten med Staldchok. Så må vi se, om smitten standser, inden jeg mister alle mine høns.
Hvis du har mistanke om virus, ville jeg sprøjte alt inventar og hønsehus med Virkon S, da det virker mod virus. Staldchock virker mod insekter ikke mod virus. Jeg håber, at du ikke mister flere dyr.
-
Hvis du har mistanke om virus, ville jeg sprøjte alt inventar og hønsehus med Virkon S, da det virker mod virus. Staldchock virker mod insekter ikke mod virus. Jeg håber, at du ikke mister flere dyr.
Ja, det var også min næste tanke!
Hvis ikke du har Virkon S, så kalk hele molevitten med hydratkalk (kan købes i byggemarkedet) - det udtørrer og desinficerer.
Alternativt kan du vaske alt ned med brun sæbe - det er meget basisk og virker udtørrende, noget der i hvert fald virker på bakterier...
Og god idé at lade hanen obducere! (Nb - Hvis du ikke allerede har gjort det, så frys den ned, så den ikke går til...)
Udover ILT findes der jo desværre mange andre sygdomme med dødelig udgang, så det er om at finde frem til den rette diagnose.
Bed også straks en dyrlæge om et bredsprektret antibiotikum til resten af flokken. Det kan ikke kurere virus men tage de sekundære bakterielle infektioner der måtte støde til.
Og ja, jeg ved det lyder naivt, men MASSER af friskpresset hvidløg! f.eks. i hønseguf.
Hvidløg er både bakteriedræbende og virushæmmende - et godt supplement
Evt. dråber af timianolie i drikkevandet - virker bakteriedræbende men også slimløsende.
Det var i hvert fald den cocktail jeg brugte, da mine høns gennemgik et ILT-udbrud i 2006 - ud af 40 dyr mistede jeg 8 (9 hvis vi tæller en nyklækket kylling med). Men om det gik så heldigt pga cocktailen, vides selvfølgelig ikke ;)
Pøj - pøj! Jeg *k for at det stopper her!
-
Mette@ Hvordan klarer du dig med ILT i besætningen?
Min største skræk at få det og hønselammelse i flokken.
-
Hej
Du er klar over at hvis det er ILT så skal det meldes til Veterinær styrelsen ikke? *k *k fingre for at det ikke er
-
Mette@ Hvordan klarer du dig med ILT i besætningen?
Min største skræk at få det og hønselammelse i flokken.
Jeg mærker ikke rigtigt noget til det mere.
Kun når der kommer kyllinger i hønsegården, kan der dukke en snert af det op.
Kyllingerne får som regel en omgang øjenbetændelse og måske lidt snot - og så er det det.
Og jeg ved jo ikke om det er ILT'en - det kan jo også bare være forkølelse?
Ja, det er rigtigt at ILT er anmeldepligtigt - men der er ikke længere krav om at slå flokken ned.
Det gik man væk fra, fordi ILT er så almindeligt udbredt (Læs: det blev for dyrt med alle de erstatninger).
Desuden er ILT jo heller ikke noget der påvirker eksporten, og så er alt andet jo ligegyldigt ::)
Det der sker er at flokken kommer i 60 dages karantæne efter alle sygdomstegn er væk.
Ret absurd efter som smitten vil være i flokken resten af deres dage - også efter 60 dage <J
Men i følge loven har man ret til at sælge ud af sine dyr, udstille osv. efter de 60 dage...
Da jeg kunne se, at mange af hønsene blev raske igen, valgte jeg at lade dem leve som overlevede.
Dog med den konsekvens at jeg ikke sælger levende dyr fra flokken - og helst heller ikke indkøber levende dyr men alene får blodsfornyelse gennem rugeæg.
De små kyllinger klarer sig på en eller anden måde nemmere igennem smitten end (halv)voksne dyr.
Selv fik jeg smitten ind i flokken via en tilkøbt hane :(
I øvrigt er det i dag tilladt for hobbyavlere at vaccinere mod ILT, hvis man vil helgardere sig.
-
Kan man få ILT forlænget?
-
Hvad mener du?
-
Ja. De høns der overlever kan være raske smittebærere. Det samme gælder vaccinerede. Der er flere virusstammer med forskellig sygelighed og dødelighed. Mennesker kan også bære smitten, men inficeres ikke. Sse i øvrigt dette link http://www.mda.state.md.us/pdf/infectious_laryngotracheitis_fact_sheet.pdf
Forebyggelsesafsnittet er interessant.
-
Et praktisk råd. Hvis man har mistanke om et udbrud, er det klogt at registrere hvornår de enkelte dyr viser første sygdomstegn. Man kan evt dele dem op i sikre og usikre tilfælde. På et kvadreret papir laves en tidslinie. Et tern Per dag vandret. Tilfældene registeres så lodret på datoerne, et felt for hvert tilfælde. De sikre nederst markeret med et s de usikre med et u. Derved har man en epidemikurve, som er et vigtigt redskab i epidemibekæmpelsen. Man kan naturligvis også registre dødsfaldene, og derved få et mål for dødeligehden blandt sikre og usikre tilfælde. Men det vigtigste er tidspunket for debutsymptomer, for her kan man få en ide om smitsomhed smittevej inden man kender årsagen til epidemien.
-
Kan man få ILT forlænget?
Hvad mener du?
ILT er en forkortelse - af hvad?
-
ILT = infektiøs laryngothracheitis
-
tak- lyder ikke rart.
-
På dansk: betændelse i luftrøret - og nej, det er bestemt ikke rart.
De høns der dør, bliver som regel kvalt, fordi luftrøret stopper til med puds og afstødt væv :( :( :(
-
Så burde penicillin også kunne tage det eller?
Kan man aldrig komme af med det uden at slå besætningen ned? og lade det stå tomt i 2 år?
-
Nej, det er en virus, så her hjælper ingen pencilin.
Men har man et udbrud,k er antibiotika mod sekundære bakterielle infektioner en rigtig god idé - så potentielle overlevere ikke bliver slået af pinden af en eller anden dum mikrobe, mens systemet arbejder på højtryk for at bekæmpe virus.
Og nej, man kommer aldrig helt af med det.
Men man vil heller aldrig opleve et udbrud som det første igen!
I hvert fald ikke hvis man immuniserer kyllingerne fra små af ved at lade dem have kontakt med de voksne.
De eneste gang jeg siden har haft nævneværdige problemer, var et par år efter "det store udbrud", da en flok større kyllinger, der havde gået for sig selv, blev ført sammen med resten af flokken.
De voksne høns blev jo stressede over familiesammenføringen, hvilket aktiverer herpesvirusset - og nøj, de blev sløje de kyllinger :( Jeg mistede et par stykker ud af nogle-og-tyve. Men de voksne høns der havde været gennem møllen nøs måske lidt, og så var den potte ude.
Så man kan lære at leve med det - hvis man altså ikke udstiller og sælger avlsdyr.
Nb! Netop udstillinger er en stor kilde til smitte! Her bliver hønsene jo presset af at stå til offentligt skue = herpes i udbrud. Har selv stået og set på en udstillet høne med den karakteristiske hoste :(
-
Tak for det lange svar.
Man bliver jo altid lidt bekymret når man selv har haft en forkølelse med dødsfald til følge ved et par stykker, igennem stalden. Men ingen øjenbetændelse og penicillin tog det lige med det samme.
Årsagen kommer dog altid af hvis det trak ind af deres huler til hønsegården, så skal altid passe på om vinteren i blæsvejr.
Ved der var en der fik en hane han havde købt af mig undersøgt da den desværre blev syg et par dage efter han fået den og døde men det var heldigvis ikke ILT.