Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Vanilla efter 12 Juni , 2012, 12:05
-
Jeg købte i April 12stk daggamle kyllinger som skulle være ægte tværstribet Plymouth Rock. Det er blevet til 6 af hver køn, fantastisk søde og ser meget sunde ud.
Men nu har jeg beskæftiget mig med hundeavl, hvor at hunde godt kan være racerene uden at være "ægte" med stamtavle.
Derfor tænker jeg, hvordan kan jeg være sikker på at de er ægte?
Er der ingen afkomsattest eller stambøger i hønseavl?
med venlig hilsen Alissa
-
nej men der er en skandinavisk fjerkræ standard, hvor alle godkendte racer og farver er beskrevet, det er vist meget normalt at blande lidt af hvert med høns
-
Vi det sige at de "bare" er ægte hvis de opfylder standarden?
Altså ligner en bestemt race?
-
Ja, Skandinavisk Fjerkræ-standard beskriver alle godkendte racer, helt ned i alle små detaljer. Og er dyrene i overensstemmelse med standarden, også ned i de forskellige detaljer, ja så er der tale om en specifik race /o
-
Alle racer har en standard som de så selvfølgelig skal ligne. Alle racer har også kardinal punkter, dvs. nogle kendetegn som er typiske for racen.
Mange opdrættere er med i Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl (DFfR) hvor der købes faste fodringe, som påsættes dyrene. Dette er dog stadig ingen garanti for ægtheden og dog, så tror jeg ikke at folk gider at betale kontingent og ringe hvis de ikke er seriøse.
Hvis de er købt fra en opdrætter, som avler og udstiller, så er de vel ægte nok. Men igen allesteder er der brådne kar (desværre).
Om det er normalt at blande racer. Det tror jeg trods alt ikke, men nogengange må der blodfornys med en anden race, hvis man ikke kan blodforny med samme race i måske en anden farve.
-
Så det er ligesom med hunde som kan være racerene uden stamtavle.
-
Når man køber høns og ønsker dem racerene ("ægte") så er processen vel den samme som når man køber hund. Nogle vælger at købe et dyr uden stamtavle hos en lokal tæveejer og fravælger derved diverse sundheds- og mentaltests samt brugsprøver hos forældrene - men får dyret til under halv pris. Derfor kan det jo godt være "racerent" - også selv om det ikke opfylder standarden for racen. Så hvis man vil have høns af racemæssig kvalitet må man jo opsøge en opdrætter, der dels selv betaler prisen for race-forældredyr, ofte importerede, dels har et seriøst opdræt af én, eller i hvert fald få, racer. Her er der igen stor forskel på prisen medmindre man overtager "brugt" avlsmateriale eller frasorterede kyllinger (gæt, hvem der beholder det bedste ;)) - og de er jo også gode nok hvis man bare vil have lidt hyggehøns. Hvis man vil sikre sig optimal kvalitet i såvel hund som høns må man sætte sig ind i tingene, evt. melde sig ind i en klub eller besøge nogle udstillinger. Og betale prisen ;).
-
Ja, jeg har måske grebet tingene forkert an, og fået de "forkerte" høns i forhold til mine ønsker og drømme lige nu.
Men jeg havde faktisk heller ingen anelse om at jeg her 8uger senere stadig hver dag sidder og kigger på høns, drømmer om kyllinger og udstilling af eget opdræt (som jeg gør med mine hunde i stor stil). Jeg troede nok at jeg bare ønskede hygge havehøns, og læste et sted, at et godt sted at starte var med dyr fra lokalsamfundet til billigere penge!? Og blev yderst henrykt da jeg så daggamle tværstribede kyllinger, da jeg har set en anden have med disse smukke høns.
Jeg synes det er super dejligt at høre hvordan folk er meget engagerede herinde.
Jeg tror ikke at opdrætteren var specielt engageret i udstilling eller standard.
Men teoretisk, kan hun jo godt have haft høns af fortrinlig kvalitet? og hvis mine høns så tilfældigvis også var af fortrinlig kvalitet-
Kan de så udstilles uden at være ringmærket?
Eller er disse "ægte/uden ringmærke" tabt for altid i forhold til racerene hønse opdræt og udstilling?
-
Når man udstiller så skal dyrene være ringmærkede. Men næste år når du får nye kyllinger, så kan du selv ringmærke dem. Man skal melde sig ind i DFfR og kan derefter bestille ringe i den rigtige størrelse. Det er også en god ide at melde sig ind i lokalklubben og raceforeningen.
-
Du skriver, at du har købt 12 stk. daggamle kyllinger! Når der er tale om daggamle kyllinger kan der ikke gives nogen garanti for at varieteten fremstår som ren. Alle vore racer er "sammensat" af gener med forskellige arveegenskaber og generne kan kombineres på et utal af måder, hvilket også kan give afkom med vidt forskelligt udseende.
Ex. har jeg i år fået nogle kyllinger af mine Serama, som er ganske racetypiske for Serama-racen, men de har blåt skind og silkefjer - det skal lige tilføjes at deres mor er silkefjeret, men hun har lyst skind, røde hoveddele og gule ben, mens kyllingerne har blå ben, men ingen 5. tå, som Silkehøns har. "Silkekyllingerne" opstår fordi Serama oprindeligt er "fremstillet" ved hjælp af Silkehøns og andre racer og selv om det er mange generationer siden, så kan generne sagtens komme til udtryk ved den "rigtige" kombination af forældredyr - specielt når der er tale om recessive arveanlæg, som ex. silkefjer.
Derfor er det så spændende at udføre et seriøst stykke avlsarbejde, hvor både moder og fader er dokumenteret. :)
For øvrigt - Hvem siger at dine kyllinger ikke er så racetypiske at de kan anvendes til udstilling? Kontakt evt. en af bestyrelsesmedlemmerne fra din lokale fjerkræklub - de kan sikkert hjælpe dig videre mod "målet".
-
Du kan naturligvis stadig gøre et forsøg inde for avlen med dem du har nu.. Når de er vokset op og er blevet store og flotte, kan du jo efterfølgende få nogen profesionelle til at kaste et øje på dem enten hos dig eller med billeder her på forum og så se, om de er gode nok til videre avl.. Hvis ikke, så er det jo ikke værre end at anskaffe dig nogle nye/andre og arbejde videre med disse :)
-
Tak for alle jeres svar.
Det er bare lidt svært for mig at forstå det her med ægte høns. For mig lyder det lidt som om at de ikke behøver være ægte sådan helt 100% som hvis nu en dalmatiner fik hvalpe med en labrador og alle var helt sorte og lignede labrador, så var de stadig ægte labrador?
Altså at det vigtigste i hønseavl, er at det enkelte individ indeholder flest mulige træk fra standarden?
Men som jeg forstår det, så vil jeg hvis jeg får kyllinger næste år stadig have ægte Tværstribet PR, som jeg eventuelt kan udstille hvis jeg får dem ringmærket -hvis de altså svarer til standarden.
Hvis jeg gør som i hundeavl, ville jeg spørge en erfaren opdrættet indenfor racen om hvilke fejl mine høner har, og hvor han/hun ville anbefale mig at søge hen for at forbedre disse egenskaber?
Så vil det være bedre at jeg slagter alle mine egne hanekyllinger(som jo højt sansynligt bær på mange af de samme "fejl" som mine høner, da de er fra samme stamme) og eventuelt køber en hane fra en anerkendt dygtig opdrætter?
-
Jep. Du har forstået mekanikken.
-
Jeg tror, du tænker i den rigtige retning.. Men hundeavl og hønseavl er bare ikke det helt samme.. Nok fordi man godt kan parre hønsesøskende én eller to gange for at fremme visse fordele, den går ikke med hunde...
Måske ligner dalmatinerens hvalpe labradorfaren på en prik.. Men hvalpenes kommende afkom ville nok vise, at der er tale om en "dalmador" blanding ;) Det samme viser sig naturligvis i høns.. De kan sagtens ligne osv, men laver du kyllinger med samme race, som bliver spraglede, hvidplettede og mix farvede, tja..så var "nogle af dem" nok ikke renracede!
-
når de bliver voksne så lig billeder ind, mon så ikk en vis lene mar en mening om det ligner noget eller ej, om der er en generel fejl som måske kan forbedres hvis dine dyr sammensættes rigtigt. jeg arbejder selv på noget der måske om 2-3 år er godt
-
Selvom en opdrætter ikke udstiller eller er med i nogen som helst klub, så kan vedkommende godt have gode dyr alligevel. Men der er jo også dem som er verdensmester i baghaven og så er deres dyr tja.... mindre gode.
Om dine Plymouth er gode eller dårlige er jo ikke til at sige. Men det perfekte findes ikke.
En god ting er at låne eller købe Den Skandinaviske Fjerkræ Standard og kigge i den.
Angående avl så er det ligesom med alle andre racer, man skal hele tiden forbedre racen, og der er fejl som er mere eller mindre grelle.
Og med høns er den helt store fordel at man kan lave mange kyllinger og derfor sortere hårdt- og overskudet tja de smager jo godt.
-
For nu at vende diskussionen helt rundt, så synes jeg at du skal være glad for at have fået høns! Oven i købet nogle, du synes er pæne, sunde og søde. Start dog med det. Og se så lidt udstillinger, følg lidt med her og find langsomt ud af, hvad du gerne vil have og hvor langt dine ambitioner rækker mht udstilling og opdræt. Og omkostningsniveau for nyanskaffelser. Som Lene skriver, så kan man sagtens være seriøs i forhold til en race uden at være medlem nogen steder eller uden at udstille. F.eks. er jeg selv træt af at udstille efter mange år med katte- og hundeudstillinger. Jeg HAR vundet det, jeg tragtede efter. Hønsene er kun for sjov og jeg kører gerne til udlandet for at finde de rigtige avlsdyr. Jeg nyder den daglige omgang med de sjove og smukke dyr. Og sætter stor pris på den, oftest, pæne tone herinde og den store hjælpsomhed. Det manglede som regel i både hunde- og kattekredse. Især hvis man vandt ;). Så altså: tag det roligt og nyd dine kyllinger *h.
-
Tusind tak for jeres svar...
Det er jo et anderledes systemt, og det er jo rart at vide hvordan det fungerer -så man ved hvilke muligheder der er i det:D
Det med at nyde dem gør jeg bestemt også, nok også mere end jeg havde forventet og derfor voksede hønsefeberen ind på mig...
Kan sidde i den hønsegård i flere timer <3