Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Hyttemeier efter 11 Juni , 2012, 17:12
-
Hej
Min skrukhøne er gået af æggene engang idag, og har så mast sig igennem hegnet til hendes eget område, og har så ikke været intelligent nok til at kunne komme tilbage.
Altså har æggene været uden hende i op til 8 timer. Det er dag 18. De var ikke længere håndvarme.
Kan jeg ligesågodt smide dem ud så?
Jeg gider ærligt talt ikke en flok handicappede skravl, og hvis chancen er næsten lig 100, er det ikke værd at bruge knap en uge mere på.
Nogen erfaringer fra andre?
Mvh. Betina
-
Rolig nu, det er jo sommer, så der er jo grænser for hvor kolde de kan blive, ind med hønen, og se hvor mange der kommer, det er gået godt for os andre, så hvorfor ikke også for dig /o
-
Er skam helt rolig, og hønen er også på æggene igen. Jeg søgte bare andres erfaringer.
Man kan jo finde adskillige tråde om rugemaskiners vægelsindethed og upålidelighed og de deraf følgende resultater, og derfor bliver man som nybegynder i tvivl.
Jeg vil vurdere æggene til at have samme temperatur som dem de andre havde lagt, og regner med det er væsentligt. :)
Mvh. Betina
-
Der kan jo altid gå noget galt, men generelt er æg og kyllinger mere sejlivede end vi giver dem kredit for, så hvis alt er på plads igen, så håber jeg du får nogle kyllinger ud af det, hønen er den aller bedste til det, så hvis det kan lade sig gøre, så kan hun få dem til det, det kan godt være de ikke kommer alle, men det skulle være mærkeligt hvis der slet ikke kommer nogen.
Har du prøvet at lyse dem på noget tidspunkt så du ved om der er kyllinger i dem ?
Skulle det virkelig gå helt galt, så prøv at købe et par dag gamle kyllinger, så hønen ikke har ligget forgæves, men lad os nu se hvad det ender med.
Selv en upålidelig rugemaskine kan sommetider lave kyllinger, og jeg har da prøvet at der blev slukket for min rugemaskine et helt døgn, og der kom masser af kyllinger alligevel, og det kan vel sammenlignes lidt
Jeg *k for dine æg