Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Stedmor efter 07 Juni , 2012, 21:56

Titel: Plads i hønsegård og hus
Indlæg af: Stedmor efter 07 Juni , 2012, 21:56
Hejsa.
Jeg vil lige høre, om der er nogle af jer erfarne hønse-fans, der kan fortælle mig, hvor meget plads der skal være i en hønsegård og et hønsehus til høns. Jeg har bestilt Orpingtons - synes det er en fed race på mere end en måde :-), men er i tvivl om hvor meget plads de skal have. Det er meningen, at de skal kunne gå i hele haven, men der vil jo være timer/dage, hvor de ikke vil kunne komme ud.
Jeg vil også høre, om de af jer, der har havevandrende høns, om de også går ude i haven om vinteren?
kh Stedmor
Titel: Sv: Plads i hønsegård og hus
Indlæg af: Stella Reece efter 07 Juni , 2012, 23:36
Der er mange gode fif i "Opstart af fjerkræ" -se ude til venstre 4. linie under General articles.
Og ja - mine høns går også i haven om vinteren - når jeg er hjemme. Men timerne er selvfølgeligt noget mere sparsomme.
Vedrørende hønsehus, synes jeg at det er rart at kunne stå oprejst & vende sig med en skovl, når der skal muges ud. Personligt ville jeg derfor ikke i dag bygge et hønsehus, hvor dette ikke var muligt. Alligevel var jeg også meget glad for mit tidligere hønsehus på ca 1 meter på hver led med dør i fuld bredde. Deri gik op til 17 høns/store kyllinger af store wyandotter & australorper til ro i almindeligt god orden i en sommermåned, medens jeg forsøgte at tage mig sammen til at forvandle de overskydende til kyllingestege.
Det ville selvfølgeligt ikke være gået en vinter igennem, hvor de typisk er inde i flere timer & derfor har brug for mere plads.
Vedrørende hønsegård, er reglen vist bare så stor som praktisk muligt.
Nogle bygger hønsehuset på pæle. Har man ikke megen plads, har det den fordel, at de kan udnytte pladsen under huset - hvor der er tør jord til sandbadning - og skygge til varme dage.
Selv er jeg gået den anden vej og har sænket huset i forhold til terræn, så den ikke syner helt så stor, som den er.
Man bliver altså nemt grebet af det her hønseri & fortryder, at man ikke byggede det større....
Selv har jeg bygget med et lille forrum, hvor redekassen er med adgang for hønsene fra deres del & en lem, så jeg let kan samle æg. Der er også plads til foder etc.
Husk, at døren også skal kunne åbnes indefra. Vi er nogle, der har ligget flade af grin over beretningen her på forum, om en, der måtte kravle ud af den heldigvis ret store hønselem, da døren smækkede.....
Det er en af fordelene ved hønseri, man får sig mange grin, og det er hyggelige dyr at have
Titel: Sv: Plads i hønsegård og hus
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 08 Juni , 2012, 13:17
Du skal regne ca. 0,5 kvm hus og ca. 2 kvm gård til hver høne og alt over der er bare dejligt :) men ikke under.
Titel: Sv: Plads i hønsegård og hus
Indlæg af: Lundy efter 09 Juni , 2012, 18:51
vores går frit i haven.. også hele vinteren... vi åbner drivhuset, så de kan gå derind, der er trods alt tørt og læ... men ellers ikke andre forhold end dem de har hele sommeren:)

Titel: Sv: Plads i hønsegård og hus
Indlæg af: Stedmor efter 10 Juni , 2012, 21:47
Hej alle
Tak for jeres svar -det var rart at få lidt retning på, hvor meget plads de skal have. God ide med åbent drivhus om vinteren. Vores hønsehus/gård skal ligge lige ved siden af vores lille drivhus - så kan de gå og hygge sig og skrabe lidt derinde til vinter. Tak for et fantastisk forum
kh Stedmor