Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: jeskasper efter 02 Juni , 2012, 11:07
-
Hej alle,
Jeg har 4 kyllinger fra i år, som skal ringmærkes. Det er Dv. Welsumer og jeg kan læse mig til at haner skal bruge 15 mm ringe og høner 13 mm ringe. Er der nogen som er medlem af DFFR som kan bestille for mig, eller som kan fortælle mig hvor jeg kan få ringe? Jeg vil ikke betale 450 kroner for at være medlem af DFFR når jeg kun har et hygge-hønsehold. Jeg kan heller ikke helt finde ud af hvilken farve de skal have i 2012?
Jes
-
Så lad dog være med at ringmærke dem med faste ringe. Køb nogle åbne i stedet og sæt på.
-
Jeg siger næsten som Lene... der er ingen grund til at ringmærke dine dyr hvis du ikke skal udstille...og det skal du jo ikke hvis du ikke skal være medlem af DFfR.
Ringfarven i år er blå, og de høns jeg ved ikke skal i nærheden af en udstilling sætter jeg en blå elektrikkerstrip på. Så ved jeg hvilket årstal de er fra. Du kan jo osse bruge en blå hønsering...del den over i 2 så har du dobbelt så mange ;) Eller som Lene skriver, brug de ringe som kan åbnes...de kan bestilles gennem Amarica Thisted fx...
-
Jeg har ringmærket mine høns med elektrikerstrips. Jeg sætter stripsen lidt sammen inden jeg tager hønen, for så kan du holde hønen/foden med den ene hånd og stramme stripsen med den anden. Når jeg har strammet den det den skal (så den stadig er løs om benet) så klipper jeg snippen af helt inde ved låsen og vupti super billige ringe i mange forskellige farver.
Og jeg har ikke haft nogen problemer med at de skaver, bliver strammet mere ind eller falder af.